Annonce
Lokal nyt

Storm-overblik: Væltede træer og færger indstillet

Foto: Anders Knudsen

OPDATERET 09.51: Søndagens stormvejr aflyste adskillige lokale færgeruter og fik flere træer til at vælte.

Det kraftige blæsevejr, der søndag fejede ind over Lolland-Falster og store dele af det øvrige Danmark, fik heldigvis ikke de store negative konsekvenser på Lolland-Falster.

Det betød dog, at mange lokale færgeruter måtte opgive at sejle.

På Gedser-Rostock overfarten var Scandlines allerede sent lørdag eftermiddag ude at meddele, at man ville aflyse alle afgange fra søndag klokken 15 og resten af dagen. Det kom også til at holde stik. Sejladsen blev genoptaget fra Rostock klokken 01,.30 natten til mandag og fra Gedser klokken 03.40.

Langelandslinjen, der sejler på Tårs-Spodsbjerg overfarten, aflyste også det meste af søndagen, men også her sejler man nu planmæssigt igen.

Lolland Færgefart indstillede sejladsen på Askø-overfarten søndag med sidste afgang fra Bandholm klokken 16.50. Ifølge færgeselskabets hjemmeside skal færgen begynde at sejle igen mandag morgen klokken 07.00
På Femø-overfarten var sidste afgang fra Kragenæs klokken 19.45. Her blev sejladsen genoptaget kort efter klokken 06.00.
Der er ingen meldinger om aflysninger på Fejø-overfarten eller Scandlines' overfart mellem Rødby og Puttgarden.

Derudover oplyser lederen af Entreprenørvirksomheden hos Guldborgsund Kommune, Ole Jensen, at kommunen i løbet af søndag eftermiddag, aften og nat har været kaldt ud fem gange for at fjerne væltede træer eller nedfaldne grene.

På Brovejen ved Sundby L., tæt ved Linde Allé, var et mindre træ væltet og blev fjernet. På Smedevej i udkanten af Nørre Alslev måtte to-tre væltede træer fjernes, og ved Næsgaard på Østfalster var en stor gren røget ned på vejen.
På Meelsevej ved Meelse, også på Østfalster, havde et træ lagt sig på tværs af vejen, så det måtte fjernes, og ved Soesmarke på Østlolland var et mindre træ også væltet.

Hos Lolland Kommune oplyser Park og Vejchef Kjeld Jensen, at man ikke har været kaldt ud til noget. Dog vil kommunens folk mandag køre rundt for at tjekke, at der ikke er noget, som kan give anledning til potentielt farlige situationer.

Hos Toreby Bjærgning i Toreby oplyser Ghita Hansen, at selskabet ved 21-tiden blev kaldt ud til et væltet træ på Tårsvej i Nakskov. Træet blev skåret op og flyttet ind til siden.

Og søndag eftermiddag blev man kaldt til Qvades Gård i Maribo for at etablere en afspærring, da nogle små plader, som var sat op for at skærme for vinduerne i en bygning, var begyndt at rive sig løs.
- Det var nogle små dannebrogsvinduer i to etager, hvor de vist skal i gang med at sandblæse. Der var glas i vinduerne inde bag pladerne, så det var for at beskytte glasset, at pladerne var sat op, men pladerne kunne modstå blæsten alle sammen, forklarer Ghita Hansen.

På det helt private plan fik blæsevejret store konsekvenser for en familie, som havde planlagt at tage en tur til Berlin i vinterferien. Den blev i stedet ændret til en tur til Møn, fortæller en af vores læsere - Jette Martinsen.

- Vi havde planlagt ferie i Berlin, men stod op til det vildeste blæsevejr, hvor flere færgeafgange fra Gedser mod Rostock var aflyst. Det blev vores tur til Berlin også! I stedet tog vi til Møn, hvor familien fra Fyn har lejet sig ind i en gammel mølle i Borre. Her hyggede vi os i blæsevejret. Resten af ferien glæder vi os til at besøge familien i København og Sverige. Men Berlin vi kommer snart til igen - uden blæsevejr og aflyste færgeafgange, skriver hun i en mail til Folketidende.

Færgerne på Rødby-Puttgarden overfarten sejlede så vidt vides nogenlunde planmæssigt trods det kraftige blæsevejr. Foto: Anders Knudsen
Stormvejr ved molen i Rødbyhavn søndag. Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Færgerne på Rødby-Puttgarden overfarten sejlede så vidt vides nogenlunde planmæssigt trods det kraftige blæsevejr. Foto: Anders Knudsen
  • Stormvejr ved molen i Rødbyhavn søndag. Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub