Annonce
Bolig og livsstil

Fem fantastiske dyr du kan opleve i dansk natur

Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Du kan sagtens få gåsehud og opleve tonstunge rovdyr, selv om du holder sommerferie Danmark. Naturstyrelsen har netop udpeget de fem mest seværdige store dyr.

På den afrikanske savanne er løve, leopard, næsehorn, elefant og bøffel særligt seværdige på den store safaritur.

Nu får Danmark sine egne bud på store dyr, som også er fantastiske at se i naturen.

I dag har Naturstyrelsen nemlig udnævnt bison, krondyr, havørn, spættet sæl og vilde heste som det danske svar på "The Big Five".

- Man kan få nogle fantastiske safarioplevelser i dansk natur, og selv om det er en anden type dyr end på den afrikanske savanne, er de også fascinerende, siger Kristian Graubæk, der er skovløber ved Naturstyrelsen.

Vilde heste kan opleves på Langeland, Møn og nord for Rold Skov, hvor de sætter et særligt savannepræg, når de gnasker sig gennem terrænet.

På Langeland græsser de i åbent land. I Jylland og på Møn færdes de i skoven.

- Så her skal man følge deres trampestier - lidt som i det vilde vesten. Men hvis man er vedholden og eventyrlysten, skal man nok også finde dem, siger han.

Havørn kan opleves over hele landet, hvor de fortæller en ren succeshistorie, mener Morten D. D. Hansen, der er biolog og inspektør ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

- Havørnen var forsvundet fra Danmark i næsten 100 år, før den i midten af 1990'erne genindvandrede, og siden er bestanden kun vokset. Det er en vild udvikling, siger han.

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang op mod 2,5 meter. Den kan ses ved søer og fjorde.

- Man er ikke i tvivl, når man ser den. Man tænker: "Hold kæft en stor fugl", siger Kristian Graubæk.

Europæisk Bison kan kun opleves ét sted - nemlig Almindingen på Bornholm. Det er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Alligevel skal du have øjnene med dig.

- De er brune, diskrete og mestre i sløring. Så man kan sagtens overse dem, selv om de er store og kun befinder sig 100 meter væk, siger Kristian Graubæk.

Hvis du er mere til nuttede pelsdyr end lydløse kæmper, så gå efter spættet sæl. Kig ved fjorde og uforstyrrede hvilepladser såsom sten, sandbanker og småøer.

Hvis du vil have noget nær sælgaranti, skal du køre til Avnø ved Sydsjælland.

- Sælerne begynder dagen med at jage og spise, og når maven er fyldt, lægger de sig på en sten og slapper af, siger Kristian Graubæk.

Femte dyr er den mægtige kronhjort.

Den største bestand findes ved Oksbøl i Vestjylland, men den kan også opleves i Thy og Dyrehaven, oplyser Naturstyrelsen.

Kronhjorten måler halvanden meter fra klov til skulder og er den største hjort herhjemme.

- De færdes i store landskaber med vidtstrakte horisonter. Derfor er det fuldstændig magisk, når man først får øje på dem, siger Kristian Graubæk.

/ritzau fokus/

Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: Rasmussen Per/Ritzau Scanpix
Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: Reuters Photographer/Reuters
  • Kronhjort
    Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Havørne
    Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: Rasmussen Per/Ritzau Scanpix
  • File photo of lowland European bison graze at a park on the outskirts of Europe''s last ancient forest, the Bialowieza Primeval Forest
    Flere af de store, vildtlevende dyr er såkaldte nøglearter. Det betyder, at deres adfærd har en markant påvirkning og betydning for den omgivende natur. (Arkivfoto) Foto: Reuters Photographer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget