Annonce
Guldborgsund

Overvældende mange turister

Freja Kjær Rygaard Jensen fra modebutikken Mette P. er ofte blevet spurgt om anbefalinger til gode kaffe- og sandwichsteder af danske turister, der er nye i Nykøbing. Foto: Flemming K. Karlsen

- Vores omsætning er steget med 20 procent. Det er helt vildt. Og det er primært på grund af

danske turister, siger lokal butiksindehaver.

NYKØBING Sommer blev det indtil videre aldrig rigtig i Danmark. Vejrmæssigt, i hvert fald. Men at der har været en sommerferie, og at rigtig mange danskere har valgt at bruge den på Sydhavsøerne, det har butikker og restaurationer i Nykøbing bemærket.

Når vinden blev for stærk til, at det var rart at opholde sig på stranden, søgte turisterne fra sommerhusene ind til byens mange tilbud for at få en kølig fadøl, lidt mad og lidt lunt tøj.

Jes Jonigk, indehaver af Marius Mortensens Eftf., kigger saligt hen mod St. Kirkestræde, hvor turister flokkes om de små specialbutikker. Man kan mene meget om coronapandemien, landets statsminister og opfordringen til at holde ferien i Danmark. Men det er noget, som handelslivet her i landet har kunnet mærke. Og det har ikke bare været en smule over det normale, tilføjer han.

- Vores omsætning er steget med 20 procent. Det er helt vildt. Og det er primært på grund af danske turister.

Oplevelsen er den samme, når man spørger i de øvrige butikker i centrum af Nykøbing. Mange danskere har været forbi, og de har gerne villet lægge penge. Også flere, end tyske turister som regel gør.

Udenfor Din Tøjmand Vagn Larsens butik har Carsten Würtzner bemærket en helt anden summen. Gennemtrækket i butikken har dog været nogenlunde stabilt, og han kunne godt savne flere norske turister. De har ofte et tøjbudget med udover feriebudgettet, fordi et par bukser koster mindre i Danmark, end det samme par gør i Norge.

I butikken Mette P. har turisterne ofte præsenteret sig som værende fra det vestlige Jylland, Nordsjælland eller København, og de spørger gerne til en café, der serverer en god kop kaffe eller en sandwich.

- Det er virkelig gået over al forventning. Vi var lidt nervøse og spændte på, hvordan sommeren ville blive. Men det er gået rigtig godt. Måske også, fordi at det har været et udbredt shoppevejr, så sommerhusturister fra Marielyst og Gedesby er kommet til byen, siger Freja Kjær Rysgaard Jensen.

Brancheforeningen Danske Destinationer har offentliggjort en undersøgelse foretaget blandt danskere, som viser, at 32 procent tilbage i maj planlagde at holde ferie i Danmark. Af dem havde 66 procent egentlig tænkt sig i stedet at have holdt ferie i udlandet, havde det ikke været for coronapandemien.

59 procent af de danskere, der ville holde ferien hjemme i år, ønskede at bo ved kyst og natur.

I restauranten Liva kunne indehaver Frank Mørn godt savne flere udlændinge fra middelhavslande som Frankrig, Italien og Spanien. Det er ofte dem, der efterspørger de brasserieretter, som restauranten særligt byder på. Danskerne udgør derfor den største kundegruppe denne sommer.

Og de er også flinke til at komme forbi.

- Juli er kommet rigtig godt med, og vi håber og tror, at august også bliver lige sådan, siger han.

Bordene er ikke så bookede i weekenderne, men i hverdagene er der til gengæld ofte fyldt op.

- Selv om det ser fint ud nu, når vi nok ikke at indhente den tabte forårssæson. Men vi har kunnet tilpasse omkostningerne - blandt andet ved at spare lidt på tjenerlønninger, siger han.

En butik, der til gengæld har haft besøg af tyske turister, er Cemilies Blomster på gågaden. De er gået udenom de friske buketter, men har til gengæld kastet sig over evighedsbuketter og skilte og andre dimsedutter, siger Laila Redke, der netop har fået nye forsyninger hjem af skilte og fotorammer.

I Bog & Idé er Katrine Koch nærmest væltet bagover af den massive interesse fra turister. Det gælder både tyskere og danskere.

- Imens tyske turister primært går efter postkort, frimærker og legetøj til poolen, køber danske turister af hele udvalget af bøger og spil. Derudover er mange allerede begyndt at tænke på børnenes skolestart, nu hvor de alligevel er hjemme. Så salget af skoletasker og penalhuse er også kommet hurtigere i gang end sædvanligt, siger hun.

Laila Redke fra Cemilies Blomster har solgt masser af skilte (på engelsk), rammer, små vaser og andre dimser til tyske turister. Foto: Flemming K. Karlsen
Jes Jonigk er overvældet over julis besøgstal fra danske turister. Foto: Ingrid Riis
Jes Jonigk er overvældet over julis besøgstal fra danske turister. Foto: Ingrid Riis
  • Freja Kjær Rygaard Jensen fra modebutikken Mette P. er ofte blevet spurgt om anbefalinger til gode kaffe- og sandwichsteder af danske turister, der er nye i Nykøbing. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Laila Redke fra Cemilies Blomster har solgt masser af skilte (på engelsk), rammer, små vaser og andre dimser til tyske turister. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Jes Jonigk er overvældet over julis besøgstal fra danske turister. Foto: Ingrid Riis
  • Jes Jonigk er overvældet over julis besøgstal fra danske turister. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan