Annonce
Sport

Gabriel Jesus ødelægger Schmeichels pletfrie kanonkamp

Kevin De Bruyne trykker af fra kanten af feltet mod Leicester, men uden for billedet dykker Kasper Schmeichel ned og disker op med en kanonredning. Foto: Eddie Keogh/Reuters

Takket være Kasper Schmeichel lignede det en nulløsning i topkamp, men Manchester City vandt til slut.

Kasper Schmeichel leverede en fremragende indsats for Leicester i topkampen hjemme mod Manchester City. Men ti minutter før tid kunne det danske plankeværk ikke holde stand længere.

Gabriel Jesus blev spillet fri og sørgede for kampens enlige scoring, så Manchester City på andenpladsen i Premier League med en 1-0-sejr kunne åbne et hul på syv point til netop Leicester på tredjepladsen.

De første 45 minutter blev aldrig den store fodboldmæssige oplevelse.

Manchester City havde bolden meget, men Leicesters kontramaskine skabte lidt flere chancer.

James Maddison havde et godt forsøg på frispark, som Ederson reddede, mens Sergio Agüero måtte se et mål i første halvlegs overtid blive korrekt annulleret for offside.

Heldigvis for tilskuerne på King Power Stadium blev niveauet og spændingen løftet efter pausen. Og det var med banens eneste dansker som hovedrolleindehaver.

Efter godt fem minutter trykkede belgieren Kevin De Bruyne fladt af fra kanten af Leicester-feltet, men Schmeichel dykkede lynhurtigt ned og leverede en pragtredning.

Og den danske landsholdskeeper var slet ikke færdig med at imponere og redde sit hold.

Ti minutter efter redningen tvang VAR igen Schmeichel i fokus. En hånd på bolden i feltet gav gæsterne et korrekt dømt straffespark, men Sergio Agüero kunne ikke passere den danske mur.

Schmeichel gik til den rigtige side og stoppede argentinerens hårde spark med låret.

Minuttet efter kunne Agüero tage revanche, da han i feltet afsluttede på en bold i medløb, men denne gang frembragte en flot fodparade fra den danske landsholdsmålmand frustrationerne for angriberen.

Agüero kunne bare ikke passere Schmeichel. Manager Josep Guardiola tog konsekvensen og erstattede ham med Gabriel Jesus efter 77 minutters spil.

Tre minutter senere blev han spillet fri, og med en flad afslutning i det korte hjørne blev han manden, som ødelagde den danske målmands ellers hårdt tilkæmpede mulighed for et rent bur i topkampen.

En flyvende Kasper Schmeichel snupper straffesparksforsøget fra Sergio Agüero i topkampen på King Power Stadium. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
  • Premier League - Leicester City v Manchester City
    Kevin De Bruyne trykker af fra kanten af feltet mod Leicester, men uden for billedet dykker Kasper Schmeichel ned og disker op med en kanonredning. Foto: Eddie Keogh/Reuters
  • Premier League - Leicester City v Manchester City
    En flyvende Kasper Schmeichel snupper straffesparksforsøget fra Sergio Agüero i topkampen på King Power Stadium. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem