Annonce
Lolland

Ny undersøisk Lola-verden

Under vandet satte stenaldermanden sit fodaftryk, da han stod ved sine fiskegærder. Et ganske usandsynligt sammentræf af omstændigheder gjorde, at fodaftrykket blev bevaret for eftertiden, fortæller arkæolog Marie Brinch. Den historie danner nu ramme om det nye undersøiske rum i Lola-udstillingen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Stiftsmuseet åbner onsdag med nyheder i Lola-udstillingen.

MARIBO På onsdag genåbner også museerne, og på Stiftsmuseet i Maribo bliver det med bølgeskvulp og blåt lys.

Sidste år åbnede museet den store Lola-udstilling, som, coronaen til trods, blev en stor succes. Mange besøgte museet for at se historien om stenalderpigen Lola, der tyggede på en begklump, spyttede den ud og blev en arkæologisk sensation 5.700 år senere.

Nu er der nyt i udstillingen. Pausen er blevet brugt til at indrette et helt nyt rum, fortæller Museum Lolland-Falsters arkæolog Marie Brinch.

- Vi har fået mange tilbagemeldinger på vores udstilling, og heldigvis er de fleste positive. Det eneste, folk klager lidt over, er, at udstillingen er lidt for lille, fortæller hun.

Da Stiftsmuseet nu har den størrelse, stiftsmuseer har, var gode råd dyre.

- Vi havde dog et rum i udstillingen, som ikke rigtig fungerede, og det har vi nu indrettet på ny, siger Marie Brinch.

I den nye del af udstillingen bevæger publikum sig ned under Østersøens vand. Her har fodsporene af stenaldermanden, der blev fundet ved Femern Bælt-udgravningerne tilbage i 2014, fået en prominent plads.

- De havde en lidt mere skjult placering ude i udstillingen før. Her bliver de mere fremtrædende.

Fodsporene blev sat på sandbunden ved et fiskegærde af en stenaldermand. Grundet helt særlige vejr- og strømforhold blev fodsporene fyldt med sand og dermed bevaret, så de nu i dag er blevet fundet nærmest intakt.

- Det er en række højst usandsynlige faktorer, der har spillet sammen og gjort, at vi nu har de her fodspor bevaret helt op til i dag, siger Brinch.

Publikum kan også se en offerkrukke, der var blevet sænket ned i vandet.

- Det helt utrolige er, at den er fundet næsten intakt, siger arkæologen.

På stranden skyllede rav op. Det blev anset for at have magiske, kultiske egenskaber.

- Vi ved ikke, hvordan stenaldermenneskenes religionsbillede var. Men sammenligner vi med andre jæger-samler-samfund, kan vi se, at der er ånder i alt - et træ, en økse, en padleåre. Der er magi, ritualer og amuletter over alt ... i alt, de gør. Det passer med vores fund, siger Marie Brinch.

Det underjordiske rum giver med gyldent rav, bølgeskvulp og havblåt, flimrende lys Lola-udstillingen en aura af magi. Og der er nye magiske udfordringer til de unge publikummer.

- Sidste år kunne børnene finde Lolas tabte ting med en UV-lampe. Men nu er det shamanens symboler, de skal hjælpe med at finde, siger Marie Brinch.

Med infrarødt lys skal børnene på jagt efter shamanens hemmelige tegn. Foto: Flemming Keith Karlsen
Rav havde magisk kraft og blev derfor brugt til smykker. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Under vandet satte stenaldermanden sit fodaftryk, da han stod ved sine fiskegærder. Et ganske usandsynligt sammentræf af omstændigheder gjorde, at fodaftrykket blev bevaret for eftertiden, fortæller arkæolog Marie Brinch. Den historie danner nu ramme om det nye undersøiske rum i Lola-udstillingen. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Med infrarødt lys skal børnene på jagt efter shamanens hemmelige tegn. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Rav havde magisk kraft og blev derfor brugt til smykker. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd