Gråt guld fra Biscayen til Blans

BLANS I mere end 10 år har fiskerne ved Blans Havn fået åleyngel til udsætning i Smålandshavet en gang om året. Det fik de også tirsdag.

Glasålene købes af fisketegnsmidlerne, når der udsættes ved kysten. I søer og vandløb udsættes der med hjælp fra den europæiske hav- og fiskerifond. Bestanden af den europæiske har været i konstant fald siden 1960'erne i de danske farvande. I en del år har ålen været decideret truet af udryddelse.

Men nu er udviklingen vendt. Forskerne finder flere og flere åleyngel, og i Blans mærker man også, at indsatsen med udsætning giver pote.

- Fangsten på ål er blevet voldsomt større. Og vi hører, at der også er begyndt at dukke åleyngel op igen. Jeg tror ikke på, det er udsætning alt sammen, siger formand for Blans Bådeklub, Kim Kristensen.

Ålene skal ellers, ifølge forskerne, rejse 6.000 kilometer til Sargassohavet for at yngle. En færd med mange farer både ud og hjem.

Men måske hænger succesen i Blans sammen med, at et af de dyr, der elsker ål næsten lige så meget, som vi tobenede gør, har forladt området.

- Vi har en fornemmelse af, at skarven er på tilbagegang. Lindholm er gået fra at have over 1.000 skarver siddende til cirka 100 nu. Havørnen tager sin del. Den har fået skarv på menuen, og det kan vi mærke. På den måde regulerer naturen sig selv, siger Kim Kristensen.

Til gengæld er en anden åleelsker dukket op. Sælerne er i fremmarch, og dem er fiskerne i Blans ikke gode venner med.

- De ødelægger vores net. De flår dem fra hinanden for at få fat i ålene. Men problemet er, at de ser så søde ud, mumler en fisker irriteret.

Sælerne kan nu slikke sig sultent om knurhårene og klappe i lufferne. For tirsdag satte fiskerne i Blans årets tildeling ud - 9.000 glasål, der er fanget i Biscayen ud for Frankrig og Spaniens kyster. Nu skal de vokse sig fuldfede i Smålandshavet.

- De har rigtig gode vilkår her. Der er masser af tang at gemme sig i, og så spiser de den invasive art sortmundet kutling, der giver dem god næring, fortæller Kim.

En glasål bliver til en fuldfed blankål klar til panden og røgeovnen på 5 til 12 år.

- Der er meget diskussion om det her udsætning. Men jeg kan godt lide, at man bevarer fiskeånden på denne måde. De får jo lov at vokse op i det fri, før vi fanger dem, siger Kim.

- Men det er altså stadig vigtigt at pointere, at ålebestanden stadig er truet. Der er langt fra ål, som der var i 1970'erne ... langt fra.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.