Annonce
Sport

Et slag tættere på landsholdet

Nykøbing F. Bokseklubs danske seniormester, Sofie Gummeson (blå), er udtaget til Danmarks Bokse-Unions kvindetrup. Foto: Anders Knudsen

Nykøbing F. Bokseklubs to danske mestre udtaget til Danmarks Bokse-Unions kvindetrup.

NYKØBING Der er glæde i Nykøbing F. Bokseklub, hvilket er forståeligt: Klubben har just fået udtaget to boksere til Danmarks Bokse-Unions (DaBU) kvindetrup, hvorfra der rekrutteres boksere til landsholdet.

Det er klubbens to danske mestre, Sofie Gummeson (senior) og Cecilie Jensen (ungdom), der er blandt de 13 boksere, som kvindelandstræner Bettina Dahl Kónya har udtaget.

For manden med de mange kasketter, Poul Anker Rasmussen, der er sportschef, træner, matchmaker og bestyrelsesmedlem i Nykøbing F. Bokseklub, kommer udtagelsen ikke uventet.

- Sofie har banket på et stykke tid, og Cecilie er et stort talent, siger Poul Anker Rasmussen.

Han beskriver det som "fedt", at de to Nykøbing-boksere nu er blevet indlemmet i DaBU's kvindetrup.

- Det vil videreudvikle dem, så de bliver endnu dygtigere, når de kommer til at træne med Danmarks bedste kvindeboksere, vurderer Poul Anker Rasmussen.

Cecilie Jensen (tv) blev dansk ungdomsmester sidste år og er nu udtaget til bokseunionens kvindetrup. Foto: Anders Knudsen

Næste mål

Første samling for Sofie Gummeson og Cecilie Jensen samt de øvrige 11 nævekæmpere i truppen bliver 28. august i Høje Taastrup.

- Næste målsætning for Nykøbing F. Bokseklub må være, at vi får en eller et par af vore talentfulde mandlige boksere udtaget til herretruppen, mener Poul Anker Rasmussen.

Han nævner Jeppe Brandt og Frederik Badenski som emner, der på sigt kan komme med i herretruppen.

- Både Jeppe og Frederik har et stort potentiale, mener Poul Anker Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stævne mellem jul og nytår

Generelt går det godt i Nykøbing F. Bokseklub, hvor man har 14 kampboksere og en halv snes diplomboksere.

- Klubben er i rivende udvikling. Vi har fået flere medlemmer, hvilket er glædeligt, men vi har også rigtig gode lokaler på Belgiensvej, siger Poul Anker Rasmussen.

Som der er tradition for i Nykøbing F. Bokseklub vil klubben arrangere et internationalt boksestævne mellem jul og nytår.

- Datoen ligger ikke helt fast, men jeg arbejder på at få et hold stærke norske boksere til stævnet, siger Poul Anker Rasmussen.

  • Nykøbing F. Bokseklubs danske seniormester, Sofie Gummeson (blå), er udtaget til Danmarks Bokse-Unions kvindetrup. Foto: Anders Knudsen
  • Cecilie Jensen (tv) blev dansk ungdomsmester sidste år og er nu udtaget til bokseunionens kvindetrup. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen