Annonce
Indland

Meteorologisk varmepumpe giver hedebølge

Også sidste sommer bød på hedebølge. Her på Ofelia Plads i København, fredag den 7. august 2020. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Et højtryk sender varm luft ind over Danmark, og temperaturen bliver de næste dage mellem 28 og 33 grader.

De kommende dage gælder det om at huske solcremen og få nok at drikke, for det bliver rigtig varmt og solrigt over hele landet med temperaturer mellem 28 og helt op til 33 grader.

Flere steder kan det ligefrem blive hedebølge. Det oplyser DMI.

- Hele landet får det rigtig varmt, men især i den sydlige og østlige del af landet kan det blive hedebølge, siger vagthavende meteorolog ved DMI Bolette Brødsgaard.

Hedebølge defineres som mere end 28 grader tre dage i træk.

Samtidig kan der også blive såkaldt tropenat nogle steder i landet. Det er, når temperaturen om natten holder sig over 20 grader.

Den meteorologiske forklaring på de varme temperaturer skal findes i et kraftigt højtryk, der kommer fra Rusland.

- Det har sat gang i en slags varmepumpe helt nede fra Middelhavet og Nordafrika, der sender varm luft op over Vesteuropa og op til Danmark, siger Bolette Brødsgaard.

Hun advarer om, at det varme vejr er med til at øge risikoen for brandfare i naturen.

Samme melding kommer fra Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af de kommunale beredskaber.

Her overvejer man et afbrændingsforbud frem mod sankthansaften i næste uge, fordi det vil være for risikabelt at tænde bål.

Der kan dog godt nå at falde lidt regn inden sankthans. Weekendens vejr bliver også godt - men noget mere blandet, og det kan ikke udelukkes, at det kan blive til enkelte byger, lyder det fra DMI.

- Et vejrskifte nærmer sig i weekenden. Lørdag og søndag kan det blive en anelse skyet, og en koldfront rammer først Jylland og siden Sjælland.

- Temperaturen falder, og der kan komme byger - også med torden, siger Bolette Brødsgaard.

DMI har netop udgivet sin langtidsprognose for den kommende sommer, der som altid rummer store usikkerheder. Men hvis den står til troende, bliver vejret som en typisk dansk sommer.

- En blanding af sol, skyer og perioder med lidt regn eller byger samt mere normale sommertemperaturer, lyder det blandt andet fra DMI om resten af juni og juli.

I sensommeren i august og september stiger sandsynligheden ifølge DMI for mere ustadigt og køligere vejr.

Også sidste sommer bød på hedebølge. Her på Amager Strandpark, fredag den 7. august 2020. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
DMI varsler hedebølge - og samtidig også højt uv-indeks, så husk solcremen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Hedebølge rammer København
    Også sidste sommer bød på hedebølge. Her på Ofelia Plads i København, fredag den 7. august 2020. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Amager Strandpark
    Også sidste sommer bød på hedebølge. Her på Amager Strandpark, fredag den 7. august 2020. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Sol, sommer og varmebølge på strandene Sol, sommer og varmebølge på strandene
    DMI varsler hedebølge - og samtidig også højt uv-indeks, så husk solcremen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde