Annonce
Lolland

Kommuner sikres mod togstøj

De tyske kommuner har sikret sig mod Femern-godstog, indtil den krævede beskyttelse mod vibrationer og støj er klar. Støjen fra togene ventes at kunne høres vidt omkring: Den grafiske illustration her er med et godstog på vej over den oprindeligt planlagte udvidelse af broen over Guldborgsund. Støjen fra togene er tidligere beregnet til at lyde som en hårtørrer op til en kilometer væk. Foto: GURSKOV

Forlig i en af klagesagerne ved den tyske forvaltningsdomstol

FEMERN BÆLT Tre tyske kommuner har indgået et forlig, der til en vis grad sikrer dem mod godstog fra den kommende Femern Bælt-forbindelse, indtil hele jernbane-udbygningen til tunnelen fra Puttgarden til Lübeck er færdigbygget - med de tilhørende foranstaltninger, der skal sikre mod vibrationer og støj.

Det skriver Fehmarnschen Tageblatt på baggrund af en pressemeddelelse fra kommunernes advokat, Michéle John, fra advokatfirmaet Günther i Hamburg.

Stadt Bad Schwartou, og kommunerne Scharbeutz og Grossenbrode, havde til den tyske forvaltningsdomstol klaget over de tyske myndigheders godkendelse af Femern Bælt-projektet med henvisning til ønsket om at sikre sig mod togstøjen, inden godstogene kommer til at rulle gennem tunnelen.

Baggrunden for kommunernes klage har været frygten for, at godstogene fra Femern Bælt-tunnelen begyndte at køre, endnu inden den tyske baneudbygning var færdig, og togene derfor skulle benytte den eksisterende jernbane uden den fornødne beskyttelse mod vibrationer og støj.

Hvis der alligevel kommer til at køre godstog på den eksisterende strækning, skal der forinden gennemføres en ny sagsbehandling, hvor Femern A/S skal bidrage med beregninger af støjbelastningen - og kommunerne vil i sådan en ny sag igen kunne klage, hvis ikke der tages tilstrækkelig højde for beskyttelsen.

Det var med støtte fra andre kommuner og byer på strækningen, at der blev indgivet klage til forbundsforvaltningsretten for at få sikringen mod de tidligere godstog med i den tyske godkendelse af Femern Bælt-forbindelsen.

Forliget er indgået med delstaten Slesvig-Holsten og Femern A/S. Det er kommet i stand på baggrund af et forslag fra forvaltningsdomstolen - et forslag, som begge parter har accepteret.

Med forliget bortfalder den mundtlige forhandling af klagespørgsmålet, der egentlig var planlagt til efteråret - sammen med de øvrige, tilbageblevne klager over den tyske godkendelse.

- Vi har til stor tilfredshed modtaget information om, at der er indgået forlig mellem de relevante tyske parter, lyder kommentaren fra Femern A/S' kommunikationschef, Morten Kramer Nielsen:

- Vi glæder os over den gode fremgang på den tyske side af projektet.

Blandt kommunerne er her Grossenbrode - her med DB's planlagte baneudbygning indtegnet. Foto: DB/Grafik
  • De tyske kommuner har sikret sig mod Femern-godstog, indtil den krævede beskyttelse mod vibrationer og støj er klar. Støjen fra togene ventes at kunne høres vidt omkring: Den grafiske illustration her er med et godstog på vej over den oprindeligt planlagte udvidelse af broen over Guldborgsund. Støjen fra togene er tidligere beregnet til at lyde som en hårtørrer op til en kilometer væk. Foto: GURSKOV
  • Blandt kommunerne er her Grossenbrode - her med DB's planlagte baneudbygning indtegnet. Foto: DB/Grafik
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket