Annonce
Lokal nyt

- Demokrati er mere end bogstaver og ord

Godsejer Ulrik T. Jørgensen bød velkommen til en genopfriskning af en gammel tradition med grundlovsmøder på Søllestedgaard. Foto: Ingrid Riis

Grundlovsmøder bød på taler, samvær og høj sol.

SØLLESTED At invitere til grundlovsmøde på Søllestedgaard er en gammel tradition. Den er blevet taget op igen, fortalte godsejer Ulrik T. Jørgensen, da han bød velkommen til grundlovsmødet i lørdags.

Omkring 70 mennesker havde fundet vej til Den grønne verden og sat sig til rette på bænkeborde på plænen under parasoller. Med et kig til stedets grøntsagsproduktion og sandwich med grøntsager fra haven og grillet kød.

Ulrik T. Jørgensen fortalte kort om stedet og overlod mikrofonen til Gert Lünekilde, der fortalte lidt om tankerne bag de biodynamiske grøntsager.

Solen blev nydt, og stemningen var afslappet. Dog blev Louise Lindhagen afbrudt af en parasol på afveje, næsten lige da hun var begyndt at tale. Parasollen blev forsvarligt tøjret, ingen kom til skade - og Louise Lindhagen kunne fortsætte.

Hun var den anden taler ved lørdagens grundlovsmøde, og det var nok mest hende, den konservative folketingskandidat, der var den traditionelle.

Inden hun gik på talerstolen, havde Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), holdt sin version af en grundlovstale.

Han fortalte, at det faktisk var første gang, han som borgmester holdt en grundlovstale. Men slog fast, at grundlovsdag er en festdag for alle demokrater uanset partifarve.

Mens der blev spist sandwich, kom Holger Schou Rasmussen ind på det historiske i at fejre grundlov på Sydhavsøerne.

- Det var på Falster, at jurist og ildsjæl Orla Lehmann holdt den første af en række skelsættende taler i 1841, fortalte Holger Schou Rasmussen.

Borgmester og socialdemokrat Holger Schou Rasmussen var den utraditionelle taler på Søllestedgaard, der tidligere har holdt sig til konservative grundlovstalere. Foto: Ingrid Riis

Tunnel og elefanter

Det var en tale om ytringsfrihed, ejendomsret og uafhængige domstole. Han talte for, at de danske bønder skulle have større magt.

Senere var det Lolland-Falsters biskop, Monrad, der førte vigtige pennestrøg, da den nye styreform skulle indføres.

Med historien på plads fortalte borgmesteren om tunnelarbejdet, hvad det betyder allerede - og hvad det kommer til at betyde de næste mange år.

Holger Schou Rasmussen havde fundet et sjovt billede til at illustrere, hvor store tunnelelementerne er. Han brugte elefanter.

- Hvert af de 89 elementer har en længde på 217 meter og en vægt på 73.000 ton. Det svarer til 14.000 elefanter per styk, sagde han.

Borgmesteren kom ind på, hvordan tunnelarbejdet tiltrækker arbejdskraft ikke bare fra Danmark, men fra hele verden. Og hvordan den internationale folkeskole, der åbner til august, er med til at sørge for, at denne arbejdskraft slår sig ned i området sammen med deres familier.

Holger Schou Rasmussen talte med stolthed om Lollands betydning for grøn omstilling og fødevareproduktion. Han opfordrede alle til at tage aktivt del i vores demokrati i hverdagen. Og selvfølgelig også på valgdagen.

- Grundloven, vores demokrati og vores rettigheder er ikke en selvfølge, det er en gave, som vi skal værne om og glæde os over, sluttede han.

Folketingskandidat for de Konservative Louise Lindhagen talte meget om tillid som en nødvendighed for vores demokrati. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Historisk vingesus

Louise Lindhagens tale begyndte også med et historisk vingesus.

Hvordan Grundloven af 1849 lagde kimen til de frihedsrettigheder, vi har i dag.

Som hurtigt gik over i en advarsel om, at vi i Danmark godt nok er forskånet for corona-tilstande som i Italien og Indien, men at det ikke er en gratis omgang, hverken økonomisk eller demokratisk.

- Sundhed må aldrig igen blive et autoritært argument, understregede hun.

Og så talte hun om tillid, den nødvendige tillid i dagligdagen, tillid i foreninger og tillid i Forsvaret.

Louise Lindhagen har selv arbejdet for Forsvaret, og måske derfor var hun ekstra engageret i denne del af talen. Hun talte meget mod den udvikling, der er sket i Forsvaret de seneste år.

- Forsvarschefen er IKKE en styrelseschef, sagde hun.

Et af de vigtige emner i grundloven er ytringsfriheden. Med udgangspunkt i sagen om den myrdede franske lærer talte Louise Lindhagen om, hvordan vi alle har ytringsret.

- Men når det kommer til lærere i folkeskolen, på gymnasier og på videregående uddannelser, mener jeg ikke, at de har ytringsret. Lærere har en ytringspligt, understregede hun og sluttede af med opfordring til at huske:

- Demokrati er mere end bogstaver og ord. Det er værdier, der gennemsyrer vores kultur og vores levede liv.

Læs også artiklen og se billeder fra Grundlovsmøde fra Højskolen Marielyst "Grundlovsdag: "Vi skal være uenige" og fra Søllestedgård: "Schlüter, sang og frihed"

  • Godsejer Ulrik T. Jørgensen bød velkommen til en genopfriskning af en gammel tradition med grundlovsmøder på Søllestedgaard. Foto: Ingrid Riis
  • Borgmester og socialdemokrat Holger Schou Rasmussen var den utraditionelle taler på Søllestedgaard, der tidligere har holdt sig til konservative grundlovstalere. Foto: Ingrid Riis
  • Folketingskandidat for de Konservative Louise Lindhagen talte meget om tillid som en nødvendighed for vores demokrati. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet