Annonce
Bolig og livsstil

Dyrk georginer og blomster til smukke buketter

Skærehaven er sammensat efter, at blomsterne både skal være farvestrålende og "holde formen", selv om de skæres af stænglen. (Genrefoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Det er blevet moderne at anlægge skærehave, hvor man dyrker blomster, som både i farvesammensætning og statur egner sig til buketter.

"Marken er mejet, og høet er høstet ... vi har georginer og bonderoser nok".

Sådan lyder ordene i den danske folkemelodi fra 1860'erne, men historien har det som bekendt med at gentage sig.

I hvert fald er georginer og andre prydblomster, som egner sig til buketter, blevet voldsomt moderne igen.

- Georginer er pludselig blevet sådan noget, folk deler billeder af og praler med på Instagram. Det er virkelig blevet moderne igen, siger Louise Møller, der er gartner og havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Fænomenet med at dyrke blomster, som egner sig til buketter, er ikke nyt.

I gamle dage havde mange landejendomme tilknyttet en såkaldt "skærehave", hvor man dyrkede blomster til indendørs dekoration, forklarer Louise Møller.

- Nu er det igen blevet helt vildt populært blandt de garvede havefolk. Der er gået sport i at dyrke blomster, som både egner sig til at stå afskårne i en vase og farvemæssigt gør sig flot i en buket, siger hun.

Netop her er georginer - eller dahlia, som de også kaldes - oplagte, tilføjer Berit Rørbøl, der er anlægsgartner og havefaglig ekspert i Videncentret Bolius.

- Georginer er fantastiske, fordi de er farvestrålende og kommer i alle former, farver og størrelser. Du behøver næsten kun én stor georgine og lidt fyld rundt om, før det ser flot ud, siger hun.

En anden fordel er, at georginer er kraftige og forholdsvis stive i stilken, så de ikke klasker sammen i buketten.

Planten er til gengæld lidt af en diva, som hverken bryder sig om kulde, blæst, frost eller våde fødder.

- Frossen jord eller pladdervåd jord kan simpelthen tage livet af georginer. Så de kræver lidt arbejde. Og enten skal de overdækkes virkelig grundigt eller tages op om vinteren, råder Berit Rørbøl.

Georginerne kan enten forspires fra frø i de tidlige forårsmåneder eller lægges som knolde, når jorden er frostfri.

Hvis du gør dit forarbejde, blomstrer de fra juli, og indtil frosten sætter ind.

Udover buketter tager de sig også godt ud, som de er.

- Man kan simpelthen lave nogle af de mest fantastiske farvesammensætninger i haven. Og hvis man vander og gøder rigtigt, sætter de endnu flere blomster og får endnu skarpere farver, siger Louise Møller.

Da georginer plantes som knolde, kan du ikke skue hunden på hårene i plantecentret.

Den kedeligste knold kan sætte den flotteste, farvestrålende blomst.

Af samme grund er det en god ide at sætte et lille navneskilt ved siden af sine georginer, når man graver dem op til efteråret.

- For knoldene ser ens ud. Så man aner ikke, hvad der er hvad til næste forår, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Georginer eller dahlia, som de også hedder, egner sig godt til buketter. De er både farvestrålende, volumiøse og kan stå oprejst. (Genrefoto) Foto: Stine Munk Jensen/Ritzau Scanpix
  • Buket
    Skærehaven er sammensat efter, at blomsterne både skal være farvestrålende og "holde formen", selv om de skæres af stænglen. (Genrefoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
  • PLANTE POTTEPLANTE DAHLIA
    Georginer eller dahlia, som de også hedder, egner sig godt til buketter. De er både farvestrålende, volumiøse og kan stå oprejst. (Genrefoto) Foto: Stine Munk Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland