Annonce
Guldborgsund

To timer mere gør en stor forskel

Der er godt gang i udeserveringen af kølige øl og frisklavet smørrebrød på Billie Jean i disse dage. Men der er også begejstring over udsigten til at kunne holde længere åbent i aftentimerne. Foto: Claus Hansen

Beværtningerne må nu skænke kølige fadøl til midnat.

NYKØBING Mundbind og visir forsvandt i store træk fra det offentlige rum, da denne mandag oprandt. Men få dage før skete der noget, der for byens beværtninger måske var en endnu større sejr - de behøvede pludselig ikke længere stoppe udskænkningen af alkohol allerede klokken 22 for at vride gæsterne ud på gaden med armen vredet rundt bare en time senere.

Restriktionerne er ikke fuldstændig løftet. Træerne vokser trods alt ikke ind i himlen - i hvert fald ikke endnu. Men barer, restauranter og andre beværtninger fik nu lov til at holde dørene åbne, og mindst lige så vigtigt måtte sælge alkohol, indtil klokken slog midnat.

Det var resultatet af en aftale, hvor et flertal af Folketingets partier natten til torsdag blev enige om en yderligere genåbning af Danmark, og heri blev barer og restauranter altså tilgodeset.

Men betyder en times ekstra åbningstid egentlig noget på bundlinjen? Absolut, lyder svaret, da Folketidendes udsendte tirsdag bruger et par timer af arbejdsdagen på noget, der ikke er normal praksis på en arbejdsplads anno 2021 - en tur til et par af byens vandhuller.

På Mama's, der agerer café i dagtimerne, og for det meste skifter café latte ud med Carlsberg, når solen begynder at arbejde sig mod horisonten, var ejer Elisabeth Larsen i hvert fald glad for den ekstra åbningstid, der lige præcis nåede at blive implementeret inden fredag aften, der er et af de tidspunkter, der selvsagt genererer en stor del af omsætningen.

Der kommer mange mennesker, og der var flere fredag, end der plejer at være. Generelt har menneskemængderne i tiden efter seneste nedlukning været ret fornuftige, beretter "Mama", som mange af stedets faste gæster kalder hende. Men med den ekstra åbningstime, og ikke mindst de to timers ekstra udskænkning, så skete der virkelig noget, forklarer Elisabeth Larsen.

- De to timer betyder meget for omsætningen. Det er jo det, det bliver sjovt - både for os og for gæsterne, forklarer Mama bag bardisken.

Og der skal nok være noget om det. Dankortet sidder sikkert lidt løsere, når natten har taget over, og promillen er målbar.

Glad for mere tid

På Billie Jean, der igen har slået dørene op efter en endnu længere dvale end Mama's, sidder folk i solen og nyder stedets smørrebrød tirsdag kort efter middag.

Lars Hansen, manden bag Billie Jean, er bestemt også glad for de ekstra timer, hvor dankortene gløder, og stemningen er høj, fortæller han:

- Helt kort, så har vi jo fået to timer ekstra at servere alkohol i. Det gør en stor forskel, og den kan vi godt se på resultatet for weekenden. Det er stadig ikke noget, man går hen og bliver rig af, men det er absolut bedre, at vi har mere tid at sælge drikkevarer i, lyder det fra Lars Hansen.

Men der er stadig ikke helt frit slag. Langt fra. Lars Hansen fortæller, at han normalt må lægge kvadratmeter til en fest, der rummer 150 mennesker, men at han stadig kun må lukke 65 ind grundet de øgede pladskrav, covid-19 har medført.

Og det kan selvsagt mærkes på de travle dage.

- Jeg var nødt til at afvise rigtig, rigtig mange efter Danmarks landskamp her i lørdags. Der er jo mange, der gerne vil fortsætte festen, og så er Billie Jean jo et oplagt sted, men der var desværre slet ikke plads til alle de gæster, der gerne ville ind.

På Mama's er mængden af gæster måske fordelt en smule mere jævnt over døgnets timer. De ekstra serveringsduelige 120 minutter er dog noget, Elisabeth Larsen er glad for. Men også mundbind, eller mangel på samme, er noget, der betyder noget, fortæller hun, selvom de kun har været udfaset på stedet i godt 30 timer.

- Nu er folk jo heldigvis udenfor det meste af tiden, når vejret er, som det har været her de seneste dage. Men det er dejligt, at de ikke lige skal have mundbindet af for at komme ind ad den ene dør og ud af den anden. Nu skal vi kun tjekke coronapas, så det gør da også vores arbejde lidt lettere, beretter Elisabeth Larsen.

Fra midten af juli bliver åbningstiderne udvidet yderligere til klokken to, og fra 1. september må landets natklubber igen slå dørene op.

Elisabeth Larsen, der ejer Mama's, mærker, at dankortet bliver svunget lidt ekstra mellem klokken 22 og midnat. Foto: Claus Hansen
Lars Hansen har overladt smørrebrøddet til sin bedre halvdel. Det giver det bedste resultat, er han ret overbevist om. Foto: Claus Hansen
  • Der er godt gang i udeserveringen af kølige øl og frisklavet smørrebrød på Billie Jean i disse dage. Men der er også begejstring over udsigten til at kunne holde længere åbent i aftentimerne. Foto: Claus Hansen
  • Elisabeth Larsen, der ejer Mama's, mærker, at dankortet bliver svunget lidt ekstra mellem klokken 22 og midnat. Foto: Claus Hansen
  • Lars Hansen har overladt smørrebrøddet til sin bedre halvdel. Det giver det bedste resultat, er han ret overbevist om. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene