Annonce
Bolig og livsstil

Instruktør bag serie om ubådssagen: Jeg bærer et kæmpe ansvar

Tobias Lindholm har udviklet et stærkt venskab med både Jens Møller og Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tobias Lindholm står bag serien "Efterforskningen", der handler om opklaringen af drabet på Kim Wall.

Han har aldrig haft berøringsangst, når det kommer til det dystre, det ubehagelige og det, mange helst lukker øjnene for.

Det har tidligere fået den anerkendte instruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm til at lave film om brutaliteten i det danske fængselsmiljø og ptsd hos soldater, der har kæmpet i krig.

Nu står Tobias Lindholm bag en fiktionsserie om efterforskningen af drabet på den svenske journalist Kim Wall, der i 2017 blev slået ihjel om bord på en ubåd, og arbejdet for at få gerningsmanden idømt den højest mulige straf.

Allerede før serien er blevet vist, har den skabt debat, for hvordan - og ikke mindst hvornår - kan man tillade sig at oprulle en så mareridtsagtig sag for de pårørende og gøre den til en tv-serie, der skal sendes i bedste sendetid på TV2?

For Tobias Lindholm lå det ikke umiddelbart i kortene, at han skulle beskæftige sig med efterforskningen, men et møde med den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller, der opklarede sagen, og Kim Walls forældre fik ham på sporet.

- Når vi som mennesker bliver vidne til noget brutalt og til store katastrofer, så bliver vi enten optagede af det, eller også kigger vi væk, siger Tobias Lindholm.

- Jeg kiggede selv væk, dengang sagen rullede. Og jeg havde ingen idé om, at jeg skulle beskæftige mig med den overhovedet - ikke før jeg mere eller mindre tilfældigt blev introduceret til Jens Møller, forklarer han.

Den tidligere drabschef fortalte Tobias Lindholm om nogle af de forskellige sager, han havde arbejdet på - heriblandt mordet på Kim Wall.

- Det gik op for mig, at der lå en fortælling i det, som ingen af os havde hørt før - en fortælling om alle de efterforskere, dykkere, svenske lighunde, videnskabsfolk og alle de mennesker, der løste det hele, mens folk havde travlt med at klikke løs på alt det ubehagelige, der kom frem i medierne, siger Tobias Lindholm.

Det var også Jens Møller, der introducerede ham til Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall.

- Idéen til denne her serie eksisterede ikke, før jeg mødte dem. Men da jeg gjorde det, blev jeg klar over, at der lå en helt uventet historie om helte og et system, der virker, og mennesker, der hjælper hinanden ud af mørket fuldstændigt uselvisk, forklarer han.

Derfor toner fiktionsserien, der blandt andre har Søren Malling og Pilou Asbæk på rollelisten som henholdsvis Jens Møller og anklageren Jakob Buch-Jepsen - frem på skærmen, kun tre år efter drabet.

Og det forpligter.

- Det er klart, at jeg bærer et ansvar, når jeg beskæftiger mig med samtiden - ligesom journalister og dokumentarister også gør, medgiver Tobias Lindholm og uddyber:

- Alle os, der fortæller andre menneskers historie, har et stort ansvar, og jeg kæmper for at leve op til mit. Men jeg synes, det er på sin plads at fortælle denne her ufortalte historie - en historie om helte, der faktisk gjorde en forskel, fastslår han.

Selv om tv-serien har Jens Møllers arbejde som fokuspunkt, så er den en anerkendelse af alle de mennesker, der i månedsvis kæmpede nat og dag for at finde ligdelene af Kim Wall, så gerningsmanden kunne straffes, og forældrene kunne begrave deres datter.

At Tobias Lindholm skulle lave en serie med fokus på et system og et samfund, der fungerer, er uvant for ham.

Både "R", "Kapringen" og "Krigen" handler om mennesker, der falder igennem systemet. Det her er første gang, Tobias Lindholm beskæftiger sig med systemet, når det virker.

- Det er en helt anden fortælling, og det har fra starten af været den største udfordring for mig, fordi jeg altid har dyrket det modsatte af håb, fortæller Tobias Lindholm.

- Jeg har dyrket håbløsheden i eksistensen. Men som far til tre børn har jeg nu - mere end nogensinde - brug for håb.

- Og jeg synes overraskende nok, at det her, mere end noget andet, jeg nogensinde har lavet før, er en historie om håb og om mennesker, der passer på hinanden. Og det er overraskende, emnet taget i betragtning, siger han.

Men det er ikke alle, der har bakket op om tilblivelsen af serien.

Mens Kim Walls forældre har stillet sig til rådighed og fungeret som konsulenter på manuskriptet og har været med på optagelserne, så har hendes kæreste offentligt kritiseret projektet, blandt andet i Weekendavisen.

En kritik, Tobias Lindholm har taget til sig, fortæller han.

- Jeg lytter til kritikken, og jeg værdsætter den. For den minder mig om det ansvar, jeg bærer, og tvinger mig til hele tiden at tænke: "Er det underholdning, eller er det vigtigt? Og hvorfor er det, at vi gør det her?!".

- Hvis jeg ikke kan forklare mig selv eller omverden nødvendigheden af en fortælling, så har den sikkert ikke en berettigelse, siger Tobias Lindholm.

Han mener dog, at fiktion spiller en helt afgørende rolle, når vi som mennesker skal forstå hinanden.

Og for ham er serien et forsøg på at vise, hvilket vanvittigt arbejde en helt særlig gruppe mennesker gjorde, mens resten af verden lod sig rive med af den dystre fortælling, der blev fortalt i pressen.

- Det, der er fængende ved den her fortælling, er, at vi har fået en indsigt fra de mennesker, det faktisk handler om.

- Mange danskere har siddet med forside efter forside og klik efter klik og fulgt med i en sag, de ikke kunne holde ud at kigge på, men bagved det er der en anden virkelighed, og den er spændende. Det er nuancerne i en verden fuld af overskrifter, siger instruktøren.

"Efterforskningen" kan ses på TV2 og TV2 Play fra den 28. september.

Pilou Asbæk spiller rollen som Jakob Buch-Jepsen, der var anklager og fik sat Kim Walls drabsmand i fængsel. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Tobias Lindholm har arbejdet i USA, hvor han har instrueret flere afsnit af serien "Mindhunter". Her hjemme er han kendt for film som "R" og "Krigen". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Til Ritzau interview: Pilou Asbæk og Tobias Lindholm
    Tobias Lindholm har udviklet et stærkt venskab med både Jens Møller og Kim Walls forældre, Joachim og Ingrid Wall. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Til Ritzau interview: Pilou Asbæk og Tobias Lindholm
    Pilou Asbæk spiller rollen som Jakob Buch-Jepsen, der var anklager og fik sat Kim Walls drabsmand i fængsel. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Til Ritzau interview: Pilou Asbæk og Tobias Lindholm
    Tobias Lindholm har arbejdet i USA, hvor han har instrueret flere afsnit af serien "Mindhunter". Her hjemme er han kendt for film som "R" og "Krigen". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland