Annonce
Bolig og livsstil

Mikael Persbrandt i sorg: Fred være med dig bror

Den svenske skuespiller Mikael Persbrandt er blandt andet med i de danske film "Hævnen" og "En du elsker". Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix

Den svenske skuespiller fra "Hævnen" Mikael Persbrandt var meget nær Ari Behn, der døde juledag.

Reaktioner fra kendte og kongelige strømmer ind efter nyheden om den tidligere ægtefælle til Norges prinsesse Märtha Louise Ari Behns død.

Den svenske skuespiller Mikael Persbrandt, der har medvirket i flere danske film som "Hævnen" og "En du elsker", har lagt en video på Instagram af ham og Ari Behn med en rørende tekst.

De to havde en udstilling i Trondheim i Norge i oktober med malerier fra dem begge.

- Hvil i fred, kære ven. Du bar et lys indeni dig og en sjælden varme. Nu kan jeg forstå, at mørket tog dig, og det gør mig så ondt.

- Jeg beder for dig, dine børn og familie. Fred være med dig, bror, skriver Mikael Persbrandt.

Det svenske kongehus har også reageret på nyheden.

Sveriges kong Carl Gustav skriver i en pressemeddelelse, at Ari Behn som en del af den norske kongefamilie stod det svenske kongehus nær.

- Vi har modtaget beskeden om Ari Behns tragiske død. I mange år kendte vi ham som en del af den norske kongefamilie, som står os nær.

- Vores tanker går til hans nærmeste, siger han ifølge den svenske avis Aftonbladet.

Også den svenske kronprinsesse, Victoria, og prins Daniel er i sorg.

- Vi kommer til at huske Ari Behn som det varme, kære og spirituelle menneske, han var.

- Det var et privilegium at kende Ari. Vores tanker går til hans døtre og familien, siger de ifølge Aftonbladet.

Ari Behn, der blev født i Aarhus, men voksede op i Norge, tog sit eget liv første juledag, oplyser en talsmand for familien til det norske nyhedsbureau NTB.

Ari Behn var forfatter og kunstner og giftede sig med prinsesse Märtha Louise i 2002. Parret blev separeret i 2016 og skilt i 2017.

De har tre døtre sammen: Maud Angelica, 16 år, Leah Isadora, 14 år, og Emma Tallulah på 11 år.

På Slotspladsen i Oslo er der tændt lys og lagt blomster til minde for Ari Behn.

Den norske kong Harald skriver i en udtalelse, at det er med stor sorg, at han og dronning Sonja har modtaget budskabet om Ari Behns død.

- Ari var en vigtig del af vores familie gennem mange år, og vi bærer varme og gode minder om ham med os, skriver kongen.

- Vi sørger over, at vores børnebørn har mistet deres kære far, og har dyb medfølelse med hans forældre og søskende, som nu har mistet deres kære søn og bror.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit skriver, at de alle var meget glade for Ari Behn.

- For os var Ari en god ven, et kært familiemedlem og en fantastisk onkel, som vi delte mange af livets små og store øjeblikke med.

Det Svenske Kongehus er også i sorg efter nyheden om Ari Behns død. Foto: Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix
  • -
    Den svenske skuespiller Mikael Persbrandt er blandt andet med i de danske film "Hævnen" og "En du elsker". Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
  • SWEDEN-ROYALS-CHRISTENING, Kronprinsesse Victoria, Kong Carl Gustaf, Prins Alexander, Prins Carl Philip, Prince Daniel, Prince Gabriel, Prins Nicolas, Prins Oscar, Prinsesse Madeleine, Prinsesse Sofia, Dronning Silvia
    Det Svenske Kongehus er også i sorg efter nyheden om Ari Behns død. Foto: Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster