Havfruen flyttede til storbyen

MAGLEMER Da Marie Vinter Clausen var blot 11 år gammel, fik hun sin første teaterrolle. Det var i Les Miserables på NørregadeTeatret.

I årene efter voksede Marie nærmest op på scenen, der kom til at danne ramme om hendes liv og drømme. Hun sang, øvede, spillede og blev et kendt ansigt i Maribo ... især for én rolle.

- Folk spørger mig: "Hør, er du ikke hende havfruen". Det er sjovt, at lige den har sat sig så fast, siger Marie Vinter Clausen, der spillede hovedrollen i teatrets opsætning af Disneys musical "Den lille havfrue" i 2013.

Mange opfordrede Marie til at blive skuespiller.

- Det var så forventet, at jeg helt glemte at spørge mig selv, hvad jeg ville.

Marie søgte ind på teaterskolerne og på Musicalakademiet i Fredericia. Men det gik op for hende, at den drøm, hun jagtede, ikke var det rette for hende. I dag har Marie givet slip på teater og sang. Nu studerer hun for at få sin kandidat i faget retorik og arbejder med sprogligt udtryk og stemmetræning hver dag.

- Den første dag, jeg var på studiet, tænkte jeg: "Jamen det er jo her, jeg skal være".

Den første tid i storbyen var ellers svær.

- Der sker så meget derinde hele tiden. Jeg var rigtig meget hjemme på besøg. Jeg havde brug for natur og ro omkring mig.

Bare det at cykle på de københavnske cykelstier, hvor jungleloven hersker, var en udfordring. Men lige så langsomt kom Marie selv ud i overhalingsbanen, og nu nyder hun københavnerlivet med en sød kæreste og gode venner. Besøgene på fødeøen er blevet sjældne. Havfruen har fundet sine ben at stå på inde i storbyjunglen.

Marie er altså en af de unge, som har forladt Lolland for at studere i København. Før var førsteprioriteten at vende tilbage ... i dag er hun ikke så sikker.

- Hvis jeg skal tilbage, skal det være, fordi jeg får børn og gerne vil have dem til at gå på Sankt Birgitta Skole, teatret og musikskolen og få alle de muligheder, jeg fik, smiler hun.

Lollik er hun dog stadig i hjertet, og oplevelserne på teatret vil hun bære med sig altid.

- Jeg er enormt taknemmelig. Det er en kæmpe del af mig, og det vil det altid være.

Om teatrets magi endnu engang kan lokke, vil Marie ikke afvise. Men så bliver det på amatørplan.

- Min morfar Polle levede efter den regel, at "Man skal bare være glad", og den har jeg taget til mig: Jeg skal bare være glad.