Annonce
Bolig og livsstil

Danseklar Coster-Waldau: Jeg er ret klodset

- Det kræver mod at hoppe ud i ting, man ikke har prøvet før, i alle livets henseender, siger Nukâka Coster-Waldau, som går på gulvet i årets udgave af "Vild med dans". Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Nukâka Coster-Waldau føler sig ikke særlig elegant. Det håber hun, "Vild med dans" ændrer på.

Næste år fylder skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau 50 år, og det er først nu, at tiden er moden til at deltage i TV2's uhyre populære dansedyst "Vild med dans".

Nukâka Coster-Waldau kaster sig nemlig ud i udfordringen på flere parametre, fortæller hun forud for premieren den 2. oktober.

Der er således forestillinger, hun gerne vil gøre op med.

- Jeg kan godt lide at viske mit selvbillede ud. Mit selvbillede hænger måske ikke sammen med, hvad andre tænker. Sådan er det for de fleste af os mennesker. Vi har en idé om, at vi er sådan og sådan, men det holder sjældent stik, siger Nukâka Coster-Waldau og uddyber:

- Mit eget selvbillede er, at jeg er klodset. At jeg ikke er elegant. De roller, jeg har haft nemt ved at spille, er underdogs. Det er ikke chefrollerne. Det er ret spændende at dykke ned i rent psykologisk, hvorfor jeg har nemmere ved det, siger hun.

En af grundene til, at hun har sagt ja, er dels for at udfordre sig selv, men også især for at være modig. At hun så også formentligt kommer til at lære at danse er bare en luksus oven i oplevelsen.

- Vi mennesker kan jo generelt bedst lide at vise noget, vi er gode til. Vi vælger jo også det pasfoto, hvor vi ser pænest ud. Vi vil gerne tage os godt ud. Sådan er det bare. Men her er vi alle på udebane, så det er meget grænseoverskridende, siger hun og fortsætter:

- Men vi kan jo, hvad vi vil - alder er ikke en begrænsning - så forhåbentligt kan det også inspirere andre. Der er mange lag i det, forklarer Nukâka Coster-Waldau.

Det er en særdeles erfaren herre, som skal lære hende at mestre de svære trin.

Nukâka Coster-Waldau skal nemlig danse med Vild med dans-veteranen Silas Holst, som har vundet dansedysten hele tre gange og sidste år skrev verdenshistorie, da han og skuespiller Jakob Fauerby var det første par af samme køn til at vinde "Vild med dans".

Parrets debutdans er vals, og selv om det udefra ser legende let ud, har det været helt anderledes at kaste sig ud i på egen krop, har Nukâka Coster-Waldau allerede erfaret.

- Det var ret maskulint at spænde så meget op og stadig være feminin og bevæge sig som vinden. Det er en kombination, der har overrasket mig fra dag ét. Jeg tager en ting ad gangen, og lige nu er fokus på at lære at stramme op de rigtige steder og forstå, hvad højre og venstre er, siger Nukâka Coster-Waldau.

- Jeg kan godt lide livet uden regler, når jeg er kreativ, så det bliver den største udfordring. Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at der var så mange regler i dansen, smiler hun.

Der er også noget, hendes celebre dansetræner, Silas Holst, har bemærket.

- Nukâkas store styrke er, at hun vil. På det punkt er hun rimelig disciplineret, at hun gerne vil lære at gøre det rigtigt. Og det er det, der er vigtigst for mig, smiler Silas Holst.

- Bare jeg har en partner med en ja-hat, så er resten lige meget. Så er udfordringen for Nukâka at styre alle de lemmer, som skal låses fast i nogle regler.

17. sæson af "Vild med dans" har premiere på TV2 og TV2 Play den 2. oktober.

Nukâka Coster-Waldau skal danse med den tredobbelte Vild med dans-vinder Silas Holst. Spørger man den erfarne dansestjerne, om parret går efter trofæet, svarer han således. - I en konkurrence går man da altid efter at gå hele vejen. Det tror jeg, alle gør, lyder det med et smil fra Silas Holst. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nukâka Coster-Waldau er - som efternavnet formentligt antyder - gift med den danske Game of Thrones-stjerne Nikolaj Coster-Waldau. Hun er ligesom sin celebre mand også uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Parret spillede over for hinanden i filmen "Himmerland" i 2008. Derudover har Nukâka Coster-Waldau også haft roller i DR-krimien "Forbrydelsen" og i tv-serien "Tynd is" og var i 1990 Grønlands kandidat til årets Miss Universe.(Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters
  • TV2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    - Det kræver mod at hoppe ud i ting, man ikke har prøvet før, i alle livets henseender, siger Nukâka Coster-Waldau, som går på gulvet i årets udgave af "Vild med dans". Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • TV2 præsenterer danserne til sæsonens ''Vild med dans''
    Nukâka Coster-Waldau skal danse med den tredobbelte Vild med dans-vinder Silas Holst. Spørger man den erfarne dansestjerne, om parret går efter trofæet, svarer han således. - I en konkurrence går man da altid efter at gå hele vejen. Det tror jeg, alle gør, lyder det med et smil fra Silas Holst. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Actor Coster-Waldau and his wife Nukaka arrive for the annual White House Correspondents; Association dinner in Washington, Nikolaj Coster-Waldau
    Nukâka Coster-Waldau er - som efternavnet formentligt antyder - gift med den danske Game of Thrones-stjerne Nikolaj Coster-Waldau. Hun er ligesom sin celebre mand også uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Parret spillede over for hinanden i filmen "Himmerland" i 2008. Derudover har Nukâka Coster-Waldau også haft roller i DR-krimien "Forbrydelsen" og i tv-serien "Tynd is" og var i 1990 Grønlands kandidat til årets Miss Universe.(Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret