Annonce
Bolig og livsstil

DR-vært får genbrugskjoler på i Vild med dans

- Helt teknisk sender man en bibeskæftigelses-ansøgning, og så venter man på svar, forklarer DR-vært Sara Bro om sin deltagelse i "Vild med dans", som sendes på TV2. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er en barnedrøm, der er gået i opfyldelse for Sara Bro, som endelig skal være med i "Vild med dans".

Som musene i Askepot kreerer syerskerne i "Vild med dans" uge efter uge skræddersyede kjoler til deltagerne i "Vild med dans".

Efter foreløbig 16 sæsoner med op til 12 par i hver, er det blevet til hundredvis af farvestrålende og overdådige kjoler.

Herefter bliver de gemt og hænger farvekoordineret på stativ efter stativ i systuen. Men nu bliver flere af dem støvet af og hevet frem igen.

Tv- og radiovært Sara Bro har nemlig insisteret på at få gamle Vild med dans-kjoler på, når hun skal medvirke i den 17. sæson af TV2's uhyre populære dansedyst.

Faktisk var det hendes forlovede, Lasse Lunds, forslag, fortæller hun.

- Jeg elsker genbrugstøj. Det er super klimavenligt ikke at producere eller købe nyt, siger Sara Bro og fortsætter:

- Jeg går rigtig meget i genbrugstøj, så det var fedt, at produktionen og dem i systuen var friske på det, siger den 46-årige DR-profil med et smil.

For Sara Bro er deltagelsen i "Vild med dans" en årtier lang drøm, der endelig går i opfyldelse.

- Jeg er vokset op i et hippiekollektiv, hvor du nok kan regne ud, at der ikke er meget glimmer, højhælede sko og makeup. Tværtimod var det nok noget af det mest forbudte, fortæller Sara Bro.

Derfor søgte hun ofte over til sin mormor, som elskede netop alt det. Derovre var der også fjernsyn - det var der heller ikke i kollektivet.

- Min mormor var til glam og stiletter. Hele min mors familie har danset ballet, så vi så også rigtig tit kunstskøjteløb og isdans. Så det at danse er jo en barndomsdrøm for mig, fortæller Sara Bro.

Derfor har hun naturligvis trofast fulgt med, når kendisser før hende, har kastet sig ud i alt fra rumba til tango, siden programmets danske debut for 15 år siden.

Faktisk blev hun helt starstruck og overvældet, da hun mødte sin dansepartner, Morten Kjeldgaard, første gang og tog de første spæde trin i deres debutdans, pasodoble.

- Tænk, nu gør jeg alt det, jeg har set andre gøre tusind gange før. Jeg kunne genkende alle mulige trin fra programmerne - holdning og position, griner hun.

- Det er så vildt, jeg endelig er her!, jubler hun.

For Morten Kjeldgaard er det en kæmpe force, at Sara Bro er så stor en fan af programmet. Det er en stor styrke, men noget har overrasket den rutinerede danser.

- Når Sara bliver bevidst om nogle ting, kommer der en generthed, så det kommer til at være lidt en udfordring til at starte med, siger han og tilføjer hurtigt:

- Men Sara er klar til at give den mega gas og brænder for at være med, og så kan jeg ikke ønske mig mere i en partner, siger han med et smil.

Sara Bro tager det helt køligt, når hun er live i radioen eller på tv-skærmen foran hundredtusindvis af lyttere og seere. Men hun kan stadig få blussende kinder og komme til at grynte, når hun griner, hvis hun bliver overvældet.

- Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen. Men jeg tror, genertheden stammer fra, da jeg var teenager og havde store briller og bumser, og tit stod bag ved mine veninder, siger Sara Bro.

- Jeg elsker at danse. Men jeg er ikke hende, der åbner dansegulvet med store armbevægelser.

17. sæson af "Vild med dans" har premiere på TV2 og TV2 Play den 2. oktober.

Den professionelle Morten Kjeldgaard blev en smule overrasket, da han fandt ud af, at radio- og tv-vært Sara Bro faktisk er genert. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Det er niende gang, at den professionelle danser Morten Kjeldgaard er med i "Vild med dans". Han har vundet dansedysten en gang. Det var tilbage i 2016 med bokseren Sarah Mahfoud i sæson 13. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • TV 2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    - Helt teknisk sender man en bibeskæftigelses-ansøgning, og så venter man på svar, forklarer DR-vært Sara Bro om sin deltagelse i "Vild med dans", som sendes på TV2. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • TV 2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    Den professionelle Morten Kjeldgaard blev en smule overrasket, da han fandt ud af, at radio- og tv-vært Sara Bro faktisk er genert. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • TV 2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    Det er niende gang, at den professionelle danser Morten Kjeldgaard er med i "Vild med dans". Han har vundet dansedysten en gang. Det var tilbage i 2016 med bokseren Sarah Mahfoud i sæson 13. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland