Prisen for at udlede CO2 i Europa er på himmelflugt

Prisen for at udlede CO2 i Europa er historisk høj.

I årevis er EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS) blevet kaldt en "fiasko" og "oppustet", men de seneste måneder og uger har det fået en helt anden tyngde.

I fredags kostede det 259 kroner at udlede et ton CO2. Det er den højeste pris, siden ETS blev skabt i 2005, og det er både godt for klimaet og dansk erhvervsliv, vurderer flere organisationer og ministeren.

- Det er meget positivt, at kvoteprisen stiger. Det er lige præcis den udvikling, som jeg arbejder for.

- En høj kvotepris er med til effektivt at drive omstillingen og vigtig, hvis vi skal nå vores mål i 2030 både i EU og nationalt, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Formålet med ETS er at fremme klimavenlige løsninger ved at tvinge virksomheder, kraftværker og flyselskaber til at betale en pris for den CO2, som de udleder.

I mange år lå prisen så lavt, at systemet ifølge eksperter havde ringe effekt. Årsagen var, at ETS blev oversvømmet med gratis kvoter efter finanskrisen.

Siden oktober 2020 er prisen for en kvote steget 51 procent.

En af flere årsager til den seneste prisstigning er ifølge ministeren den beslutning, som EU-landene i december traf om at hæve reduktionsmålet for CO2 i 2030 til "mindst 55 procent".

Dermed vil ETS ifølge ministeren "skulle levere flere reduktioner med en stigende kvotepris til følge".

Samarbejdet i EU, herunder ETS, har ifølge Dansk Industri været "hovedmotoren i den grønne omstilling" både i Danmark og Europa.

Prisudviklingen kan samtidig vise sig god for dansk eksport, påpeger DI's underdirektør og klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen.

- Det er et stærkt signal til virksomheder, husholdninger, offentlige sektorer i alle lande, som gør, at der bliver større efterspørgsel efter en række af de grønne løsninger, som vi allerede har implementeret herhjemme.

- Det er hele spektret fra vind til energieffektivisering og en masse derimellem. På den måde er det godt for Danmark, siger hun.

Industrien kan dog ikke omstille sig lige så hurtigt, som prisen på et ton C02 kan ændre sig.

Men overalt i sektoren følger man kvoteprisen, og man har ifølge underdirektøren også noteret sig, at analytikere ved tænketanken Refinitiv for nylig spåede, at CO2-prisen vil ramme 662 kroner i 2030.

- Det er ikke sådan, at man ser kvoteprisen stige, og næste dag laver man tiltaget. Men det betyder noget, når man regner på sine investeringer: Hvad kan betale sig for virksomheden. Det er et vigtigt prissignal, siger hun.

ETS dækker 45 procent af den samlede udledning i EU. EU-Kommissionen overvejer aktuelt at stille forslag om at udvide systemet med flere sektorer som transport og shipping.

Hos Dansk Energi ser man udviklingen i kvoteprisen som et klart signal.

- Det koster penge at være sort. Det koster penge at have et kulkraftværk, mens man bliver belønnet, hvis man har grøn energi, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge.

Ifølge Stouge vendte udviklingen med, at man satte yderligere fart i at reducere den samlede mængde kvoter.

Og med markedsstabilitetsreserven (MSR) fra 2019 flyttede man 12 procent af kvoterne over i en reserve. Så kom prisen op. Siden fordoblede man til 24 procent.

Han peger også på de skærpede reduktionsmål i EU og vinterkulden, som årsager til rekordprisen.

- Hvis kvotepriserne bliver på dette niveau, så strammer det godt nok til hos de tyske kulkraftværker. De kommer under enormt pres. Også de polske kulkraftværker.

- Det giver et kæmpe incitament til, at nu er det på tide at komme ud af kullet og få investeret i noget andet, siger Stouge.