Annonce
Lolland

Har bevaret bygnings historie

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave (S), holdt åbningstale for det nye VUC i Maribo, mens administrerende direktør Martin Lasse Hansen Sieben (til højre i billedet) lytter med. Foto: Jan Knudsen

VUC Storstrøm har taget byens domhus i brug, men Justitia bliver stående.

MARIBO Nok er dommerne rykket ud for flere år siden, og arresthuset er også blevet tømt, men Justitia er blevet stående. Hun står stadig og vogter for enden af trappen på første sal. I fremtiden kan hun sikre god, retfærdig undervisning på VUC Storstrøm, mener direktør Martin Lasse Hansen Sieben.

Mandag åbnede domhuset efter en større ombygning, hvor de gamle lokaler næsten alle har skiftet form og funktion.

Byens gamle retssal ligner dog stadigvæk sig selv. Det har været vigtigt for VUC Storstrøm at bevare bygningens identitet, og derfor bliver de gamle døre ind til retssalen heller ikke skiftet.

VUC Storstrøm er rykket fra Celf-byggeriet på C.E. Christiansens Vej og tættere på bymidten. Der var ikke længere behov for så mange kvadratmeter, som man rådede over.

- Vi er blevet bynære, og vi vil gerne have liv omkring vores skole, slog Martin Lasse Hansen Sieben fast i sin åbningstale.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave (S), bød også skolen velkommen til byen, og hun hyldede det, som VUC står for.

- VUC er en meget vigtig brik for mange menneskers mulighed for at gennemføre en uddannelse, og I er med til at sikre uddannet arbejdskraft til vores område.

Ved at rykke tæt på stationen, og bare et stenkast fra midtbyen, er det håbet, at flere får øjnene op for VUC - og det kan måske i sidste ende give nye kursister.

- Vi vender gerne vrangen ud og inviterer Maribo ind. Der skal være masser af aktiviteter i dagtimerne, og også gerne om aftenen, så man kan se, at der er lys i vinduerne, sagde uddannelseschef Carsten Sørensen, der leder VUC Storstrøms afdelinger i Nakskov og Maribo.

Med den nye skolebygning, der næsten har 100 år på bagen, er der også plads til udvidelser. I stueetagen har Kriminalforsorgen endnu et lokale.

- Jeg er sikker på, at der kommer et tidspunkt, hvor vi meddeler dem, at vi bliver nødt til at finde et andet sted til dem, fordi vi har brug for pladsen dernede, slog Carsten Sørensen fast.

Ud over førstesalen, og et lokale på etagen oppe over, har VUC Storstrøm også fået adgang til parkeringspladsen ved arresten. Det gør det ekstra nemt for undervisere og kursister at komme til skolen.

- Men porten er kun åben fra klokken 7 til 17, så kommer der nogle udefra og stiller bilen ind, så er det ærgerligt, hvis de ikke får hentet den inden klokken 17, siger ressourcedirektør Carsten Kruse.

VUC Storstrøm planlægger at holde åbent hus for byens borgere, når skolen er kommet helt på plads i domhuset

Førstesalen i det tidligere domhus er omdannet til et stort klasseværelse og to mindre undervisningslokaler. Foto: Jan Knudsen
Vibeke Grave skulle have et billede af kagen med domhuset, inden uddannelseschef Carsten Sørensen skærer for. Foto: Jan Knudsen
  • Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave (S), holdt åbningstale for det nye VUC i Maribo, mens administrerende direktør Martin Lasse Hansen Sieben (til højre i billedet) lytter med. Foto: Jan Knudsen
  • Førstesalen i det tidligere domhus er omdannet til et stort klasseværelse og to mindre undervisningslokaler. Foto: Jan Knudsen
  • Vibeke Grave skulle have et billede af kagen med domhuset, inden uddannelseschef Carsten Sørensen skærer for. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken