Annonce
Guldborgsund

Der er plads til flere i svømmehallen

Livredder Winnie Hansen oplever, at gæsterne er vant til restriktioner. Der er ingen sure miner, hvis hun må bede et par stykker om at træde op fra det populære varmtvandsbassin på grund af plads-restriktioner. Foto: Maria Glasius Lange

Svømmecentret i Nykøbing forbereder sig på en større renovering af omklædningsrummene - en renovering, der ikke var mulig at lave under nedlukningen.

NYKØBING Det er nu 14 dage siden, at de to svømmecentre i Nørre Alslev og Nykøbing fik lov til at genåbne.

Det kunne langt fra ske fra den ene dag til den anden, i og med at det tager otte dage at få vand- og lufttemperaturen op på det normale, og fordi at der skal sendes vandprøver til et laboratorium. Det forklarer driftsleder Dan Toxværd og tilføjer, at de to svømmecentre blev lukket så meget ned, at man sparede 75 procent af det normale energiniveau.

Men genåbningen er alligevel sket som håbet og med stor forståelse fra gæsterne, siger Kirsten Vestergaard, halinspektør for Guldborgsund Hallerne.

Derfor kunne man fra i mandags også bruge sauna og infrarød sauna - dog med restriktioner i forhold til antal.

- Vi synes alligevel, at det giver mening at åbne de to rum, da flere gæster kommer udelukkende for den infrarøde sauna af sundhedsmæssige årsager, siger Mark Stig Andersen, der leder Guldborgsund Hallerne.

Der er personale i baderummene til at sikre sig, at alle interesserede kan komme til. De desinficerer hvert skab efter brug og holder øje med, at antallet af gæster i hvert baderum ikke overstiger 39.

Hvis et omklædningsrum er fyldt, tager de kontakt til receptionen, som beder nye gæster om at vente lidt, før de går videre.

Inde i selve svømmecentret er der også en maksimum-kapacitet i de enkelte bassiner, ligesom skilte langs bænke og på trappen op til vipper og rutsjebane beder folk om at holde afstand.

Og gæsterne takler restriktionerne godt, forklarer livredder Winnie Hansen.

- Man kunne frygte, at de ville blive trætte af ikke at kunne opholde sig i for eksempel varmtvandsbassinet, hvor der må være 24 personer. Men det bliver de ikke. De tager det enormt flot, siger hun.

Mark Stig Andersen, leder af Guldborgsund Hallerne, og Kirsten Vestergaard, direktør, viser de gamle skabe, der skal skiftes. Foto: Maria Glasius Lange

Sikkert sted at besøge

Men selv med pladsbegrænsninger i baderum og bassiner er der plads til flere gæster. I hverdagene er det primært de faste morgensvømmere, der kommer forbi, og Mark Stig Andersen kan være bange for, at nogle stadig holder sig lidt tilbage.

Hvor der på en normal lørdag kommer 250 gæster, var der sidste lørdag blot 60 besøgende. Men han understreger, at man med tryghed i maven kan komme forbi.

- Genåbningsplanerne kom ikke ud af den blå luft. Vi var syv personer, personale og ledelse, der satte os sammen og i detaljer lagde en plan. Og jeg tror, at det er grunden til, at genåbningen er gået så godt.

Han medgiver, at det havde været smart at lave den temmelig gennemgribende renovering af baderummene i Nykøbing, imens svømmecentret var lukket ned. For det hele var planlagt. Det var bare ikke muligt at få fat i håndværkere og de materialer, som skal bestilles hjem. Også her har coranaen sat sine spor.

Renoveringen vil derfor begynde i midten af august og efter planen vare i 20 uger. Gæster kan stadig bruge en del af baderummet, imens en anden del er lukket. Men der vil komme en yderligere begrænsning for pladsen. I sidste ende skal det sikre et moderne baderum, der syner flottere og rummer skabe med chiparmbånd frem for en nøgle. Et tiltag, de anser som langt mere brygervenligt end det nuværende armbånd med nøgle.

- Vi håber på lidt forståelse fra gæsterne, for vi vil hellere tilbyde besøg i begrænset omfang end at skulle lukke centret ned. Igen, siger Mark Stig Andersen.

  • Livredder Winnie Hansen oplever, at gæsterne er vant til restriktioner. Der er ingen sure miner, hvis hun må bede et par stykker om at træde op fra det populære varmtvandsbassin på grund af plads-restriktioner. Foto: Maria Glasius Lange
  • Mark Stig Andersen, leder af Guldborgsund Hallerne, og Kirsten Vestergaard, direktør, viser de gamle skabe, der skal skiftes. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé