Annonce
Udland

Britisk kongefamilie siger farvel til prins Philip om en uge

Den afdøde prins Philip blev lørdag hyldet med blandt andet kanonsalutter forskellige steder i Storbritannien - her ved Parade Ground, Woolwich Barracks i det centrale London. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Prins Harry rejser hjem fra USA for at deltage i sin farfars begravelse. Men Boris Johnson kommer ikke med.

Prins Philip begraves lørdag 17. april ved en privat ceremoni for familien, meddeler Buckingham Palace lørdag.

Ceremonien holdes i St. George's Kapel på kongefamiliens Windsor-slot. Den vil være lukket for offentligheden.

- I overensstemmelse med regeringens retningslinjer og offentlige sundhedstiltag vil der ikke være noget offentligt optog, meddeler en talsperson for Buckingham Palace.

Et af prins Philips børnebørn, prins Harry, rejser hjem til Storbritannien fra USA for at deltage.

Harrys hustru, Meghan Markle, deltager ikke i begravelsen. Hun er gravid med parrets andet barn og er blevet frarådet af sin læge at rejse, meddeler det britiske kongehus.

Heller ikke premierminister Boris Johnson deltager, lyder det i en meddelelse fra hans kontor.

Coronarestriktioner betyder, at der højst må være 30 mennesker til stede. Og det bør være familien, der har fortrinsret, meddeler Downing Street.

- Premierministeren har hele vejen igennem ønsket at handle i overensstemmelse med, hvad der er bedst for kongehuset. Så for at lade så mange familiemedlemmer som muligt være med deltager han ikke i begravelsen lørdag, meddeler Johnsons kontor.

Dronning Elizabeth har godkendt en otte dage lang national sørgeperiode, der varer indtil begravelsen. For kongefamilien gælder en sørgeperiode på to uger, oplyser Buckingham Palace.

På lørdag vil der være et minuts stilhed over hele landet, inden begravelsen går i gang klokken 15.00.

Prins Philip, der har været dronning Elizabeths ægtefælle i mere end 73 år og Storbritanniens prinsgemal i knap 68 år, døde fredag. Han blev 99 år.

Regentparrets ældste søn, prins Charles, siger lørdag i en kort udtalelse, at han er taknemmelig for de rørende hyldester, der har lydt efter hans fars død.

- Min kære Papa var en meget særlig person, som ville have været overrasket over reaktionen og de rørende ting, der er blevet sagt om ham, siger Charles.

- Som I kan forestille jer, savner min familie og jeg min far enormt. Han var en meget elsket og værdsat skikkelse.

En talsperson for hoffet siger til tv-stationen BBC, at disse dage er en mulighed for at se tilbage på prins Philips "omfattende bidrag og varige eftermæle".

- Selv om dette naturligvis er en tid med sorg for den kongelige familie og de mange andre, der kendte hertugen af Edinburgh, er det håbet, at de kommende dage også vil blive set som en mulighed for at fejre et bemærkelsesværdigt liv, siger talspersonen.

Prins Philip, der ville være blevet 100 år til juni, havde været syg i noget tid og tilbragte mere end en måned på hospitalet fra den 16. februar. Her blev han blandt andet behandlet for hjerteproblemer.

Lørdag blev han hyldet med blandt andet koordinerede kanonsalutter fra militæret forskellige steder i Storbritannien.

Der flages på halv på offentlige bygninger.

Britiske tv-stationer sender udsendelser om prins Philips liv.

I Westminster Abbey, hvor parret blev gift i 1947, ringede den store klokke 99 gange fredag - et for hvert af prinsens leveår. Philip var den længst siddende prinsgemal i britisk historie.

Det britiske militærs Honourable Artillery Company affyrede kanonsalutter ved The Tower of London i hyldest til den afdøde prins Philip lørdag - dagen efter, at prinsgemalen døde i en alder af 99 år. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-BRITAIN-ROYALS-PHILIP, Duke of Edinburgh, Prins Philip, dronning Elizabeth II
    Den afdøde prins Philip blev lørdag hyldet med blandt andet kanonsalutter forskellige steder i Storbritannien - her ved Parade Ground, Woolwich Barracks i det centrale London. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-BRITAIN-ROYALS-PHILIP, Duke of Edinburgh, Prins Philip, dronning Elizabeth II
    Det britiske militærs Honourable Artillery Company affyrede kanonsalutter ved The Tower of London i hyldest til den afdøde prins Philip lørdag - dagen efter, at prinsgemalen døde i en alder af 99 år. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget