Annonce
Ugeavisen Lolland

100.000 dollars til Sakskøbing Skole

Sakskøbing Skole. Foto: Privat

Tilbage i februar afleverede postbuddet en stor konvolut på Sakskøbing Skole. Afsenderen var et advokatfirma i Santa Rosa, Californien, USA.

SAKSKØBING Et langt brev fra et advokatkontor i Californien med et utroligt indhold, det havde man aldrig før oplevet på Sakskøbing Skole: Gylle Henning Buxbom - en tidligere borger fra Sakskøbing Kommune - havde betænkt skolen med 100.000 dollars. Arven fra Amerika, det var næsten for godt til at være sandt.

Gylle Henning Buxbom. Foto: Kilde: Mona Buxbom

Fup eller fakta

- Vi blev naturligvis glædeligt overraskede. Men kunne det virkelig passe?, siger viceskoleleder Per Helsted Mortensen.

- I løbet af foråret er jeg i løbende kontakt med advokatfirmaet, og jeg får bekræftet, at pengene ville blive overført i slutningen af juni, fortsætter Per Helsted Mortensen.

Et større opklaringsarbejde går i gang. Per Helsted Mortensen kontakter Lokalhistorisk Arkiv i Sakskøbing og Stadsarkivet i Nykøbing Falster. Det ser ud til, at der kan være noget om historien, for de kan bekræfte mange af oplysningerne om Gylle Henning Buxboms opvækst. Det helt store gennembrud kommer, da Per Helsted Mortensen får kontakt til Mona Buxbom, som er niece til Gylle Henning Buxbom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den lange rejse

- Mona Buxbom har en meget stor viden om sin afdøde onkel i Amerika, han har haft et helt usædvanligt liv. Nærmest et eventyr, fortæller Per Helsted Mortensen.

Gylle Henning Buxbom udvandrede i 1951 til USA. Efter nogle år i Alaskas skove fortsatte rejsen til Nevada. Han blev gift flere gange og slog sig endeligt ned i Californien i henholdsvis Santa Barbara og Santa Rosa. Her havde Gylle Henning Buxbom sin egen farm med kvægdrift, dyrehold og opstaldning af heste. Gylle Henning Buxbom var igennem hele livet meget arbejdsom.

Gylle Henning Buxbom døde 3. december 2019 - i en alder af 96 år. Han efterlader sig ingen børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gaven falder et tørt sted

Gylle Henning Buxbom beskrives af familien som meget sparsommelig, men kun når det gjaldt ham selv. Over for andre var han generøs. Det betød meget for ham at se børn og unge trives - og dette kommer nu Sakskøbing Skole til gode.

- Vi vil helt bestemt finde en værdig måde at ære Gylle Henning Buxbom på og bruge pengene til gavn og glæde for vores skole og elever. Vi har sammen med vores elever, personale og bestyrelse længe ønsket at gøre noget ved vores møbelbestand. Det synes nu at være meget mere realistisk - takket være Gylle Henning Buxbom, slutter Per Helsted Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om Gylle Henning Buxbom

Han blev født 9.oktober 1923 i Frejlev, søn af H. P. Hansen Buxbom og Laura T. S. Fynbo.

Søskendeflokken talte i alt 12. Han blev døbt i Taars i 1926 og konfirmeret i Sakskøbing Kirke i 1937.

Drevet af eventyrlyst og ønsket om at opleve andre lande tog han formentligt sidst i 1940´erne til Nordnorge, hvor han arbejdede som skovhugger. Her sparede han i løbet af et par år nok penge sammen til et større eventyr. Han var således indskrevet på passagerlisten på skibet "American Jurist" med afrejse 22.juli 1951 fra Rotterdam til Boston, Massachusetts, USA. Herfra tog han videre til Alaska, også her for at arbejde i skovene.

Efter nogle år gik turen sydpå til Nevada, hvor han giftede sig af to omgange i 1971 og 1984. Han slog sig endeligt ned i Californien, først i Santa Barbara og til sidst i Santa Rosa. Her havde han sin farm, hvor han ernærede sig ved kvægdrift, dyrehold samt opstaldning af heste.

Han døde 3.december 2019, 96 år gammel. Han efterlader sig ingen børn.

  • Sakskøbing Skole. Foto: Privat
  • Gylle Henning Buxbom. Foto: Kilde: Mona Buxbom
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken