Annonce
Udland

Trump: Normalisering er begyndelsen på et nyt Mellemøsten

De såkaldte Abraham-aftaler blev tirsdag underskrevet ved en ceremoni udenfor Det Hvide Hus. Aftalerne normaliserer forbindelserne mellem Israel og to arabiske lande - Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Fra venstre: Bahrains udenrigsminister, Abdullatif al-Zayani, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, USA's præsident, Donald Trump, og De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed Al-Nahyan. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Mindst fem andre lande er klar til at underskrive aftaler med Israel om normaliserede forhold, siger Trump.

Israel har tirsdag underskrevet aftaler om diplomatiske forbindelser med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.

De to golfstater anerkender dermed den jødiske stat.

- Vi er her i dag for at ændre historiens gang, siger USA's præsident, Donald Trump, i en tale.

Aftalerne markerer "begyndelsen på et nyt Mellemøsten", siger han videre.

Forinden havde han skrevet på Twitter, at det er en "historisk dag for freden i Mellemøsten".

Aftalerne er "milepæle", som "ingen troede var mulige", skriver Trump.

Aftalerne, der blev underskrevet ved en ceremoni i Det Hvide Hus, er kommet i stand efter mægling fra Trump og hans administration.

Trump - der stiller op til genvalg om syv uger - har betegnet aftalerne som en stor udenrigspolitisk præstation af ham selv og hans regering.

Tirsdag siger han på et pressemøde i Det Hvide Hus, at yderligere fem eller seks lande muligvis vil indgå lignende aftaler med Israel.

- Der kommer til at ske en masse. Der bliver fred i Mellemøsten, siger Trump.

Præsidenten var i selskab med Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, der er fløjet til USA for at skrive under. Emiraterne og Bahrain er repræsenteret af deres udenrigsministre.

Israelske medier har rapporteret, at Israel i en årrække har haft forskellige forbindelser til en række stater i Golfen, herunder især De Forenede Arabiske Emirater.

Aftalerne er blevet præsenteret som fredsaftaler. De to små golfstater og Israel har dog ikke været i direkte krig og ligger langt fra hinanden.

Trump siger tirsdag, at han regner med, at palæstinenserne før eller siden vil underskrive det forslag til en fredsaftale, han har fremlagt.

Det er der dog ikke mange tegn på umiddelbart.

Den palæstinensiske selvstyreformand, Mahmoud Abbas, betegner tirsdagens underskrivelse af aftalerne med golfstaterne som "en sort dag".

Aftalen falder heller ikke i god jord hos Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), der har beskyldt parterne for at "forråde den palæstinensiske sag".

Palæstinensiske ledere har opfordret til protester mod de "skamfulde aftaler". De mener, at aftalerne truer det arabiske sammenhold mod Israel.

Også den militante palæstinensiske Hamas-gruppe fordømmer aftalen.

Kort inden underskrifterne blev sat på papiret i Washington, lød de luftalarmer i Israel, der advarer om raketangreb fra Gaza.

Sidenhen er der ifølge nyhedsbureauet AFP kommet meldinger om, at mindst to mennesker blev såret i et angreb, som ramte i den sydlige del af Israel.

Israel blev oprettet i 1948. Landet har indtil tirsdag kun haft fredsaftaler og diplomatiske forbindelser med to arabiske lande, nemlig nabolandene Egypten og Jordan.

Ellers har de 22 lande i Den Arabiske Liga stået fast på deres afvisende politik over for Israel.

Mens ledere fra USA, Israel, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater var samlet i Det Hvide Hus for at underskrive aftaler om at normalisere forholdene, demonstrerede palæstinensiske støttegrupper udenfor Det Hvide Hus. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
  • De såkaldte Abraham-aftaler blev tirsdag underskrevet ved en ceremoni udenfor Det Hvide Hus. Aftalerne normaliserer forbindelserne mellem Israel og to arabiske lande - Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Fra venstre: Bahrains udenrigsminister, Abdullatif al-Zayani, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, USA's præsident, Donald Trump, og De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed Al-Nahyan. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
  • Mens ledere fra USA, Israel, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater var samlet i Det Hvide Hus for at underskrive aftaler om at normalisere forholdene, demonstrerede palæstinensiske støttegrupper udenfor Det Hvide Hus. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t