Annonce
Bolig og livsstil

Christopher lander kæmpe værtsrolle

Den 29-årige sanger blev far til datteren Noelle den 20. februar i år. Moren er modellen Cecilie Haugard, som Christopher giftede sig med i sommeren 2019. Foto: Jes Larsen/TV2/Free

Zulu Awards i 2021 bliver den første solo-værtstjans for den celebre albumaktuelle sanger.

Når alt det bedste fra den danske tv- og musikverden igen skal kåres til "Zulu Awards", bliver det i år med popsanger Christopher som frontmand.

Sangeren, der er aktuel med sit nye album "My Blood", kan nemlig se frem til at styre tøjlerne ved årets prisuddeling, lyder det i en pressemeddelelse.

Den 29-årige musiker, der for nylig blev far til en lille pige, glæder sig til at lede slagets gang.

- "Zulu Awards" er en af årets allerstørste musikfester, og jeg glæder mig sindssygt meget til at samle alle derude til en ustyrlig aften, som jeg vist godt kan love, at det bliver, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi skal gense og hylde en masse fantastiske artister i alverdens genrer og her fra min nye farboble-tilværelse tør jeg godt sige, at den skal have fuld gas i K.B. Hallen.

Christopher har allerede erfaring med showet. I 2015 vandt han en Zulu Award for Årets Mandlige Kunstner. Han optrådte også både til showet i 2016 og 2017.

TV2 Zulus redaktør Asger Schønheyder håber på, at showet kan skyde foråret i gang midt i en genåbning af samfundet.

- "Zulu Awards" skal igen samle os alle om en fest med fantastiske optrædener, uforudsigelige indslag og en kæmpe hyldest til alle vores nominerede.

- Vi skal skeje ud i fællesskab med Christopher i førertrøjen, og seerne har god grund til at glæde sig, siger han.

Til prisuddelingen er det danskerne, der bestemmer vinderne. Der uddeles priser i 12 kategorier blandt andet Årets Hit, Årets Tv-serie og Årets Par.

Selv om showet i år bliver afholdt uden publikum, så skal aftenen ifølge Christopher ses som en hyldest til fællesskabet.

- Det fantastiske ved "Zulu Awards" er jo, at det er folket, der bestemmer. Det er netop dem, vi som artister sætter kæmpestor pris på.

- Det er folket, der giver vores værker betydning, og derfor er "Zulu Awards" en fest for os alle, slutter den 29-årige sanger.

Han overtager tjansen fra skuespiller Dar Salim, der var vært i 2020.

Tidligere har blandt andet tv-vært Anders Breinholt, komiker Ruben Sølvtoft og skuespiller Pilou Asbæk været værter.

Showet bliver afholdt og optaget 29. april i KB Hallen, og bliver vist på TV2 Play og TV2 Zulu søndag 2. maj.

Tanken om at Christopher skal være alene om værtstjansen, giver ham sommerfugle i maven. Han forholder sig dog rolig og agter at give den fuld gas på scenen. Foto: Jes Larsen/TV2/Free
  • CHRISSER 2
    Den 29-årige sanger blev far til datteren Noelle den 20. februar i år. Moren er modellen Cecilie Haugard, som Christopher giftede sig med i sommeren 2019. Foto: Jes Larsen/TV2/Free
  • CHRISSER
    Tanken om at Christopher skal være alene om værtstjansen, giver ham sommerfugle i maven. Han forholder sig dog rolig og agter at give den fuld gas på scenen. Foto: Jes Larsen/TV2/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget