Annonce
Guldborgsund

Med Lupin-Johnny i Helvedes gryder

Foruden Helvedes tv-gryder styrer Johnny Andersen også ilden på Lupinens gaskomfur. Foto: Anders Knudsen

- Det er det hårdeste, det sjoveste, det mest udfordrende og det mest følsomme, jeg nogensinde har oplevet, slår Johnny Andersen fast efter optagelser til realityserie.

BØTØ Der koges masser af persillesovs og steges bunker af flæsk i Restaurant Lupinens lille køkken.

Torsdag er den store dag for Danmarks nationalret, og indehaver Johnny Andersen serverer mellem 200 og 400 portioner af retten hver uge.

Andre dage er det den 500 gram tunge kæmpetartelet, der er bestselleren i Lupinen.

Det var anderledes raffinerede kompositioner, der var på tallerkenerne, da Johnny Andersen i foråret 2019 var til optagelserne af den nye sæson af realityserien "Hells Kitchen".

Her dyster 14 kokke i gourmetligaen med stjernekokken Jakob Mielcke som indpisker.

Det britiske forlæg har Gordon Ramsay i rollen som Helvedes køkkendiktator, og så er kendere af Ramsays stil med på tonen i programmet.

- Det er det hårdeste, det sjoveste, det mest udfordrende og det mest følsomme, jeg nogensinde har oplevet, slår Johnny Andersen fast.

"Hells Kitchen" sendes fra onsdag 26. august i 11 ugentlige afsnit på TV3. Johnny må af hensyn til spændingen i konkurrencen ikke afsløre, hvor længe han er med.

Han meldte sig til casting helt tilbage i begyndelsen af 2019, inden han overtog forpagtningen af Lupinen, og blev udvalgt blandt 3.000 bejlere til en plads i tv-køkkenet.

- I reality er alle jo castet med en personlighed, der skal supplere de øvrige deltagere. Jeg er ham den rolige bamsefar, der læser godnathistorier, fortæller den 37-årige familiefar, som dog gerne indrømmer, at også hans temperament blev udfordret undervejs.

Hans familie og den øvrige omverden så han ingenting til, mens optagelserne stod på, for der boede og arbejdede deltagerne i en lukket boble, hvor telefoner og dermed kontakten ud i verden blev deponeret ved indgangen.

- Jeg lærte vildt meget om mig selv under optagelserne. Blandt andet at jeg kan undvære sociale medier og værdien i at forholde mig nærværende til de mennesker, jeg er sammen med. Jeg lærte også, at man ikke skal lade sig begrænse af sine førstehåndsindtryk af andre mennesker. Jeg fik virkelig gode venskaber med folk, som jeg til at begynde med tænkte "Pyha, det bliver op ad bakke det her" om, fortæller Johnny Andersen.

Op ad bakke kan man også sige om en bestigning af Mount Everest. Og det er netop sådan en ekstrem bjergvandring, Johnny Andersen sammenligner deltagelsen i "Hells Kitchen" med.

- Men jeg kan lide at udfordre mig selv. Faktisk er det nødvendigt, for at jeg ikke keder mig. Jeg har ADHD, og jeg har lært at bruge min rastløshed som et drive i tilværelsen, forklarer Johnny Andersen, som har en daglig arbejdsdag i Lupinen fra klokken 07 til 23.

Hans baggrund er egentlig slagter, men han har også et kokke-svendebrev. Glæden ved at lave mad har han dog med helt tilbage fra barndommen, hvor hans morfar var hans store forbillede i køkkenet.

- Min morfar var "kogekone" og lavede rigtig morfarmad fra bunden. Han bespiste blandt andre Peter Bellis svigerfamilies omrejsende tivoli, og hele hans passion i køkkenet gik ud på at gøre andre mennesker glade med den mad, han serverede. Sådan har jeg det også, fortæller Johnny Andersen, der stadig benytter sig af morfars smags-trick med at blende mælk og frisk persille, når han laver persillesovs til Lupinens gæster.

Præmien i "Hells Kitchen" er et coachingforløb med Jakob Mielcke, som Johnny Andersen af gode grunde heller ikke kan afsløre, om han løb af med.

Men tilbage i Lupinens køkken jonglerer han fortsat med glæde den stegte flæsk, persillesovsen og kæmpetarteletterne.

- Der er ikke pillet ved min glæde ved morfar-maden, fastslår han.

Stegt flæsk og morfars opskrift på smagfuld persillesovs er en af bestsellerne i Johnny Andersens Restaurant Lupinen. Foto: Anders Knudsen
Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
  • Foruden Helvedes tv-gryder styrer Johnny Andersen også ilden på Lupinens gaskomfur. Foto: Anders Knudsen
  • Stegt flæsk og morfars opskrift på smagfuld persillesovs er en af bestsellerne i Johnny Andersens Restaurant Lupinen. Foto: Anders Knudsen
  • Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
  • Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
  • Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
  • Den castede og skarpe version af Johnny Andersen i "Hells Kitchen" på TV3, hvor man kan følge ham fra 26. august. Foto: TV3
Annonce
Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan