Annonce
Indland

Anne Linnet minder om at huske dem der betyder mest

Forestillingen bygger blandt andet på de sange, som Anne Linnet sang som ung. (Arkivfoto) Foto: Jette Reinholdt/Ritzau Scanpix

Anne Linnets sange opføres på Det Kongelige Teater. Publikum skal tilbage til livets bedste øjeblikke.

Det er et genhør med nogle af Anne Linnets mest populære sange, når Det Kongelige Teater onsdag har premiere på forestillingen "Jeg er jo lige her".

25 sange skal opføres af skuespillere på Gamle Scene.

Ud over at glæde sig til at lytte til sangene, ser Anne Linnet frem til at finde ud af, om de vil bringe hende tilbage til den tid, hvor hun skrev dem.

- Musik kan det jo med at trigge os tilbage i tiden, og jeg er spændt på, hvordan skuespillerne og alt det visuelle, der følger med, vil trigge mig.

Forestillingen er blandt de første, der opføres efter nedlukningen, og på grund af restriktioner må publikum ikke synge med. Men det gør ikke noget, for det vigtigste er at komme ud på en indre rejse, fortæller den musikalske veteran.

- I stedet for at synge, som man ville gøre på en festival, så håber jeg, at folk, når de hører sangene, vil gå ind i sig selv.

- Måske de vil tænke på dengang, de holdt hende eller ham hånden. Eller på den aften, de stod på et dansegulv med en, der betød noget særligt, siger Anne Linnet.

Hun vil nødig udpege en favoritsang, for det er som at skulle vælge mellem sine børn, og det kan man ikke.

Men "Tusind stykker" og "Forårsdag" er hun stadig vild med at synge.

Og så er der en sang, som ikke er kendt af mange, men som alligevel er kommet med, fordi teatret havde hørt, at det var hendes fars yndlingssang.

"Sang til hjertet" er titlen.

- Vi sang den til min fars begravelse, og derfor er det en stor sang for mig.

Om den bringer tårer frem hos publikum, må aftenen vise. Men når en sang som "Forårsdag" kan gøre det, så er det måske, fordi den minder om, hvor let vi i hverdagen kan glemme dem, der betyder mest.

- Med tiden holder vi op med at kigge hinanden i øjnene, og bagefter kan vi komme til at tænke, om vi overhovedet fik sagt det, vi gerne ville.

- Det var min mor og far, der havde levet et travlt liv med børn og arbejde, som var i mine tanker, da jeg skrev den. Med tiden tænker jeg ikke bare på dem - den er vokset til at blive almen.

Forestillingen skal sidst på sommeren opføres på Aarhus Teater. Det er ikke tilfældigt, for Anne Linnet er opvokset der, nærmere bestemt i Aabyhøj.

- Det er der, jeg har min barndommens gade.

Anne Linnet begyndte sin karriere i kvindebandet Shit & Chanel. (Arkivfoto) Foto: Jens Skjerbek/Ritzau Scanpix
Anne Linnet er gift med Kathrine Kjær, som hun håber at have med til premieren på onsdag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Anne Linnet
    Forestillingen bygger blandt andet på de sange, som Anne Linnet sang som ung. (Arkivfoto) Foto: Jette Reinholdt/Ritzau Scanpix
  • Shit og Chanel; Shit og Chanel band, Linnet, Anne musiker, Poulsen, Lone musiker
    Anne Linnet begyndte sin karriere i kvindebandet Shit & Chanel. (Arkivfoto) Foto: Jens Skjerbek/Ritzau Scanpix
  • Copenhagen Fashion Week
    Anne Linnet er gift med Kathrine Kjær, som hun håber at have med til premieren på onsdag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen