Tunnelportal indrammes med spunsvægge

FEMERN Den danske underentreprenør M.J. Eriksson A/S er nu i fuld gang med at vibrere spunsvægge ned i jorden i det område, der, når tunnelen tager form, bliver til tunnelportalen.

Rammen til tunnelportalen blev færdig kort før årsskiftet, og konsortiet Fehmarn Belt Contractors - FBC er nu gået i gang med næste etape i etableringen af tunnelportalen til den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Arbejdet, som M.J. Eriksson A/S udfører for FBC, handler om at forberede arbejdet med nedkørslen til tunnelen.

Det kræver, at der opføres spunsvægge, så anlægsarbejdet kan udføres uden, der trænger vand ind.

Spunsvæggene består af jernplader, der vibreres eller rammes ned i jorden.

- Vi var klar til at gå i gang med arbejdet forrige mandag. Men vi kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke arbejde, hvis det blæser mere end 12 sekundmeter. Derfor påbegyndte vi for alvor arbejdet i mandags, fortæller projektleder for funderingsafdelingen, Frederik Ramskov Jensen, M.J. Eriksson A/S.

Han vurderer dog, at det foreløbig i denne uge går rigtig godt med arbejdet, hvor vinden er noget mere behersket.

Frederik Ramskov Jensen forklarer at spunsvæggene, der er otte til 10 meter i højden og 1,2 meter i bredden, skal danne en vandtæt skærm.

- Vi rammer området ind med 1.400 meter spunsvægge i alt ved at vibrere spunsen to meter ned i lerjorden. Det er nok til at kunne holde havvandet ude, når først området er pumpet tørt for vand, fortæller han.

M.J. Eriksson har påbegyndt arbejdet i spidsen af området, der ligger længst fra kysten.

- Så til at begynde med benytter vi én kran til at få vibreret spunsvæggene ned i lerjorden, fortæller han, hvilket betyder, at entreprenøren i øjeblikket har cirka otte medarbejdere i gang.

- Men om cirka 14 dage er det planen, at vi på hver side med to kraner kan fortsætte arbejdet ind mod kysten. Når vi benytter os af to kraner samtidig, vil vi mande op til 12-14 medarbejdere, fortæller Frederik Ramskov Jensen.

Han fortæller, at spunsvæggene, der bliver placeret på hver side af den kommende tunnelportal, vil være permanente, mens den del af spunsvæggen i spidsen længst ude er midlertidig.

M.J. Eriksson benytter sig af to slags vibratorer på henholdsvis syv og 12 tons.

- Den mindste bruges, når spunsen skal plantes. Dernæst bliver den 12 tons tunge vibrator brugt, når der skal flere kræfter bag, og spunsvæggen skal vibreres helt ned på plads, fortæller han.

Netop det arbejde er meget afhængigt af de rigtige vejrforhold.

- Når forholdene er optimale, så kan vi med en kran vibrere 20 meter spunsvægge på plads om dagen. Men det er også, når forholdene er helt optimale, siger han.

Ifølge Frederik Ramskov Jensen er det planen, at de 1.400 meter spunsvægge skal være vibreret på plads 29. marts.

- Umiddelbart efter går vi i gang med spunsarbejde ved arbejdshavnens kajanlæg, fortæller Frederik Ramskov Jensen.