214 år med Lollands-Posten

"Kongelig allernaadigst privilligeret Lolland og Falsters Adresse-Contoirs Avis". Kært barn har mange navne, og sådan lød altså det allerførste navn på det, der i vore dage er blevet til Lollands-Posten efter en enkelt lukning og flere bump på vejen. Avisen udkom to gange om ugen - og blev leveret med ridepost.

Måske vil historikere kalde det en tilsnigelse at sige, at netop denne avis var Lollands-Posten, for navnet opstod først senere, men rødderne er der nu alligevel. Avisen blev etableret af en bogtrykker og udgivet indtil 1835, da avisens sidste redaktør C.S. Larsen måtte lide den ydmygelse at miste det kongelige privilegium til "Lolland-Falsters Stiftstidende". Redaktøren ville dog ikke give op, så han opsøgte kongen på dronningens fødselsdag. Kongen var i godt humør og kunne derfor ikke sige nej til så lille en anmodning. C.S. Larsen fik sin vilje, og den 1. januar 1836 udkom den første udgave af "Lollands-Posten" - og herefter hver tirsdag, torsdag og søndag.

Ligesom dens forgænger udkom den som pamflet i de første år, men siden opstod bredformatet med fire store sider, der var ganske praktiske, da de også kunne bruges som afskærmning af vinduer, duge og andre praktiske formål i hjemmet.

I hele C.S. Larsens levetid lå han i krig med Stiftstidende, og da han døde i 1848, overtog den nye redaktør Claudius Madsen roret.

Den væsentligste modstander var netop Stiftstidende, der ligesom Lollands-Posten var af konservativ observans. Og værre blev det i slutningen af 1800-tallet, da det blev muligt at udgive endnu flere aviser, så konkurrencen blev intensiveret endnu mere.

Den hårde konkurrence medførte i starten af 1900-tallet, at mange aviser blev økonomisk trængte. Og under redaktør Olof Rasmussen blev det forsøgt at redde landsdelens konservative aviser ved at centralisere trykkeopgaven af de tre aviser og dermed spare omkostninger. Men forsøget på at redde Stiftstidende, Vestlollands Avis og Lollands-Posten lykkedes ikke.

I 1960 åbnede Olof Rasmussen for første gang Lollands-Posten som ugeavis, så nogle vil måske mene, at avisen reelt kun har cirka 70 år på bagen.

I hele avisens historie har den teknologiske udvikling været en vigtig faktor i konkurrencen. Faktisk blev skrivemaskinen opfundet allerede i 1865, men alligevel har avisen ikke altid været den hurtigste til at tage ny teknologi til sig. Det hed sig blandt andet, at Olaf Rasmussens medredaktør i 50'erne P. Jul Nielsen aldrig lærte at bruge en skrivemaskine, for typograferne kunne jo godt læse det, som han skrev.

Teknologien og nærheden til trykkeri og typografer har siden gradvist mistet betydning, og Lollands-Posten nære tilknytning til eget bogtrykkeri sluttede i 2008, da avisen blev opkøbt af Folketidende - fortsat med dækning af Midt- og Øst-Lolland - men nu ikke bare med 21.000 aviser, men også med e-aviser og kommunikation på web, i e-aviser og via sociale medier.

På trods af, at avisen følger med den teknologiske udvikling, er det dog især denne, der har presset avisen økonomisk. I dag viser undersøgelser, at man får mest værdi ved at annoncere på tryk i netop ugeaviser, der det er alligevel lykkedes giganter som Google og Facebook at tage så stor en del af annoncemarkedet, at ugeaviserne konsoliderer sig i hele Danmark.

Derfor udkommer Lollands-Posten i næste uge som en del af Ugeavisen Lolland. Og nogle af elementerne fra historien tager den med sig. Blandt andet lederen, som er et ret unikt element, som normalt ikke er en del af andre ugeaviser. Fremover kommer den dog til at hedde "Ugens Klumme", så andre kan inviteres ind i spalterne.

Den nye ugeavis udkommer i cirka 30.000 eksemplarer på hele den del af Lolland, der hidtil har været dækket af Lollands-Posten og Extraposten. Du kan læse mere om den nye avis på side 8.

Hvis du kigger ind på redaktionen på Lollands-Posten kan du i øvrigt i en udstilling på væggen læse hele avisens historie - med anekdoter om livet på avisen siden 1806.