Annonce
Bolig og livsstil

Ny Mads Mikkelsen-komedie overtager Bonds plads i biografen

Her ses hovedcastet i "Retfærdighedens ryttere". Forrest fra venstre: Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Bagest fra venstre: Nicolas Bro og Lars Brygmann. Foto: Anders Overgaard/Free

Premieredatoen på Anders Thomas Jensens kommende komedie, "Retfærdighedens ryttere", fremrykkes fire uger.

Manden bag komedieklassikeren "Blinkende lygter" er snart klar med komedien "Retfærdighedens ryttere".

Nu kan spændte filmfans glæde sig over, at premieredatoen fremrykkes fire uger til den 19. november.

Det oplyser Zentropa og Nordisk Film Distribution i en pressemeddelelse.

Beslutningen er netop truffet, efter at den kommende James Bond-film, "No Time to Die", er blevet flyttet til april 2021.

Dermed er der plads til "Retfærdighedens ryttere", som har et stjernespækket cast på plakaten bestående af Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann og Nicolas Bro.

Desuden medvirker Roland Møller og den svenske skuespiller Gustav Lindh, kendt som stedsønnen i dramaet "Dronningen", også i filmen.

"Retfærdighedens ryttere" centrerer sig om den udstationerede militærmand Markus - spillet af Mads Mikkelsen - som må vende hjem til sin teenagedatter, da hans kone dør i en togulykke.

Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto - Nikolaj Lie Kaas - dukker op med sine to excentriske kolleger Lennart og Emmenthaler i skikkelse af Lars Brygmann og Nicolas Bro.

Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, at nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Bag både manuskript og kamera står den oscarvindende instruktør Anders Thomas Jensen, som beskriver filmen som en fabel sat i realistiske rammer.

- Den handler om, hvordan det påvirker vores liv, når det utænkelige sker. Hvordan bevarer vi troen på livet, når vi ikke længere tror på noget?, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det er en fortælling om en gruppe mennesker, der på den samme dag alle mister følelsen af tryghed og fundament i deres liv. I mødet med hinanden finder de siden hen hver især kærlighed, selvrespekt, tillid og følelsen af at høre til et sted. Og alle oplever at ende med at tro på sig selv, på Gud eller livets tilfældigheder.

En scene fra filmen er også blevet frigivet, og her ser man den umage firkløver tage på uanmeldt besøg hos en rocker, som de tror har forbindelse til togulykken.

Men mødet tager en uventet og voldsom drejning.

"Retfærdighedens ryttere" får biografpremiere den 19. november.

Se scenen fra filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=fsQj5O4BHE4

Lars Brygmann, Andrea Heick Gadeberg, Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro har de bærende roller i "Retfærdighedens ryttere". Andrea Heick Gadeberg spiller Mads Mikkelsens datter, mens de tre andre rutinerede herrer spiller hans kammerater. Foto: Anders Overgaard/Free
https://www.youtube.com/watch?v=fsQj5O4BHE4
  • Retfærdigheds ryttere still
    Her ses hovedcastet i "Retfærdighedens ryttere". Forrest fra venstre: Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen. Bagest fra venstre: Nicolas Bro og Lars Brygmann. Foto: Anders Overgaard/Free
  • Retfærdigheds ryttere still
    Lars Brygmann, Andrea Heick Gadeberg, Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro har de bærende roller i "Retfærdighedens ryttere". Andrea Heick Gadeberg spiller Mads Mikkelsens datter, mens de tre andre rutinerede herrer spiller hans kammerater. Foto: Anders Overgaard/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum