Annonce
Femern

Lokalt fagforeningskontor skal sikre mod konflikter

BAT-kartellets kontor ved Femern Bælt-byggeriet er stillet til rådighed af Femern A/S. Fra venstre er det Per Andersen, Dansk Metal, Jørgen Erik Nielsen, 3F, Dorthe Sejr Sartor, BAT-kartellet, og Michael C. Skaarup, Blik og Rør. Foto: Jan Knudsen

Femern A/S stiller kontor til rådighed for BAT-kartellet.

FEMERN BÆLT - Det har været vores ønske at komme tæt på - for jo tættere vi er på byggepladsen, jo hurtigere kan vi finde løsninger på de problemer, der måtte opstå.

Det siger Femern-medarbejder hos 3F, Jørgen Erik Nielsen, der sammen med kollegaer fra andre af byggeriets fagforbund er rykket ind i et fagforeningkontor lige ved den kommende tunnelbyggeplads og det sted, medarbejderne bliver indkvarteret.

Det er bygherren, Femern A/S, der stiller kontoret til rådighed for Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT). Foruden Jørgen Erik Nielsen bliver det fast bemandet med Per Andersen, Dansk Metal, og Dorthe Sejr Sartor, BAT. Desuden rummer modulkontoret også mødefaciliteter og et ekstra kontor, hvor blandt andre Michael C. Skaarup, Blik og Rør, har sine faste arbejdsdage.

Med det fremskudte fagforeningskontor har forbundsrepræsentanterne let ved at komme i kontakt med både bygherre og arbejdsgivere under byggeriet.

- Det giver også mulighed for en løbende mødeaktivitet, så der ikke er problemer, der når at vokse sig store, inden vi får dem løst, siger Jørgen Erik Nielsen:

- Der er jo ingen af os, der ønsker konflikter.

Samtidig giver kontoret også en synlighed i forhold til dem, der kommer og bygger med.

- Vi vil gerne have, at folk bare kommer ind til os. Læser aviser og snakker. Her må gerne summe af liv, siger Dorthe Sejr Sartor.

En af arbejdsopgaverne bliver at få overbevist de mange medarbejdere ved tunnelbyggeriet om at blive en del af det faglige fællesskab, der sørger for at skaffe de aftaler, arbejde og løn reguleres efter.

Foreløbig kan man hos BAT-kartellet se tilbage på et forløb, der er endt med en god kontakt til Fehmarn Belt Contractors - det fortrinsvis hollandske konsortium, der står for gravearbejdet.

- Vi er blevet positivt overrasket over hollænderne: De har forstået den danske model, siger Per Andersen.

Jørgen Erik Nielsen, 3F, og Dorthe Sejr Sartor, BAT-kartellet, har faste kontorer lige ud til den kommende byggeplads og tunnelbyggernes boliger. Foto: Jan Knudsen
  • BAT-kartellets kontor ved Femern Bælt-byggeriet er stillet til rådighed af Femern A/S. Fra venstre er det Per Andersen, Dansk Metal, Jørgen Erik Nielsen, 3F, Dorthe Sejr Sartor, BAT-kartellet, og Michael C. Skaarup, Blik og Rør. Foto: Jan Knudsen
  • Jørgen Erik Nielsen, 3F, og Dorthe Sejr Sartor, BAT-kartellet, har faste kontorer lige ud til den kommende byggeplads og tunnelbyggernes boliger. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland