Slumbolig-ejer står til kæmpebøde

LOLLAND-FALSTER Et firma, der ejer flere boliger på Lolland-Falster, og firmaets ejer skal begge have bøder på 130.000 kroner. Det mener senioranklager Rune T. Jensen, som onsdag i Retten i Nykøbing også plæderede for, at de to - firmaet og ejeren - skal have ugentlige bøder på 2.500 kroner.

Ejeren nægtede sig skyldig i sagen, der handler om tre slumboliger på Lolland-Falster - to i Lolland Kommune og en i Guldborgsund Kommune. I alle tre tilfælde anklages han for at leje dem ud trods forskellige former for forbud fra kommunerne.

Retssagens forhold et handler således om et hus i Horslunde, som han ifølge anklageskriftet "forsætligt eller groft uagtsomt" lod benytte til beboelse, på trods af at Lolland Kommune havde meddelt, at det skulle kondemneres, og havde forbudt beboelse på stedet. Og da kommunen indskærpede det, lod han beboelsen fortsætte.

Huset var ellers plaget af fugt og skimmel, utilstrækkelig isolering og udsugning, en utilstrækkelig klimaskærm og flere andre problemer, der tilsammen har fået kommunen til at konkludere, at det er forbundet med både brandfare og personfare at bo i huset.

Et andet forhold i sagen handler om et hus i Vester-Ulslev, som han - igen ifølge anklageskriftet - udlejede til beboelse, på trods af at Guldborgsund Kommune havde udstedt forbud mod det og havde tinglyst, at huset skulle kondemneres.

Kommunen har således konstateret, at gulvet i stuen er brækket op, at der er hul i taget og tydelige spor efter rotter, og at der både er kraftige skimmelangreb og væggelus. Ikke desto mindre stod der en dag en lejer og var på vej til at flytte ind med alle sine ting, da en nabo fortalte ham, at man ikke måtte bo der.

Og det tredje tilfælde handler om et hus i Stokkemarke, som han udlejede til et østeuropæisk par, selv om Lolland Kommune havde nedlagt et forbud mod "retlig og faktisk råden over ejendommen" og herunder forbudt udlejning. Også her er der tale om et hus, hvor det ifølge kommunen er forbundet med alvorlig sundhedsfare at bo.

I alle tilfælde nægtede direktøren - en 75-årig mand, der troppede op i træsko og førte sin egen sag uden bistand fra en advokat - sig skyldig. Han bekræftede dog, at han ikke havde klaget over de påbud, kommunerne havde udstedt. Og hvad angik husene i Vester-Ulslev og Stokkemarke, benægtede han ikke, at han havde lavet lejeaftaler med nogle beboere.

Men i begge tilfælde var der tale om, forklarede han, at lejerne skulle sætte husene i stand og have det godkendt af kommunen, inden de måtte flytte ind. At de så uden hans tilladelse og vidende var flyttet ind alligevel, kunne han ikke lastes for, gav han udtryk for.

I det tredje tilfælde - huset i Horslunde - var der tale om, at der flere gange havde været indbrud i huset, hvor der var blevet holdt fester og stjålet ting. Han havde derfor lavet en aftale med en 52-årig førtidspensionist, der skulle holde opsyn med huset og slå græs. Den 52-årige mand fik lov at opmagasinere ting i huset og at stille en campingvogn på den tilhørende, ubebyggede nabogrund, men han var tiltalt i sagen for at have boet i huset på trods af forbuddet.

Direktøren og førtidspensionisten afviste dog, at han havde boet i huset. En medarbejder fra Lolland Kommune fortalte ellers som vidne, at han var kommet forbi og havde set, at der var et tændt fjernsyn i huset og potteplanter i vinduet.

Men det var alene for at skræmme uindbudte gæster bort, forklarede de to tiltalte og sagde, at manden bor et andet sted. Tv'et i huset blev styret af et tænd/sluk-ur, og potteplanterne var nogle, der kun skulle vandes en gang om måneden.

Udlejeren protesterede i øvrigt over retssagen, for han var slet ikke klar over, at han skulle i retten som tiltalt i går. Han var alene mødt op for at støtte førtidspensionisten, sagde han og forklarede, at han havde fået oplyst, at han på et senere tidspunkt ville få besked om, hvornår han skulle møde.

Af den grund havde han ikke medbragt kopier af de tillæg til lejekontrakterne, hvor han havde gjort det klart for lejerne, at de ikke måtte flytte ind, før husene var godkendt af kommunerne. Han bad derfor om lov til at eftersende kopier af disse tillæg til kontrakterne.

Det protesterede anklageren mod. For for det første havde både direktøren og det firma, han repræsenterede, fået indkaldelser til retsmødet. Og for det andet ville det formentlig kræve efterforskning og yderligere vidneafhøringer at verificere dokumenterne. Og for det tredje var det meningen, at sagen skulle afsluttes nu.

Endelig, påpegede han, ville et sådant tillæg til kontrakten heller ikke betyde noget i sagen om huset i Stokkemarke, hvor Lolland Kommune jo havde forbudt ham og firmaet overhovedet at råde over huset.

Retsformanden afviste da også direktørens ønske.

Et sidste forhold i sagen handlede om huset i Horslunde. Her har kommunen nemlig vurderet, at der er bygget ulovligt. Firmaet og direktøren er derfor blevet påbudt enten at rive ned eller at søge om byggetilladelse, og det er her, anklageren kræver, at retten idømmer direktøren og firmaet ugentlige bøder på 2.500 kroner, indtil forholdet er bragt i orden.

Men direktøren protesterede over det forhold. Han fortalte således, at kommunen i første omgang havde vurderet, at der manglede byggetilladelser for tre bygninger på grunden. Men hen ad vejen havde kommunen i sine arkiver fundet byggetilladelser til to af bygningerne. Det drejede sig om de to nyeste bygninger, og derfor kunne han ikke forstå, hvis der ikke også skulle være givet en tilladelse til den ældste bygning, som ifølge hans oplysninger er 70 år gammel.

- Det er virkelig idiotisk! bemærkede han.

Men i øvrigt er han på vej til at sælge ejendommen, fortalte han.

- Vi har en køber og agter at sælge ejendommen, for vi ønsker ikke at have noget som helst med Lolland Kommune at gøre, sagde manden, der har sin folkeregisteradresse i Nordjylland, mens firmaet er registreret på Nordfalster.

Direktøren oplyste i øvrigt, at firmaet har ejendomme mange andre steder i landet, hvor det får ros for at sætte ejendomme i stand. Men firmaet giver ikke noget overskud. Og hvis det en dag kommer til det, sagde han, at pengene vil gå til at forbedre livsvilkårene for hjemløse.

- Det er da prisværdigt, bemærkede anklageren med et tonefald, hvor man måske nok fornam en vis sarkasme.

Der afsiges dom 14. oktober.