Annonce
Erhverv

Afgørende med placering tæt på Femern-byggeriet

Senere i denne måned er det planen, at Stark åbner butik på pladsen ved RGS Nordic på Færgevej i Rødbyhavn. Foto: Flemming Keith Karlsen

Slår dørene op til butik med tilpasset sortiment tæt ved Femern-projektet.

Senere i denne måned slår Stark dørene op til en helt ny afdeling på Færgevej i Rødbyhavn.

- Som Danmarks største leverandør af byggematerialer, så skal vi naturligvis også være en del af Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, lyder det fra direktør i Stark Maribo, René Haakonsen.

Den kommende 300 kvadratmeter store butik opføres midlertidigt i 10 moduler, der bliver leveret af virksomheden Mobilhouse, hvor der også vil blive tilknyttet 500 kvadratmeter garage.

Direktør havde håbet på at kunne have åbnet primo marts.

- Men mange ting har skulle falde i hak. Der er mange interessenter ind over en sådan etablering, så det er kommet til at tage lidt længere tid end vi havde beregnet, siger René Haakonsen.

- Når vi taler om en midlertidig butik, så er det udgangspunktet, at den skal blive stående, indtil byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er færdigbygget, så der er tale om en længere årrække, påpeger key account manager, Lars Kulle, der sammen med intern sælger, Signe Ovesen, er i gang med at gøre den nye Stark-filial klar på Færgevej.

I opstartsfasen er det nemlig de to medarbejdere, der skal være fuldtid til stede.

- Butikken vil være målrettet konsortierne og deres underleverandører. Så vi vil tilpasse sortimentet efter deres behov. Vi vil kunne levere indenfor købmand, isenkræmmer, skibsproviant og trælast på samme tid, fortæller Lars Kulle, og Signe Ovesen tilføjer:

- Vi er i dialog med konsortierne om lige netop deres behov, og det vil vi være løbende, så vi kan sikre hurtig levering, siger hun.

For Stark Maribo er det også vigtigt at være en del af Femern-projektet.

- Vi vil gerne være med til at løfte og bidrage til aktiviteten i området, siger René Haakonsen.

- Det er også på det personlige plan fantastisk at kunne blive en lille del af dette kæmpestore byggeri. Vi er jo lokale alle tre, så vi glæder os meget til for alvor at komme i gang i Rødbyhavn, siger Lars Kulle.

Selvom personalet i opstartsfasen kommer til at bestå af Lars Kulle og Signe Ovesen, så forventer René Haakonsen at skulle ansætte mere personale.

- På sigt skal bemandingen øges. Det forventer jeg. Men hvor meget er vanskeligt at spå om. Det kommer meget an på efterspørgslen og behovet for åbningstid, som også vil blive tilpasset konsortiernes behov og efterspørgsel, lyder det fra René Haakonsen.

I Stark i Maribo har man især i andet halvår 2020 også mærket en stigende aktivitet på grund af Femern Bælt-byggeriet.

- Så det betyder, at vi ikke umiddelbart vil kunne undvære medarbejdere i Maribo for at hjælpe til i Rødbyhavn. Derfor forventer jeg også at skulle ansætte medarbejdere de kommende par år, siger han.

- Og hvis det kræves, så er vi også klar til at kunne levere døgnet rundt. Der arbejdes jo også døgnet rundt på byggeriet, så også åbningstider vil kunne have betydning for behovet for flere folk, konstaterer Signe Ovesen.

Hvis den kommende Stark i Rødbyhavn ikke aktuelt har de akut efterspurgte materialer på lager, så vi der være mulighed for hurtig levering.

- Vores egen lad-bil vil kunne hente materialer fra Maribo med meget kort varsel. Det gælder om at kunne satse 100 procent på at levere det nødvendige, slår René Haakonsen fast og nævner også de krav i relation til blandt andet arbejdsmiljø, som konsortierne på Femern Bælt-byggeriet stiller til underleverandører.

- Vi har en grøn elitesmiley på arbejdsmiljøområdet. Det ser vi også som en nødvendighed i forhold til at komme i betragtning hos konsortierne, hvor vi i øvrigt er godkendt leverandør, fortæller han.

Den kommende 300 kvadratmeter store butik opføres midlertidigt i 10 moduler, hvor der også vil blive tilknyttet 500 kvadratmeter garage. Fra venstre: Lars Kulle, key account manager, René Haakonsen, direktør og Signe Ovesen, intern sælger. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Senere i denne måned er det planen, at Stark åbner butik på pladsen ved RGS Nordic på Færgevej i Rødbyhavn. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Den kommende 300 kvadratmeter store butik opføres midlertidigt i 10 moduler, hvor der også vil blive tilknyttet 500 kvadratmeter garage. Fra venstre: Lars Kulle, key account manager, René Haakonsen, direktør og Signe Ovesen, intern sælger. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster