- En god måde at være sammen

ONSEVIG Vinden suser direkte på land ude fra vigen, himlen er gråmeleret, og bortset fra et dådyr, der vover sig over vejen, som splitter skoven i to, er gaderne tomme.

Indtil lidt før klokken ni. En kvinde kommer cyklende iført cykelhjelm og morgenkåbe, og en mand, også i slåbrok, står ud af en bil. Destinationen er den samme; vinterbadeklubben på Onsevig Havn, "Hylerne", hvor en gruppe lokale mødes fem gange om ugen til en kold dukkert i havet.

Det er populært: Klubben er på et år vokset fra 14 til 19 medlemmer, der nyder turen i vandet. Dyppet giver en blivende følelse af velvære, mener de, og så er det godt for helbredet.

- Man bliver ikke forkølet så tit som ellers. Og jeg kan mærke, at jeg kan meget mere resten af dagen efter en badetur, siger Elsebeth Fürst, der er 81 år.

Hun cykler til klubben og passer selv sit hus, der ligger i nærheden. Og senere på dagen skal hun til yoga.

Efter omklædningen i det lille forrum og den første tur i baljen venter saunaen.

Vandets fire grader byttes ud med 81, en vekselvirkning Marianne Øst, forkvinde eller "overhyler", holder meget af.

Pladserne indtages, og mens synet trækkes mod det store vinduesparti, hvor vigens bølger bruser blot få meter væk, går snakken blandt den håndfuld, der er mødt op denne formiddag.

- Det er vigtigt med samlingssteder i små samfund som Onsevig, siger Susanne Krigslund, mens Marianne Øst tilføjer:

- Ellers er der jo ikke så meget. Tidligere havde vi kiosken, men den er lukket.

I stedet får baderne med Elsebeth Fürsts ord "vendt verdenssituationen", mens der svedes i saunaen.

På parkeringspladsen holder flere biler, men de fleste af baderne bor lige på den anden side af diget. Andre er fra København, Roskilde eller Tyskland og deltager primært i weekenderne.

Susanne Krigslund, der sidder på den øvre sæderække med øjne fulde af begejstring over situationen, bor i flexbolig i Onsevig og er et af klubbens nye medlemmer. Hun havde aldrig vinterbadet før 2018s sidste dag, hvor en prås gik op for hende.

- Vi havde lejet saunaen og skulle prøve at vinterbade, og det var så dejligt, at vi valgte at gøre det igen her til nytår. Vi var fire, og vi blev enige om at melde os ind her i klubben, siger hun og fortsætter om badningens kvaliteter:

- Det er ren velvære, et fællesskab og en god måde at være sammen på, siger hun, kort før turen igen går ud i bølgerne.

Ved trappen, der fører de forventningsfulde meter ned i vandet, ligger et lille das - med hjerte på døren og det hele - og det var her, det hele startede i 2004.

Men mødestedet var ikke holdbart i længden, fortæller Marianne Øst, der har været med fra starten.

- Det var trangt og en kold fornøjelse. Vi skiftedes til at skifte inde på toilettet og hoppe i vandet. Heldigvis fik vi snart en aftale med sejlklubben om, at vi kunne klæde om ved dem.

Det kostede et passivt medlemskab, og da der siden blev bygget en sauna, fortsatte samarbejdet. Sejlklubben står for vedligehold, mens baderne betaler for strømforbrug.

Foreningen voksede ud af den første sauna, og på grund af tilgangen overvejer den nu igen at lukke for nye medlemskaber, så huset ikke bliver overrendt.

Derudover er der kun én udfordring for baderne.

- Der har ikke været is i, jeg ved ikke hvor mange år, siger Elsebeth Fürst, og Ivan Olsen - dagens mandlige indslag, selvom kønnene er ligeligt repræsenteret i foreningen - tilføjer:

- Og vi glæder os til, at det kommer igen!