Annonce
Udland

Den amerikanske rapper DMX er død - 50 år gammel

Pladeselskabet Def Jam Recordings, som DMX udgav nogle af sine mest ikoniske albummer med, kalder rapperen "en fantastisk artist og en inspiration til millioner rundtom i verden". (Arkivfoto). Foto: Walik Goshorn/Mediapunch/Ritzau Scanpix

DMX, med det borgerlige navn Earl Simmons, var en kriger og kæmpede helt til det sidste, udtaler hans familie.

Den amerikanske rapper DMX er død i en alder af 50 år.

Det skriver det amerikanske musikmedie Billboard.

Han er død fredag efter et hjertetilfælde, som blev udløst af en overdosis, skriver Billboard.

- Vi er meget kede af i dag at meddele at vores kære DMX, med fødenavnet Earl Simmons, er død 50 år gammel på White Plains Hospital med familien ved sin side, efter at han har været i hjerte-lungemaskine i få dage.

- Earl var en kriger og kæmpede helt til det sidste, udtaler rapperens familie i en erklæring.

DMX blev især kendt i løbet af de sene 90'ere og tidlige 00'ere med hits som "X Gon' Give It To Ya" og "Party Up (Up In Here)".

Han har udgivet otte albummer - den seneste i 2015 - og er en hiphopstjerne, som er kendt for at være åben om sine indre dæmoner, hvilket har skaffet ham både kommerciel og kritisk anerkendelse.

- Earls musik inspirerede utallige fans over hele verden, og hans ikoniske eftermæle vil leve videre for evigt, hedder det i erklæringen fra hans familie.

Advokat for DMX Murray Richman bekræftede lørdag, at DMX var i alvorlig tilstand efter et hjertetilfælde. Han bekræftede ikke meldinger om, at hjertetilfældet var udløst af en overdosis.

DMX udgav sin første single, "Get At Me Dog", i 1998 hos pladeselskabet Def Jam.

Den var også at finde på hans første studiealbum, "It's Dark and Hell Is Hot", som debuterede som nummer ét på Billboards liste over mest sælgende albums.

Pladeselskabet Def Jam Recordings, som DMX udgav nogle af sine mest ikoniske albummer med, kalder rapperen "en fantastisk kunstner og en inspiration til millioner rundtom i verden".

- DMX var intet mindre end en gigant. Hans legende vil leve videre for evigt, hedder det i en udtalelse fra pladeselskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

DMX havde en hård opvækst og boede i fattige kvarterer med sin mor og fem søstre, mens han led under overgreb og havde flere sammenstød med ordensmagten.

Det fortsatte, selv efter at han blev kendt, og i 2017 erkendte han, at han havde gjort sig skyldig i at unddrage sig skatter for 1,7 millioner dollar mellem 2002 og 2005, hvilket betød, at han måtte sidde et år i fængsel.

DMX har været afhængig af en række stoffer, heriblandt crack, en koncentreret og stærkt virkende variant af kokain.

Det begyndte han på i en alder af 14 år.

DMX blev især kendt i løbet af de sene 90'ere og tidlige 00'ere med hits som "X Gon' Give It To Ya" og "Party Up (Up In Here)". (Arkivfoto). Foto: Streeter Lecka/Ritzau Scanpix
Artikel hos Billboard
  • DMX Has Passed Away
    Pladeselskabet Def Jam Recordings, som DMX udgav nogle af sine mest ikoniske albummer med, kalder rapperen "en fantastisk artist og en inspiration til millioner rundtom i verden". (Arkivfoto). Foto: Walik Goshorn/Mediapunch/Ritzau Scanpix
  • FILES-US-music-ENTERTAINMENT-DMX-DEATH
    DMX blev især kendt i løbet af de sene 90'ere og tidlige 00'ere med hits som "X Gon' Give It To Ya" og "Party Up (Up In Here)". (Arkivfoto). Foto: Streeter Lecka/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt