Annonce
Erhverv

Nabo bekymret over gravetilladelse

Otto Rasmussen, Stubmøllevej, har afgivet høringssvar i forbindelse med Region Sjællands behandling af den nye tilladelse til indvinding af råstoffer. Foto: Jesper Bøgh

Grusgrave på Lolland-Falster må forventes at skyde op på grund af stigende behov for råstoffer til byggeri.

Frem mod 2040 ventes behovet for sand og grus til byggeri at stige med over 50 procent.

Derfor skal der i regionernes råstofplaner, som udsendes i år, findes en række nye placeringer af grusgrave.

Ifølge konsulentfirmaet Niras, der har analyseret det fremtidige behov for grus og sand, var der i 2016 alene i Region Sjælland behov for 4,4 millioner kubikmeter, mens behovet forventes at stige til 6,6 millioner kubikmeter i 2040, fortalte Jyllands-Posten 24. juli.

På Lolland-Falster er grusgrave et velkendt fænomen og med det stigende behov for råstoffer til byggeriet, må det alt andet lige forventes, at der på Lolland-Falster i stigende grad også skal indvindes råstoffer i grusgrave de kommende år.

Men ifølge avisen er der allerede nu mange protester mod udsigten til nye grusgrave rundt om i landet.

82-årige Otto Rasmussen har i omkring 40 år været nabo til Systofte Grusgrav, der har en endnu længere historie på stedet, så han mener at kende de bekymringer, der kan opstå som nabo til en grusgrav.

- Når en kraftig vind er i vest, som det jo relativt ofte er, så bliver jeg på ejendommen beriget med en hel del sand og støv fra grusgraven. Jeg er dog blevet vant til at skulle lukke døren til haven, fortæller Otte Rasmussen.

I en række måneder er der ikke indvundet råstoffer i Systofte Grusgrav, men Region Sjælland har 4. juni i år givet ny tilladelse til at indvinde råstoffer i Systofte Grusgrav svarende til 35.000 kubikmeter sand, grus og sten om året de kommende 10 år, hvoraf 30.000 kubikmeter kan indvindes under grundvandsspejlet.

- I de cirka 40 år, jeg har boet på Stubmøllevej, har jeg været vant til arbejdet i grusgraven, fortæller Otto Rasmussen, der forud for den nye tilladelse har afgivet høringssvar med de bekymringer han, og som han udtrykker det flere andre beboere i Systofte, har.

Otto Rasmussen, der forud for tilladelsen har afgivet høringssvar, frygter blandt andet for en stigende risiko for, at den kommende skrænt ved den nærliggende Systofte Bygade vil kunne skride ned som følge af gravearbejdet i grusgraven og tung trafik på vejen.

Til det bemærker Region Sjælland, at man i tilladelsen har sat vilkår om graveafstande og skråningshældninger ud fra, hvad der er geoteknisk forsvarligt.

Derudover giver Otto Rasmussen også udtryk for bekymring for et potentielt fald i grundvandsmagasinet på en meter på grund af indvindingen af de 30.000 kubikmeter under grundvandsspejlet, hvor der i tilladelsen på det dybeste sted må graves 26,6 meter.

- Det vil kunne påvirke pesticidindholdet i vores drikkevand i negativ retning, siger Otto Rasmussen.

Region Sjælland bemærker, at hverken regionen eller Guldborgsund Kommune forventer en grundvandssænkning på en meter, og at sænkningen vil være indenfor den årlige variation i grundvandsmagasinet.

Formanden for Systofte-Nørre Ørslev Vandværk, Torben Kolters, deler ikke Otto Rasmussens bekymringer for kvaliteten i grundvandet.

- Det kan lyde af meget, at der er tilladelse til at blive gravet 30.000 kubikmeter under grundvandsspejlet. Men i forhold til de mængder vand på 75.000 kubikmeter, vi pumper op i fra vores boring nordøst for grusgraven, samt de nærliggende vandboringer, så får gravearbejdet ikke betydning for drikkevandet, siger han.

Otto Rasmussen understreger, at han ikke er imod, at der bliver indvundet råstoffer i Systofte Grusgrav.

- Hvis der er behov for råstofferne, så er det sådan, det er. Jeg vil gerne leve i fredelig sameksistens med grusgraven. Men de bekymringer, jeg har, er reelle nok, og ingeniører har før taget fejl. Det eneste, jeg ønsker, er, at det bliver lavet ordentligt, siger Otto Rasmussen.

Sidst men ikke mindst har skurvogne i dårlig stand og metal, der ligger lige overfor Otto Rasmussens ejendom på Stubmøllevej, i mange år været en torn i øjet på Otto Rasmussen.

- Det har ligget der så længe, jeg kan huske. Det er en øjebæ, som burde fjernes, siger han og peger på, at naboskabet til Systofte Grusgrav blandt andet på den baggrund også repræsenterer en værdiforringelse af hans ejendom.

I oktober sidste år foreslog regionerne i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) at indføre en ordning, så naboer til grusgrave fremover bliver kompenseret for deres værditab.

Pengene skal komme fra dem, der tjener på grusgravene, lød det.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyste dengang i et folketingssvar, at hun ville se på mulighederne for "at lette naboskabet til råstofgravene".

Den melding er Otto Rasmussen glad for.

- Det er positive toner fra ministeren. Så selvfølgelig håber jeg på at kunne blive kompenseret for det værditab, som jeg har, siger Otto Rasmussen.

- Mit mål er, at være en medvirkende årsag til, at kommende generationer vil kunne kigge på et smukt rekreativt område, tilføjer han.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Heino Knudsen (S), formand for udvalget for miljø og ressourcer i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Sjælland.

Men til Jyllands-Posten har han i juli givet udtryk for forståelse for, at borgere er utrygge ved udsigten til nye grusgrave.

Men der er brug for råstofgravene. Derfor foreslår han, at regionerne sammen med staten laver en samlet plan for, hvor grusgravene skal placeres.

- Lokalpolitiske hensyn må ikke være afgørende, sagde han ved den lejlighed til Jyllands-Posten.

Læs også artiklen "Godt naboskab afgørende for at drive forretning" i Folketidende

Tilladelsen til indvinding af råstoffer i Systofte Grusgrav omfatter det røde område. Foto: Region Sjælland
  • Otto Rasmussen, Stubmøllevej, har afgivet høringssvar i forbindelse med Region Sjællands behandling af den nye tilladelse til indvinding af råstoffer. Foto: Jesper Bøgh
  • Tilladelsen til indvinding af råstoffer i Systofte Grusgrav omfatter det røde område. Foto: Region Sjælland
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland