Annonce
Guldborgsund

Mere gang i kasseapparater end i 2019

Nikolaj Friederichsen, DissinG, fortæller, at salget fra påsken og late night i april, der ikke blev til noget i år, indhentes i det daglige. Foto: Flemming Keith Karlsen

Medlemmer af Vores Nykøbing melder om en stor omsætning i juni og glæder sig over mange folk i gaderne.

NYKØBING De sundhedsmæssige aspekter til side har følgerne af coronavirussen nu vist sig at have en overraskende positiv effekt.

For mens erhvervslivet i Nykøbing og andetsteds led under den lange lukning og de få gæster, og butikker som Funster og Arnold Busck ikke klarede skærene, så er billedet nu et helt andet.

Det fortæller André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing. Mange af foreningens medlemmer oplever nemlig, at der er godt gang i salget for tiden, og det glæder ham.

- Jeg er rigtig glad for, at folk støtter op. Vi kan se, at det går rigtig godt for mange af medlemmerne lige nu. Indekstallene er gode for hovedparten af dem, og det er fedt. En rigtig stor tak til lokale og andre, der bruger de lokale butikker, siger han og tilføjer:

- Det skal vi fortsætte med, for så kan det være, at vi kan komme ud på den anden side og stadig være sikre på, at vi har butikker i byen.

Blandt butikkerne, hvor det går stærkt, er DissinG.

Her blev målsætningen for juni mere end nået, lyder det fra ejer Nikolaj Friederichsen.

- Vi er gået en lille smule frem faktisk, og det er vi, fordi vi jævnt ligger en smule højere end sidste år, siger han og fortsætter:

- Så de store dage, vi missede gennem påsken, og late night, der er udeblevet, dem henter vi lige så stille i det daglige.

Han påpeger, at det, at der er kørt med rabatter under coronavirussen, og storcentrenes genåbning, hvilket har ført til priskrig, har kostet, men han er fortrøstningsfuld.

Og så glæder han sig over, at folk støtter op om det lokale erhvervsliv.

- Resultatet skyldes, at folk ikke kommer så meget ud at rejse i år, så de har flere penge til rådighed. Og jeg hører folk tale om, at de vil støtte op om de lokale butikker og restauranter, og den opbakning er fantastisk, siger han.

Indehaveren har selv prøvet at støtte op om lokale restauranter med videre, så alle kan prøve at holde hjulene i gang. Nu har en flig af alternativet nemlig vist sig.

- Folk har under coronaen fået en øjenåbner for, hvordan det er at have en by uden butikker. På et tidspunkt var der vist kun fem-seks åbne, og der fik folk oplevet en by med minimalt af butikker.

Tanken om, at den tomme by afskrækker folk, har også strejfet Henrik Keis fra Keis Guld og Sølv.

Også her er det gået godt i juni, og det kan ifølge ham skyldes, at folk ikke synes, det er sjovt at undvære butikkerne.

- Måske der er kommet en bevidsthed blandt folk om, at det er rart at have en by med rigtigt handelsliv, at man som kunde tænker: "nu vil jeg op at handle og have en café latte, hvor der er liv".

Butikkens omsætning er vokset nærmest 25 procent i forhold til 2019, når man ser på juni, og det er der flere årsager til, mener Henrik Keis.

- For det første er byen fyldt med mennesker. Mange af kunderne er dejlige faste kunder, der handler med os, og som nu har et opsparet behov, men der er også mange turister fra Jylland, København og Nordsjælland, der lige skal ind at se, hvad det er for en by, vi har her, hvis de er på ferie på Marielyst, siger han og fortsætter:

- Folk har også gået hjemme og fundet alle de ting, der skal laves. Vi har et værksted med egenproduktion, og der er vi blevet lagt ned - også fordi der nu begynder at komme bryllupsdatoer på plads, hvor datoerne skal indgraveres ved os.

Endelig er det faktum, at Torvet endelig er ved at stå klar. Dets renovering i 2019 var blandt flere butiksejere årsagen til, 2019 var et dårligere handelsår end 2018, men hos Keis er salget også bedre end i 2018.

Og det er en lettelse, at det er gået så hurtigt den rigtige vej efter krisen, mener han.

Fra en butiksejer i Store Kirkestræde, der ikke lige ønsker sit navn i avisen, går det også rigtig fint, og vedkommende fortæller, at det er det samme hos flere i gaden.

Endelig er der smil på læben i dametøjsbutikken Papaya/Catwalk, hvor indekstallene er bedre i juni og starten af juli end sidste år.

Ejer Susanne Andersson fortæller da også, at det går bedre end forventet.

- Det er jo vildt dejligt. Vi har jo en del ting, vi skal have indhentet fra den periode, hvor der var lukket, så det er helt fantastisk, siger hun.

Henrik Keis fra Keis Guld og Sølv nævner som flere andre, at det liv, der er kommet, nu Torvet er så godt som færdigt, har stor betydning for handlen i byen. Foto: Flemming Keith Karlsen
At folk ikke tager til udlandet denne sommer gør, at de i stedet har penge til at bruge dem lokalt, mener Susanne Andersson er en af forklaringerne på de mange kunder. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Nikolaj Friederichsen, DissinG, fortæller, at salget fra påsken og late night i april, der ikke blev til noget i år, indhentes i det daglige. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Henrik Keis fra Keis Guld og Sølv nævner som flere andre, at det liv, der er kommet, nu Torvet er så godt som færdigt, har stor betydning for handlen i byen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • At folk ikke tager til udlandet denne sommer gør, at de i stedet har penge til at bruge dem lokalt, mener Susanne Andersson er en af forklaringerne på de mange kunder. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen