Annonce
Lolland

Garanteret lugtfri biogas vil skabe job

Borgermødet blev gennemført via Facebook og Youtube, hvor borgerne kunne stille deres spørgsmål skriftligt. Knap 60 kiggede med, da viceborgmester Henrik Høegh (til venstre) ledte slagets gang og lod projektleder Niels Junge (stående) og projektudvikler Jesper A.K. Nielsen fra Nature Energy forklare.

Det vil kaste lokale job af sig at etablere biogasanlæg - og de lugter ikke, forsikrer firmaet bag.

LOLLAND Nej, der vil ikke blive nogen lugtgener, hvis et forslag om at anlægge en gasledning tværs over Lolland og i tilknytning dertil opføre et biogasanlæg nogle kilometer vest for Stokkemarke føres ud i livet.

Det forsikrede projektleder Niels Junge fra firmaet Nature Energy, som vil stå for at opføre og drive anlægget, da Lolland Kommune i går holdt borgermøde om sagen.

Mødet blev holdt via video på Facebook og Youtube, og omkring 60 seere så med, da han fortalte.

- Nej, der er ikke lugtgener fra et moderne biogasanlæg. Det siger jeg med ret fast hånd. Vi har ganske store filtre, der filtrerer lugtgener fra, forklarede han og fortalte om, hvordan han en gang havde vist rundt på et andet anlæg, da en port ind til produktionen gik op.

- Selv to meter fra kunne man ikke lugte det, sagde han og tilføjede, at processen i biogasanlægget også gør, at gyllen lugter mindre, når den efterfølgende kommer retur til landmændene.

Biogasanlægget vil dog medføre en hel del transport i lokalområdet. Efter planen skal det behandle 200.000-300.000 tons gylle om året, som både skal køres til og fra anlægget, og dertil kommer strøelse fra stalde samt roetoppe og andre restprodukter fra sukkerfabrikkerne samt måske organisk husholdningsaffald.

Da tankvogne har en kapacitet på omkring 42 tons, bliver det mange tusinde ture, der skal køres. Derfor er placeringen uden for Stokkemarke også valgt, fordi der i nærområdet - inden for en radius af omkring 25 kilometer - er en høj koncentration af landbrug, som producerer gylle.

Idéen med anlægget går nemlig tabt, hvis man skal køre alt for langt med gyllen, så derfor kan det ikke ligge i det nye industriområde ved Maribo, forklarede Niels Junge, som også lagde vægt på, at Nature Energy vil bruge lokale vognmænd, som kender vejene i nærområdet.

- Det bliver lokale chauffører, der ved, hvor man skal køre, og hvor man ikke skal køre, sagde han og understregede, at det er vigtigt for Nature Energy at have et godt forhold til kommunen og borgerne.

- Vi skal være en del af lokalsamfundet langt ud i fremtiden, så vi er ikke nogen, der kommer og efterlader de problemer, der er skabt. Vi bliver ved med at være her, og derfor løser vi det fra starten, sagde han og nævnte, at firmaet derfor også har fokus på, at de mange tankbiler skal genere så lidt som muligt.

- Chaufførerne får at vide, der er nogle områder, de ikke skal køre igennem, sagde han og fortalte, at Nature Energy er i dialog med kommunen om at lægge ruter og måske også kan finde på at anlægge veje, hvis det kan aflaste byer som Stokkemarke, Søllested og Abed.

- Vi prøver at lægge det udenom de nærliggende byer, men det er helt sikkert, at det ikke altid kan lade sig gøre, bemærkede Niels Junge.

Nature Energy har udset sig to lokationer, hvor man med fordel kan opføre biogasanlæg - en på Lolland og en på Falster. Mødet i går handlede om det på Lolland. Foto: Nature Energy

Holder liv i fabrikker

Men der er arbejdspladser i projektet. Først og fremmest vil gasledningen og forsyningen af biogas være med til at holde gang i sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov med alle de arbejdspladser, der er der. Men dertil kommer job med tilknytning til biogasanlægget.

Den daglige drift vil kræve omkring 20 medarbejdere, og da de vil få tilkaldevagter, er det smartest, de bor i lokalområdet. Dertil kommer behovet for chauffører, ligesom der vil være arbejde til de håndværkere, der skal opføre og vedligeholde anlægget.

- Vi indhenter meget gerne tilbud i lokalområdet, og der er rigtig mange opgaver, når vi bygger, så håndværkere kan byde ind, også selv om de ikke har bygget et biogasanlæg før, sagde Niels Junge og tilføjede, at det blandt andet kan være lokale elektrikere og smede, der kan få opgaver.

Men først skal det hele altså vedtages, og det vil kunne gå forholdsvist stærkt. Teknisk udvalg håber at kunne få sagen på dagsordenen til et møde i næste uge, så en idéfase kan sættes i gang.

Projektet er da også allerede så langt fremme, at der er forhandlinger med ejeren af den grund, Nature Energy har udset sig, ligesom der er ved at blive stiftet en forening for de landmænd - formentlig omkring 70-200 - der vil blive leverandører til anlægget.

Et komplet biogasanlæg fylder omkring 10 hektar og udstyres med filtre, så det ikke lugter. Foto: Nature Energy
  • Borgermødet blev gennemført via Facebook og Youtube, hvor borgerne kunne stille deres spørgsmål skriftligt. Knap 60 kiggede med, da viceborgmester Henrik Høegh (til venstre) ledte slagets gang og lod projektleder Niels Junge (stående) og projektudvikler Jesper A.K. Nielsen fra Nature Energy forklare.
  • Nature Energy har udset sig to lokationer, hvor man med fordel kan opføre biogasanlæg - en på Lolland og en på Falster. Mødet i går handlede om det på Lolland. Foto: Nature Energy
  • Et komplet biogasanlæg fylder omkring 10 hektar og udstyres med filtre, så det ikke lugter. Foto: Nature Energy
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem