Annonce
Lolland

Bankudgifter presser foreninger

Torskefestivalen anno 2019. Foto: Jan Knudsen

I Nakskov Sportsfiskerforening er udgiften til renter og gebyrer tidoblet fra regnskabsåret 2019 til 2020.

NAKSKOV I Nakskov Sportsfiskerforening er udgiften til renter og gebyrer steget heftigt.

- Vi har netop afsluttet årsregnskabet for 2020, og vi kan se, at hvor vi i 2019 betalte i alt 157 kroner i renter og gebyrer til Lollands Bank, så betalte vi 2020 i alt 1.510 kroner, siger formanden for Nakskov Sportsfiskerforening, Søren Andersen.

- Det betyder, at udgiften til banken er tidoblet fra 2019 til 2020, påpeger han.

Ifølge formanden skyldes stigningen især den negative rente.

Formanden i aktion. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Nyt gebyr på vej

Nu kan foreningen så se frem til yderligere en bankudgift. Lollands Bank har nemlig varslet, at den fra 1. april 2021 vil opkræve et årligt gebyr for kontanthåndtering på 975 kroner plus 20 kroner per indbetaling i automat.

Det bekymrer formanden.

- Det begynder pludselig at blive til mange penge i en lille forening med knap hundrede medlemmer, hvor vi henter alle vores midler på frivilligt arbejde, siger han.

- Og i små foreninger har selv mindre beløb stor betydning for økonomien, understreger han.

Han finder det principielt forkert, at foreningen skal pålægges endnu et gebyr.

- Jeg er med på, at den negative rente er pålagt af Nationalbanken, så den er der ikke noget at gøre ved, men jeg synes ikke, at mennesker, der prøver at gøre noget for andre, skal pålægges de her gebyrer.

- Nu skal vi ud at skaffe svarende til den udgift ekstra for at kunne gøre det, vi skal gøre som forening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært at være kontantløse

Nakskov Sportsfiskerforening har overvejet, om det kan lade sig gøre at blive kontantløse for at undgå kontanthåndteringsgebyret.

- Men vi kommer aldrig til at kunne stoppe helt med kontanter, oplyser formanden.

- Vi afholder konkurrencer, ture og arrangementer, hvor deltagerne betaler kontant på dagen for at deltage, og vi har salg af dagskort til turister, som også bliver betalt kontant, forklarer formanden.

Foreningen er i stigende omfang begyndt at benytte mobilepay, men heller ikke det indeholder hele løsningen på at blive kontantløse, noterer formanden.

- Især ældre siger ofte, at de ikke har mobilepay.

Foreningen har desuden ikke sit eget mobilepay, hvilket er problematisk.

- Indtil videre er vi et par stykker, der har anvendt vores private mobilepay, men vi har fået anbefalet, at foreningen skal have sit eget mobilepay-nummer, så vi undgår at blande vores privatøkonomi med foreningens økonomi. Især hvis det skal op i omfang.

Også det vil koste foreningen.

- Vi har fået oplyst, at mobilepay koster 1.000 kroner i oprettelse, 49 kroner om måneden og 75 øre for de første 2.000 transaktioner.

Der synes derfor ikke umiddelbart at være nogen nemme veje til at holde bankudgifterne nede.

Der er dog mulighed for at få nedsat det årlige gebyr til Lollands Bank for kontanthåndtering til 300 kroner, hvis der kun skal indbetales op til fem gange årligt, oplyser formanden.

- Men det vil kræve, at vi har en pengekasse med kontanter i privaten, og det ønsker vi ikke.

Ifølge formanden er det grundlæggende problem, at foreninger bliver betragtet som erhvervskunder.

- Det gør, at vi bliver pålagt gebyrer og restriktioner for erhvervskunder. Jeg mener, at banken burde kigge på, om det er den rigtige vej.

- Min holdning er, at frivillige foreninger skulle fritages for gebyrerne.

Formanden understreger, at Lollands Bank også støtter foreningen. Men ad anden vej.

- Lollands Bank køber hver år en annonce i vores program til Torskefestivalen, hvilket indbringer os 700 kroner. Det er vi meget glade for, siger Søren Andersen.

Læs Lollands Banks forklaring på problematikken, og hvad der gøres for at løse den, i Folketidendes papiravis tirsdag.

  • Torskefestivalen anno 2019. Foto: Jan Knudsen
  • Formanden i aktion. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket