Annonce
Lolland

Opgradering af elnettet godkendt af ministeren

Transformatorstationen på Nebbelundevej i Rødby skal udvides. Det har Dan Jørgensen (S) nu givet tilladelse til. Foto: Jan Knudsen

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har sagt god for investeringer på 400 millioner kroner på Lolland.

SYDLOLLAND "Jeg skal hermed orientere udvalget om, at jeg dags dato har godkendt to ansøgninger fra Energinet om tilladelse til at gennemføre to transmissionsnet-projekter på Lolland".

Sådan skrev klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i torsdags til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Og det er et par enorme 132 kilovolt højspændings-projekter, han har godkendt. Det ene beløber sig således til 176 millioner kroner, mens det andet koster 222 millioner kroner.

Det første projekt omfatter en flytning og udvidelse af en transformatorstation ved Rødby, etableringen af en ny tranformatorstation ved Gloslunde og en nedgravet kabelforbindelse imellem den nye transformatorstation i Gloslunde og en ved Nakskov.

Den opgradering - der skal betales ved, at nettariffen stiger med 0,01408 øre per kilowatttime - skal gøre det muligt at håndtere den megen elektricitet, der produceres af solceller og vindmøller på Sydlolland og skal kunne ledes til blandt andet København.

Energinet, som står for projekterne, har været i dialog med Cerius og en række udviklere og forventer på den baggrund, at der etableres cirka 390 megawatt nye sol- og vindanlæg på Lolland inden for de næste to-fem år. Nogle af disse vindmølle- og solcelle-projekter er endnu kun på planlægningsstadiet, og det giver, noterer ministeriet, en risiko for, at de ikke realiseres som forventet. Men ikke desto mindre går man altså nu i gang med den opgradering, der skal gøre projekterne mulige.

Efter planen skal udvidelsen i Rødby være færdig i februar 2024, mens den nye station i Gloslunde og ledningen fra Gloslunde til Nakskov skal være på plads i maj 2025, hvorefter hele projektet kan afsluttes i august 2025.

Det første projekt er indtegnet med lilla og omfatter en opgradering i Rødby og en ny transformatorstation i Gloslunde samt en forbindelse fra Gloslunde til Nakskov. Det andet projekt omfatter en ny transformatorstation i Rødbyhavn og forbindelser til stationerne i Rødby og Gloslunde. Foto: Kilma-, Energi- og Forsyningsministeriet

Betales af Femern A/S

Det andet projekt omfatter etableringen af en ny transformatorstation ved Rødbyhavn og to nedgravede kabelforbindelser fra den til transformatorstationerne i henholdsvis Rødby (6,5 kilometer) og Gloslunde (13,5 kilometer).

Det projekt skal sikre Femernforbindelsens adgang til det kollektive elforsyningsnet. Det skal blandt andet sikre strøm til de eltog, der skal køre gennem tunnelen, og til udluftningen og belysningen, og dette projekt skal derfor betales af Femern A/S. Projektet vil derfor ikke på samme måde som det første påvirke elprisen.

Efter planen skal dette projekt være afsluttet 3. juni 2025, og Femern A/S er i gang med et udbud, der afklarer, hvem der skal løse opgaven. Fristen for at lægge billet ind på opgaven er udløbet, og Femern A/S forventer snart at kunne melde ud, hvem der er blevet prækvalificeret.

For begge de to tilladelser fra ministeren gælder, at der er fire ugers klagefrist.

  • Transformatorstationen på Nebbelundevej i Rødby skal udvides. Det har Dan Jørgensen (S) nu givet tilladelse til. Foto: Jan Knudsen
  • Det første projekt er indtegnet med lilla og omfatter en opgradering i Rødby og en ny transformatorstation i Gloslunde samt en forbindelse fra Gloslunde til Nakskov. Det andet projekt omfatter en ny transformatorstation i Rødbyhavn og forbindelser til stationerne i Rødby og Gloslunde. Foto: Kilma-, Energi- og Forsyningsministeriet
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem