Seniordansen er i gang igen - men Rødby-danserne må til Maribo.
MARIBO Tirsdag formiddag indledte Aase Pedersen en ny sæson med seniordans - med skyldig hensyn til, at coronapandemien kræver sine forholdsregler.
- Jeg så det på en norsk video, fortæller Aase Pedersen om de pinde, hver danser er udstyret med: I stedet for at holde dansepartneren i hånden holdes der fast i pindene - på den måde holder danserne behørig afstand til hinanden.
- Og så skifter vi ikke partnere undervejs, siger hun, der også har sørget for, at der er gjort klar til afspritning undervejs.
Det er også coronaens skyld, at Rødby-danserne ikke kan bruge Blomsterparken. I stedet er de inviteret med til dansen i den gule hal i Maribo.