Annonce
Indland

Museer genåbner med langt færre besøgende end normalt

Kunstmuseet Aros har fredag åbnet for gæster. Der er 13.000 kvadratmeter til de besøgende. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kunstmuseet Louisiana har haft omkring en tredjedel af det normale antal gæster på første åbningsdag.

Fredag er flere museer åbnet efter mere end to måneder med lukkede døre, og det har været med færre besøgende end normalt.

Hos kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i Nordsjælland har der ifølge kommunikationschef Thomas Bendix været 300-400 gæster de første fire timer fredag.

Det er omkring en tredjedel af, hvad man normalt ville forvente.

- Det har indtil videre forløbet utrolig stille og fredsommeligt. Flere af vores faste gæster har sagt, at det har været som at komme på Louisiana i gamle dage, hvor der var mere plads, siger Thomas Bendix.

- Men det er egentlig som forventet, da vi først i går kunne melde ud, at vi ville åbne, og at man lige skal vænne sig til at kunne gå på museum igen, siger han.

Thomas Bendix peger derudover på, at det relativt lave antal gæster også skal ses i lyset af, at der ikke er nogen turister i øjeblikket - herunder især svenskere.

Louisiana har valgt at udvide sine åbningstider med 60 procent, så man har åbent fra 09.00 til 23.00.

Derudover skal gæsterne på forhånd reservere tid for ankomsten, så man undgår, at der er for mange mennesker forsamlet på én gang.

Kunstmuseet Aros i Aarhus er også åbnet fredag med håndsprit, afstandsmarkeringer og plexiglas ved billetskranken.

Her er meldingen også, at åbningen har været stille og rolig med færre gæster end normalt.

- Det har været en rolig og harmonisk åbning. Der har været færre gæster end på samme tid sidste år, men det vigtigste for os har været at komme i gang igen og give en god og tryg oplevelse til både publikum og de ansatte, siger Jens Henrik Daugaard, der er presse- og kommunikationsmedarbejder hos Aros.

- Det er en fordel for os, at vi har 13.000 kvadratmeter til publikum. Vi har masser plads, tager alle forholdsregler og kan langsomt bygge på med flere besøgende, siger han.

Formanden for organisationen Danske Museer, Flemming Just, fortalte torsdag til Ritzau, at der vil være stor forskel på, hvornår de enkelte museer igen vil åbne for gæster.

Det skyldes dels, at der skal en del praktiske ting på plads i forhold til at leve op til myndighedernes retningslinjer.

Dels hænger det sammen med, at mange museer har presset økonomi og derfor venter med at kalde ansatte tilbage, der er sendt hjem på ordningen for lønkompensation.

Et af de museer, der venter lidt med at åbne, er Statens Museum for Kunst i København, hvor man stadig er i gang med forberedelserne inden åbning tirsdag.

Også her vil der være håndsprit og afstandsmarkører, og så vil skilte angive, hvor mange personer der må være i et rum ad gangen. Det fortæller Anne Bak-Hansen, der er museets vicedirektør og administrationschef.

- Det er klart, at vi har mere fokus på at styre gæstestrømmene på en anden måde, end vi plejer, ned på rumniveau.

- Men vi har så mange kvadratmeter, så vi er langt fra at være udfordret af retningslinjerne. Der er rigtig god plads til vores gæster, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var fredag på kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland, der åbnede for gæster for første gang i over to måneder. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
  • Nu genåbner kunstmuseet ARoS
    Kunstmuseet Aros har fredag åbnet for gæster. Der er 13.000 kvadratmeter til de besøgende. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Statsministeren og Kulturministeren besøger Louisiana
    Statsminister Mette Frederiksen (S) var fredag på kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland, der åbnede for gæster for første gang i over to måneder. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd