Annonce
Guldborgsund

Stræde viser vej til havn og sund

Overfladen var besværlig at male på, men Peter Pitsch (i midten), hans bekendte Sølve (til venstre) og malermester Sebastian Lysholt arbejdede ufortrødent med den nye udsmykning af gaden. Foto: Claus Hansen

Trekanterne i belægningen i Store Kirkestræde er i disse dage skiftet ud med et maritimt tema.

NYKØBING Med sine paraplyer, vasketøj eller, for tiden, vindspil hængende i luften og farverige trekanter malet på belægningen er Store Kirkestræde i Nykøbing et helt specielt sted at bevæge sig igennem.

De, der jævnligt gør det, har måske allerede bemærket, at trekanterne nu er skiftet ud med en lyseblå overflade med fisk, konkylier og skildpadder.

Kunstneren Peter Pitsch, der har galleri i strædet, har sammen med en håndfuld andre lavet udsmykningen søndag og mandag, og det er netop idéen, at det skal trække folk til, fortæller han.

- Det betyder måske ikke så meget for mig i galleriet, men butikkerne i gaden vil gerne have opmærksomhed, og det håber vi, at det her giver, siger han om arbejdet, der laves under titlen Street art 21.

Det er et samarbejde mellem Latinerkvarterets forening, Guldborgsund Kommune, der finansierer maling og malermesterens arbejdstid, samt leverandøren Jakob Mikkelsen fra Colourplus, der donerede malingen til de nu forhenværende trekanter.

Peter Pitsch og de øvrige, der malede det maritime tema, brugte omkring 100 liter maling til dette. Foto: Claus Hansen

Biler slider på belægning

Arbejdet er en hård omgang. Underlaget er ujævnt og svært at male, hvilket var den første del af processen. Søndag blev de omkring 300 kvadratmeter malet lyseblå af Peter Pitsch og malermesteren Sebastian Lysholt og dennes kollega Morten.

Lisbet og Jørn fra Kirkens Korshær Genbrug samt Birte Andersen fra Deichman hjalp med det indledende arbejde, hvor der blev afgrænset med malertape og afspærret med stolper og bånd.

Da trekanterne blev lavet for to år siden, var gaden stort set afspærret i en uge. Denne gang har holdet sørget for, at det kun tager to dage, da udsmykningen, der blev lavet mandag, ved hjælp af skabeloner, er noget mere simpel. Desuden er der lavet passage rundt om arbejdsområdet, men enkelte brokker sig alligevel, også over at det ifølge dem er for farverigt.

- Men jeg kan allerede nu høre, at folk, der kigger forbi, synes, at det er rigtig flot, at det vækker begejstring, siger Peter Pitsch, der mindes det som en stor succes, da trekanterne blev lavet for to år siden.

De var dog noget matte efterhånden, da nogle ikke respekterer, at det er en gågade, og køre igennem. Vejret har slidt på det.

Det nye tema bliver det sidste i gaden, fortæller kunstneren. Kommunen skal ifølge planen lægge ny belægning næste år, og det bliver ikke udsmykket.

- Men kommer der en flot belægning nu, så er det også fint, siger Peter Pitsch.

Der var lige plads til, at man kunne smyge sig uden om arbejdsområdet. Enkelte brokkede sig dog over, at det skulle fylde sådan. Foto: Claus Hansen
  • Overfladen var besværlig at male på, men Peter Pitsch (i midten), hans bekendte Sølve (til venstre) og malermester Sebastian Lysholt arbejdede ufortrødent med den nye udsmykning af gaden. Foto: Claus Hansen
  • Peter Pitsch og de øvrige, der malede det maritime tema, brugte omkring 100 liter maling til dette. Foto: Claus Hansen
  • Der var lige plads til, at man kunne smyge sig uden om arbejdsområdet. Enkelte brokkede sig dog over, at det skulle fylde sådan. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem