Annonce
Ugeavisen Lolland

Hyggeligt at spinne i Horslunde

Søren Hansen er det jordbundne og hyggelige samlingspunkt for spinningsucces'en i Ravnsborg Motions- og Sundhedscenter. Foto: Lisbet Rasmussen

Folk kommer langvejs fra for at spinne på Ravnsborg Motions- og Sundhedscenters gammeldags "analoge" cykler. Men hvorfor?

HORSLUNDE Hans navn er Hansen - Søren Hansen. Han er ikke hemmelig agent, men derimod hemmeligheden bag det faktum, at der næsten hver eneste hverdagsaften sidder en hel flok folk og tramper i pedalerne på en type spinningcykler, der er så analoge, så tunge at slæbe rundt på og så langt fra de digitale vidundere, ethvert fitnesscenter kan stille til rådighed, at det kan forekomme ude af trit med tiden.

Ikke desto mindre træner mellem 60 og 65 entusiastiske motionister på spinningcyklerne, som skal slæbes ud midt på gulvet i træningssalen, inden der kan sadles op.

Høj puls og koncentration og så op at stå! Til spinning i Horslunde. Foto: Lisbet Rasmussen

Nede på jorden

En del af deltagerne på spinningholdene kommer langvejs fra - ret mange fra Nakskov.

Når de skal fortælle, hvorfor de har fravalgt et digitaliseret fitnesscenter tæt på, hvor de bor, til fordel for et tomt, neonoplyst rum i udkanten af Horslunde, hvor de endda selv skal slæbe den tunge cykel ud på gulvet, indstille sadel og styr og selv medbringe digitale gadgets, hvis de som minimum vil følge deres egen puls under træningen, så lyder det sådan her:

- Det er sjovt og så dejligt uformelt. Og så er det hyggeligt, at Søren er drivkraften. Her er plads til alle, siger Henrik.

Karen, som bor i Nakskov men er født og opvokset i Horslunde, kalder det for "hjemstavnsfitness", og for Karin er det en stor fordel, at man kan melde sig til fra gang til gang og betale en flad 20'er, når man er med.

- Det gør det hele meget lettere, og så er der altid god musik til træningen - ikke så meget med teknofis, slår Karin fast.

- Søren er ankeret, og det er altid hyggeligt, når han er i nærheden, lyder det fra Michael.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke så meget fis

Hvis Søren Hansen selv skal forklare, hvorfor spinning i Horslunde er blevet så populært, peger han på, at alle kan melde sig til fra gang til gang - og endda i sidste øjeblik. Og så er det ikke det store udstyrsstykke at spinne i Horslunde. Man behøver kun et par cykelsko, cykelbukser med indlæg, en drikkedunk med vand i og et gammelt håndklæde til at tørre sved af panden med.

- Cyklerne er også simple, og så er der god musik under øvelserne - i stedet for et tændt fjernsyn, som der jo er i mange fitnesscentre, siger Søren.

I det hele taget er der ikke så meget fis og slet ingen sundhedsfanastisme, når man spinner i Ravnsborg Motions- og Sundhedscenter. Til gengæld er der tit sjove hygge-events, som når Søren på Facebook og med kort varsel inviterer til håndboldkamp i Ravnsborghallen - efter en gang spinning, fællesbad og et par øl, som skal bundes, inden kampen begynder.

Hvem sagde, at sundhed behøver at være kedelig!

  • Søren Hansen er det jordbundne og hyggelige samlingspunkt for spinningsucces'en i Ravnsborg Motions- og Sundhedscenter. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Høj puls og koncentration og så op at stå! Til spinning i Horslunde. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof