Annonce
Kultur

Blod på tanden på Det Ny Teater

Professor Abronsius (Kim Hammelsvang Henriksen) og hans assistent Alfred (Søren Torpegaard Lund) er parate til at ramme en pæl gennem den skambidte Magdas (Julie Steincke) hjerte, mens kroværten Chagal (Jesper Asholt) er gået under bordet. Foto: Miklos Szabo

"Dance of the Vampires".

Manuskript og sangtekster: Michael Kunze.

Musik: Jim Steinman.

Instruktion: Daniel Bohr.

Scenografi: Paul Farnsworth.

Medvirkende: Peter Jorde, Kim Hammelsvang, Monica Isa Andersen, Søren Torpegaard Lund, Julie Steincke, Jesper Asholt med flere.

Det Ny Teater.

Premiere torsdag aften.

5 STJERNER

MUSICALANMELDELSE Vampyrer er et hit. De uhyggelige væsener med de grimme tænder hærger i litteraturen, i film, i tv-serier og altså nu også på Det Ny Teater, hvor blodsugerne befolker scenen i kultmusicalen "Dance of the Vampires".

Den er baseret på Roman Polanskis kultfilm "The Fearless Vampire Killers" fra 1967, som var en parodi på den klassiske vampyrfilm. Musicalen blandede uhygge, kærlighed, parodi og humor på en hidtil uset måde, som øjeblikkelig blev en succes, fra første gang den blev opført i Wien i 1997.

Siden har mere end 10 millioner teatergængere verden rundt set "Dance of the Vampires", som har været oversat til 12 forskellige sprog. Nu altså også til dansk i Karen Hoffmanns oversættelse, og den pompøse opsætning, som efterhånden er blevet Det Ny Teaters adelsmærke, skal nok blive set af mange danskere.

Det er historien om Professor Abronsius og hans unge assistent Alfred, som ankommer til en lille landsby i Transsylvanien, fast besluttede på at bevise, at vampyrer skam findes. På den lokale kro, hvor de indlogeres, bliver Alfred straks forelsket i krofatter Chagals unge datter Sarah. Det skal dog senere vise sig, at også den lokale grev Krolock har blod på tanden og er mere end almindeligt interesseret i den naive Sarah.

Hun bliver inviteret til bal på grevens slot, hvor et hav af vampyrer huserer. Og spørgsmålet er nu, om Abronsius og Alfred kan redde Sarah fra greven og hans blodtørstige undersåtter.

Ballet er godt i gang, hvor Grev von Krolock (Peter Jorde) er parat til at foretage en blodtransfusion på Sarah (Monica Isa Andersen). Foto: Miklos Szabo

Jim Steinman

Scenografien er imponerende, og lyd og lyssætning spektakulær. Og skuespillerne gør det glimrende på baggrund af en handling, som indimellem er en tand for tynd i papirerne. Men "Dance of the Vampires" lever først og sidst på Jim Steinmans pompøse, Wagnerinspirerede rockmusik, som fylder teatret helt ud til den fjerneste krog.

Rockguderne steg ned på Jorden og lagde deres velsignede hænder på Jim Steinman, da han tilbage i 1977 skrev og producerede Meat Loafs nu legendariske album "Bad out of Hell". Den dag i dag er albummet det bedst sælgende debutalbum nogensinde og det næstbedst sælgende album overhovedet.

Samtidig har han skrevet og produceret hits for Celine Dion, Barbara Streisand og Bonnie Tyler. Strofer fra sidstnævntes megahit "Total Eclipse of the Heart" genkendes i flere af sangene i "Dance of the Vampires". Men i det hele taget står der umiskendelig Jim Steinman hen over samtlige sange, karakteriseret blandt andet ved abrupte tone- og temposkift i balladerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Solide præstationer

Men musikken gør det jo ikke alene. Der skal være nogle stærke vokaler til at fremføre herlighederne. Og her ved vi jo, hvad Peter Jorde står for med store triumfer i musicals som "The Phantom of the Opera", "The King and I" og mange, mange flere. Lige nu er han vel den ukronede konge på den danske musicalscene, hvilket han cementerer med rollen som Grev von Krolock blandt vampyrerne.

Omkring ham yder Monica Isa Andersen som grevens attråede Sarah og Kim Hammelsvang som Professor Abronsius deres ypperste, mens unge Søren Torpegaard Lund debuterer på Det Ny Teater med en overbevisende præstation som Professor Abronsius' unge assistent Alfred.

Jesper Asholt som kroværten Chagal har svære betingelser i en rolle, som næsten bliver for karikeret, mens Julie Steincke til gengæld stråler som tjenestepigen Magda. Dejligt at se og høre hende i absolut topform, mens vi glæder os til at genopleve hende i årets Nykøbing-revy.

Har man ikke tålmodighed til at vente så længe, er der mulighed for at tage med Klub FT til "Dance of the Vampires" på Det Ny Teater søndag 5. april, hvor der arrangeres tur til en eftermiddagsforestilling.

  • Professor Abronsius (Kim Hammelsvang Henriksen) og hans assistent Alfred (Søren Torpegaard Lund) er parate til at ramme en pæl gennem den skambidte Magdas (Julie Steincke) hjerte, mens kroværten Chagal (Jesper Asholt) er gået under bordet. Foto: Miklos Szabo
  • Ballet er godt i gang, hvor Grev von Krolock (Peter Jorde) er parat til at foretage en blodtransfusion på Sarah (Monica Isa Andersen). Foto: Miklos Szabo
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t