Den sidste sabotage på Falster

NYKØBING I tirsdagsavisen viste vi et udvalg af Josef Jensens billeder fra den tyske besættelses ophør 5. maj 1945. Samtidig opfordrede vi læserne til at henvende sig, hvis de havde noget lignende, og lastvognsmekaniker Hans-Willy Rasmussen fra Nørre Alslev var der allerede dagen efter.

- Her er nogle billeder fra sabotagen på Bernhard Petersens værksted i Nygade i Nykøbing april 1945. Der er nu kinesisk restaurant. Det var i forbindelse med sabotagen, at frihedskæmperen Faber blev skudt. Min far, Bent Rasmussen, var lige startet som lærling der, skrev han.

Folketidende kendte godt historien. Det var den 25. april sent om aftenen. Det var den sidste sabotage på Falster, og vi fortalte om den over flere sider i avisen for snart fire år siden. Men billederne er nye, og det er faderens overleverede erindringer også. Nye og med anderledes detaljer.

- Bernhard Petersens værksted var besat af tyskerne, fortæller Hans-Willy Rasmussen.

- I hvert fald arbejdede de for dem. Bernhard Petersen var Ford-forhandler, og om natten kørte de hen på banegården og hentede motorer med budcyklen. De kom i trækasser fra Sverige, og der stod USA på dem. Måske havde svenskerne købt rigeligt ind af motorer før krigen. Min far var 15 år og førsteårs-lærling. De var netop blevet færdige med en Büssing, det er et tysk lastbilmærke. Den var bygget om til at køre på generator. Så ville de starte den, men så besluttede de at vente til dagen efter. Næste dag var den sprængt, fortæller Hans-Willy Rasmussen.

Billederne er bittesmå, 6 x 6 centimeter, og man skal nok være kendt med biler og deres indmad for at kunne se, hvad de forestiller. Der er fem billeder, hvoraf de fire er af Büssingen, mens den femte er en Ford.

- Det var én fra værkstedet, som lukkede sabotørerne ind.

Det hed sig, at de var forsvundet igen ved at gå op på taget gennem et tagvindue og fire sig ned på pladsen ved Klosterkirken, som ligger lige bagved. Der hang et reb i skorstenen, som de havde firet sig ned med. I løbet af dagen kom en tysk soldat for at finde ud af, hvad der var sket.

- Min far viste ham rebet.

Tyskeren konstaterede, at rebet manglede fire meter i at nå ned til jorden.

- Jeg tror, du skal forsvinde nu, sagde tyskeren til min far, og det gjorde han.

Lige her er vi nødt til at gå i arkivet, hvor vi er så heldige at have en skildring af præcis den samme begivenhed. Den er skrevet af Boy Preisler, som var et fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen på Falster. Han stod for våben og sprængstoffer, og på det egnshistoriske arkiv i Frisegade opbevarer man hans beskrivelse af aktiviteterne.

Det fremgår, at ødelæggelsen af de tyske biler nærmest var en privat sabotage. Et af medlemmerne af sabotagegruppen arbejdede på værkstedet, og en af firmaets funktionærer var til stede for at vise sabotørerne tilrette.

Preisler fortæller, at da de gjorde bomberne klar, håbede de, at de ved at nøjes med små bomber kunne ødelægge bilerne uden, at det gik ud over bygningen.

De var syv mand, fire til selve sabotagen og tre til at holde vagt. De vidste, at der var en nattevagt, og han skulle nødig komme forbi, mens bomberne sprang. Sven Aage Faber var leder af vagtholdet og stod klar i porten til Nygade klokken 22.55 med to mand på vagt i hver sin ende af gaden.

Sabotørerne kom klokken 23 sammen med funktionæren, og det har næppe varet mere end nogle få minutter, før bomberne lå parat på motorblokkene og var forsynet med sprængblyanter. De forlod værkstedet gennem et tagvindue, hvorfra de med et reb firede sig ned på pladsen ved kirken omme bagved.

Her havde de stillet deres cykler. Preisler fortæller, at en af sabotørerne kørte om ad Voldgade og tilbage til porten i Nygade for at se, om alt var i orden. Her stod Faber og holdt to mand op med sin pistol. Det var nattevagten og en værkfører, der havde fået nys om, at der foregik noget.

Sabotørerne havde brugt halvtimes sprængblyanter og vidste, at når bomberne sprang, ville tyskerne blæse alarm. Faber fik besked på at gå en tur med værkføreren og slippe ham så tidligt, at han kunne nå hjem inden alarmen, mens sabotøren kørte afsted med nattevagten.

Her slutter vi Boy Preislers beretning, inden vi rigtigt har fordøjet oplysningen om, at rebet var for kort. Vi ved, at det blev den sidste sabotage på Falster og også, at det var den blodigste nat i alle fem besættelsesår.

Sven Aage Faber døde i ildkamp med tyske soldater, og to tyske soldater døde af deres sår i de følgende dage. Mens en anden Svend Aage - med efternavnet Rasmussen - blev brutalt skudt ned i Jernbanegade, da han efter, at alarmen havde lydt, var på vej til en forretning i byen for at passe sin post som brandvagt.