Annonce
Erhverv

Store Femern-muligheder for LF-erhverv

Femern Bælt-projektet som det så ud tidligere i denne måned. Foto: Femern A/S

Webinar gav virksomheder mulighed for at få indsigt i fremtidige

muligheder som underleverandører til Femern Bælt-projektet.

114 var tilmeldt, da webinaret "Kom tættere på Femern-forbindelsen" tirsdag eftermiddag blev afviklet.

Det var arrangeret af Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development og skulle give virksomhederne i regionen viden om, hvordan de kan komme i betragtning til at udføre opgaver for de to entreprenørkonsortier Fehmarn Belt Contractors, FBC, og Femern Link Contractors, FLC.

Stig Rømer Winther, direktør i Femern Belt Development, slog fast, at der på nuværende tidspunkt er stor aktivitet i Rødbyhavn med mellem 700-800 medarbejdere i gang.

- Om et år vil der være cirka 2.000, forudså han.

Jesper Rønn Kristiansen, project manager i Femern Belt Development, nævnte blandt andet, at der på nuværende tidspunkt er en lang række lokale virksomheder, der er engageret med opgaver som underleverandører.

- Det går rasende stærkt lige nu. FBC og FLC skal fortsat bruge et hav af underleverandører. Desuden er der nyt udbud i gang, der handler om det elektriske og mekaniske i tunnelen. Også den af de fire prækvalificerede virksomheder vil skulle bruge underleverandører, sagde han og tilføjede:

- Senere kommer der udbud på jernbanedelen og betalingsanlæg.

Jesper Rønn Kristiansen understregede, at det er altafgørende for virksomhederne, at de registrerer sig i entreprenørkonsortiernes procurementdatabaser.

- Det skal man gøre for overhovedet at komme i betragtning, slog han fast og nævnte og udbud.dk og Femern Marketplace, hvor der også er information at hente.

Ida Lund Winther, Liaison Officer i FBC, lagde i sit indlæg vægt på, at FBC er meget optaget af at samarbejde med lokale virksomheder.

- Men vi går meget op i at leve op til de høje standarder, som både vi og Femern A/S har sat. Det handler om ansvarlighed, sikkerhed, boligforhold og arbejdsforhold. Skal man arbejde på skibene, så skal man have et søredningskursus, sagde hun blandt andet.

På webinaret fortalte underleverandører Adapteo, der skal levere moduler til Tunnelby, og Bredgaard Boats om deres erfaringer med at byde ind hos konsortierne.

Erhvervshus Sjællands Stine Mortensen, projektleder på Femern Change Zealand, slog fast, at Erhvervshus Sjælland vil kunne bistå SMV'er med at komme tættere på Femern-projektet.

Direktør i Femern Belt Development, Stig Rømer Winther, gav på webinaret sit perspektiv på fremtiden. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Femern-forbindelsen i tal:
- Arbejdshavnen er på 500.000 kvadratmeter og med en sejldybde på 10,3 meter. Havnen skal modtage op mod 80.000 tons sand, sten, cement og stål om ugen i anlægsfasen.
- Tunnelfabrikken, hvor elementerne støbes, er på cirka en million kvadratmeter.
- Det samlede areal for byggepladsen i Rødbyhavn svarer til cirka 300 fodboldbaner.
- Landopfyldning af materiale fra havbunden giver 300 hektar ny natur og rekreative områder svarende til omkring 450 fodboldbaner.
- Til etablering af nye moler er anvendt 2,2 millioner tons granit.
- Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen kræver 360.000 tons armeringsjern og 3,2 millioner kubikmeter beton. Alene til betonstøbning kræves to millioner kubikmeter sand.
- Tunnelen består af 79 enkeltelementer og 10 mindre specialelementer med en kælderetage til brug for udstyr til tunnelens drift- og vedligeholdelse.
- Et standardelement vejer 73.000 tons og er 217 meter langt, 42 meter bredt og 10 meter højt.
- Femern Bælt-tunnelen ventes at stå færdig i 2029.
- Det vil tage ti minutter at køre gennem tunnelen i bil og syv minutter i tog.
- Fartgrænsen er 110 kilometer i timen for biler og 200 kilometer i timen for de elektriske tog.
Kilde: Femern A/S

  • Femern Bælt-projektet som det så ud tidligere i denne måned. Foto: Femern A/S
  • Direktør i Femern Belt Development, Stig Rømer Winther, gav på webinaret sit perspektiv på fremtiden. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken