Annonce
Ugeavisen Lolland

Mødested for unge og iværksættere opgraderet

Tina Brandt er for nylig blevet ansat som den tredje i The Green House, hvor Jonas Sylvester Kaspersen er projektleder. Foto: David Arnholm

The Green House i Maribo, der hjælper iværksættere og unge på vej, er I konstant udvikling og har flere arrangementer planlagt.

MARIBO Der sker ting og sager i The Green House - mødestedet på en af Maribos bedste beliggenheder på hjørnet lige ved Hotel Søparks parkeringsplads. Her mødes unge, iværksættere og tilflyttere, og mens coronaen har tvunget The Green House til at holde lukket, er lokalerne blevet opgraderet.

Elever fra FGU Lolland-Falster har nemlig bygget et stort podium til det ene hjørne af lokalet. Materialerne har Meny sponsoreret, og podiet er med til at gøre det hele lidt mere hyggeligt.

En anden nyskabelse er en maskine, der kan lave tryk på T-shirts, ligesom The Green House har udstyr til at lave podcasts. Der er med andre ord gode muligheder for at lade kreativiteten blomstre.

- Vi kan få ting til at ske, og der er kort fra tanke til handling, fortæller projektleder Jonas Sylvester Kaspersen og forklarer, at det hele handler om at få folk til at mødes, tale sammen og inspirere hinanden eller samarbejde.

- Der kommer nogle synergier ud af det, fordi man kan komme ud at møde hinanden, siger Jonas Syvester Kaspersen og tilføjer, at det kan ske til en fællesspisning, en musikaften, et netværksmøde eller bare over en af de kopper "go' kaf''", huset byder på.

- Lokalerne skal i brug af så mange som muligt. For jo flere, der kommer ind, des flere vil mødes, og det vil skabe samarbejder og forståelse af, hvad de andre laver, siger han og tilføjer, at tingene ofte vil løfte sig, når man arbejder sammen.

The Green House i Maribo har fået en maskine, der kan lave tryk på T-shirts. Den glæder projektleder Jonas Sylvester Kaspersen sig til at se blive brugt af kreative sjælde. Foto: David Arnholm

Flere finder vej

Han oplever også, at flere og flere har fået øjnene op for stedet og nu selv henvender sig med idéer. Bandet Resonance henvendte sig for eksempel med et ønske om at kunne bruge The Green House som øvelokale.

Her er der i forvejen en scene, og inden coronaen lukkede landet, var det blevet lidt af et tilløbsstykke, når der var jam og "åben scene", hvor alle kan komme at give et nummer.

De aktiviteter vender tilbage, ligesom der er meget mere på vej. 4. juli står den for eksempel på "Beer, Art & Tapas". Og hen over sommeren vil der blive vinylaftener, hvor man kan troppe op med en grammofonplade, man gerne vil spille for andre.

Men man kan også selv byde ind, hvis man har idéer.

- Vil du gerne starte noget op, der ikke eksisterer, er det her et godt sted at gøre det, for der er nogle muligheder og et netværk og nogle ressourcer, så du ikke skal starte fra bunden, forklarer Jonas Sylvester Kaspersen, som også arbejder på at få aftaler med lokale iværksættere om at sælge deres produkter i The Green House.

Det har i øvrigt også et samarbejde med Mikronet, som er et netværk for freelancere, selvstændige og andre små virksomheder. Det netværk fylder snart 15 år, og det fejres i The Green House 11. september. Til efteråret er der også planer om et arrangement, hvor man kan hjælpe hinanden med at indberette moms, og det er endnu et godt eksempel på, hvor bredt The Green House favner.

  • Tina Brandt er for nylig blevet ansat som den tredje i The Green House, hvor Jonas Sylvester Kaspersen er projektleder. Foto: David Arnholm
  • The Green House i Maribo har fået en maskine, der kan lave tryk på T-shirts. Den glæder projektleder Jonas Sylvester Kaspersen sig til at se blive brugt af kreative sjælde. Foto: David Arnholm
Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt