Annonce
Lokal nyt

Surprise, surprise far og mor

Anders, Kirstine og Frederikke stod bag det flotte arrangement, og ikke et øje var tørt, da Kirstine på alle tre børns vegne holdt tale til Birthe og Flemming. Foto: Erik Holm

Birthe og Flemming Krølls tre børn lavede surpriseparty for at give deres forældre en festlig afslutning på deres tid som revydirektørpar i Nykøbing

SILDESTRUP - Nykøbing F. Revyen 2020 skulle have været den sidste, Birthe og Flemming Krøll havde indflydelse på. Herefter skulle Mickey Pless overtage direktørposten ene og alene. Men revyen blev som bekendt offer for coronaen, og processen med Mickey Pless' overtagelse fremskyndet.

Derfor er der ikke fra officielt hold, endnu i hvert fald, sagt pænt farvel til Krøll'erne, der har siddet længst på "magten" i byens mere end 100 år gamle revytradition.

Det syntes parrets børn, Frederikke, Anders og Kirstine, var synd, og derfor havde de arrangeret et surprise-party i barndomshjemmet i Sildestrup. Det blev søndag eftermiddag. Børnene havde inviteret en række lokale revyvenner, som har fulgt parret gennem tiden, samt revykolleger såsom Pernille Schrøder, Leif Mailbom, nu tidligere direktør for Sønderborg Revyen, Flemming Jensen, og Torben Træsko Pedersen, der ejer Cirkusrevyen, samt Hilda og Keld Heick, der overtog Nykøbing F. Revyen i 1993 efter Birthe og Flemming Krøll og overdrog den til dem igen i 1999.

Og surprise blev det. Birthe og Flemming Krøll var blevet inviteret på en frokost på Oldfruen af vennerne Marianne og John Knudsen, tidligere restauratør, ifølge aftale med børnene. Imens samledes de i alt omkring 40 af de inviterede 50 gæster sig i huset i Sildestrup.

Flemming Jensen og Leif Maibom holdt tale for Flemming Krøll og havde et flot billede med af de tre fra nogle af de gange, hvor de har optrådt sammen. I forgrunden godsejer Ivar Castenschiold, der sammen med sin hustru Pjums, Hilda og Keld Heick, Poul-Henrik Pedersen og hustru Lise udgør den hårde revyvennekreds omkring Birthe og Flemming Krøll. Foto: Erik Holm

En bevægende tale

De fleste af dem, der ikke kunne komme, havde sendt videohilsner, blandt andre Asger Reher, der fik sit revygennembrud i Nykøbing F. Revyen i den tidlige Krøll-periode, Jeanne Boel, der også var med næsten fra begyndelsen, samt Susanne Breuning, der både har medvirket, været instruktør samt i bogstaveligste forstand trådt sine børneskov på revyscenen i Nykøbing - længe før Krøll-tiden.

Klokken 14.20 kom den "hemmelige" melding fra John Knudsen, at nu kørte de fra Oldfruen.

- Surprise, surprise, lød det fra børnene og gæsterne, da Birthe og Flemming Krøll trådte ind ad porten til haven. Og det var en overraskelse.

- Hvad sker der her? Hvad fanden er nu det?

Hverken Birthe eller Flemming Krøll kunne holde glædestårerne tilbage, da det gik op for dem, hvad der foregik.

Tårerne blev ikke mindre, da Kirstine på børnenes vegne holdt en bevægende tale for forældrene, som altid havde tid til dem trods det kæmpe arbejde med revyen.

Manden, der fik lokket Flemming Krøll til at hoppe på vognen, Poul-Henrik Pedersen, tidligere kulturudvalgsformand og tidligere borgmester, fortalte forhistorien til og om begyndelsen af den nye æra for Nykøbing F. Revyen.

Surprise, surprise. Det blev en overraskelse for Birthe og Flemming Krøll, da de opdagede, hvad der foregik. Foto: Erik Holm
Artiklen fortsætter efter annoncen

Historier fra revytiden

Desuden causerede kollegerne Flemming Jensen og Leif Maibom lidt over Flemming Krølls meritter på fremmede revyscener.

Og så blev der ellers fortalt gamle historier om Krøll'ernes revy gennem tiden rundt om ved bordene. Det var Frederikke, Anders og Kirstines succesfulde måde at fejre deres forældre på sammen med nogle håndfulde revyvenner.

Når corona-pandemien er overstået, må man forvente, at der også fra officiel kommunal side bliver taget ordentlig revy-afsked med Birthe og Flemming Krøll.

  • Anders, Kirstine og Frederikke stod bag det flotte arrangement, og ikke et øje var tørt, da Kirstine på alle tre børns vegne holdt tale til Birthe og Flemming. Foto: Erik Holm
  • Flemming Jensen og Leif Maibom holdt tale for Flemming Krøll og havde et flot billede med af de tre fra nogle af de gange, hvor de har optrådt sammen. I forgrunden godsejer Ivar Castenschiold, der sammen med sin hustru Pjums, Hilda og Keld Heick, Poul-Henrik Pedersen og hustru Lise udgør den hårde revyvennekreds omkring Birthe og Flemming Krøll. Foto: Erik Holm
  • Surprise, surprise. Det blev en overraskelse for Birthe og Flemming Krøll, da de opdagede, hvad der foregik. Foto: Erik Holm
Annonce
Lolland

Her holder børnene fri på store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri på store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum