Annonce
Guldborgsund

Traktørsted får en stjernekok

Kim Rahbek (til venstre) og Christoffer Brink Færch (i midten) er to af de fire i det nye selskab bag traktørstedet. Til højre ses godsforvalter Poul Schreiner Hansen. Foto: Anders Knudsen

Kendte restaurationsfolk tager nu over på Pomle Nakke

HESNÆS Det gamle traktørsted på Pomle Nakke får en ny stjerne i sit køkken, når stedet kan åbne efter nedlukningen.

Fra 1. juni er det nemlig Christoffer Brink Færch, 28, som skal være køkkenchef på stedet.

Han er uddannet kok i 2011 og har siden været kok og køkkenchef på så kendte restauranter som Henne Kirkeby Kro i Jylland samt de københavnske Geranium, Nimb Louise, Alberto K, Gemyse og senest Frank.

Desuden har han fået fine placeringer i kokkekonkurrencen Bocuse D'or.

Christoffer Brink Færch skal fra 1. juni være køkkenchef på Traktørstedet Pomle Nakke, hvor der med kokke og tjenere bliver 20-25 ansatte. Foto: Anders Knudsen

Kendt fra branchen

På Pomle Nakke er det Christoffer Brink Færch og hans kone, sommelier Julie Brink Færch, der forpagter restauranten.

Men traktørstedet, der ejes af Det Classenske Fideicommis, skal drives af et selskab, Falsters Kyst, som fire personer står bag.

Foruden Christoffer Brink Færch er det Kim Rahbek, der er arbejdende bestyrelsesformand i Business Lolland-Falster.

Han har stået bag kæden SticksnSushi i København sammen med blandt andet Thor Andersen. Den fjerde person er arkitekt Terese Ernegaard.

De fire har i øvrigt det til fælles, at de har trådt deres barnesko på Østfalster og gerne vil tilbage.

- Jeg har tilbragt alle mine somre som barn i Hesnæs, siger Kim Rahbek.

Han mener helt bestemt, at folk gerne vil komme til Østfalster for at spise godt og se den smukke natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere års kontakt

Gennem flere år har der været kontakter mellem Det Classenske Fideicommis og Kim Rahbek om et samarbejde. Nu sker det.

- Vi får nogle samarbejdspartnere med visioner, og det kan løfte stedet og området. Det kan blive et fyrtårn på linje med andre turistattraktioner, mener godsforvalter Poul Schreiner Hansen.

Foruden Pomle Nakke omfatter samarbejdet også en café, som i løbet af sommeren skal etableres i et af garnhusene ved havnen.

Her skal man kunne købe øl, vin og lette retter, og både her og på traktørstedet bliver der et lille udsalg af brød og andet.

Og der er flere planer. Måske vil der i løbet af nogle år komme en restaurant på havnen, suppleret af hytter i skoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktørsted bygges om

Kim Rahbek lægger ikke skjul på, at det kræver noget kapital at sætte de nye initiativer i gang, men sætter ikke tal på.

I første omgang går pengene til at modernisere traktørstedet.

Det gamle køkken bygges om til et åbent køkken, og der etableres en terrasse hele vejen rundt. Isudsalget flyttes om bagved, og der rejses et nyt hegn langs skrænten mod Østersøen.

Bygningen skal males, og udearealerne deles op.

- Området med udsigt skal indrettes til spisegæster, og bagved bliver der servering af kaffe og kage i haven og et sted, hvor man kan sidde med en øl, fortæller køkkenchefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højt og rimeligt

Han og hans team, som han tager med til Falster, vil lave mad af lokale og friske råvarer.

Til frokost vil der være smørrebrød og a la carte, og til aften vil der være skiftende menuer og også a la carte. Meget med fisk og meget med grønt, men også klassiske retter.

- Niveauet bliver vanvittigt højt, men priserne bliver rimelige. Der bliver ikke tale om Michelinmad, slår køkkenchefen fast.

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) giver lov, så skal Pomle Nakken åbne i juni. Der bliver åbent hver dag frem til efteråret, og derefter er der åbent i weekender, for selskaber og for mad ud af huset.

  • Kim Rahbek (til venstre) og Christoffer Brink Færch (i midten) er to af de fire i det nye selskab bag traktørstedet. Til højre ses godsforvalter Poul Schreiner Hansen. Foto: Anders Knudsen
  • Christoffer Brink Færch skal fra 1. juni være køkkenchef på Traktørstedet Pomle Nakke, hvor der med kokke og tjenere bliver 20-25 ansatte. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken