Annonce
Ugeavisen Lolland

Ny i spidsen for Nakskovs handel

Peter Dan Petersen er glad for livet om bord på sin båd og skal nu også styre skuden for Nakskov Handel & Erhverv som foreningens nye formand. Foto: Lisbet Rasmussen

Erhvervsmanden Peter Dan Petersen afløser Ronni Hansen som formand i Nakskov Handel & Erhverv.

NAKSKOV Efter tre år på posten trækker Ronni Hansen fra Nettoline Nakskov sig tilbage for at overlade formandsroret til Peter Dan Petersen fra Onsevig.

- Peter Dan Petersen har nogle kompetencer, som Nakskov Handel & Erhverv har brug for blandt andet inden for strategisk tænkning, og med Peter Dan Petersen i spidsen kommer der også mere fokus på erhverv, hvor vi nok hidtil har koncentreret os om handelen, lyder det fra den afgående formand, som dog stadig forbliver en del af Nakskov Handel & Erhvervs bestyrelse.

Peter Dan Petersen og eventmanager i Nakskov, Katrine Hartmann, glæder sig til det fremtidige samarbejde i Nakskov Handel & Erhverv. Foto: Lisbet Rasmussen

Ildsjæls-genet slår til igen

Det er for ganske nylig, at repræsentanter fra Nakskov Handel & Erhverv kontaktede Peter Dan Petersen for at høre, om han kunne tænke sig at stå i spidsen for den lokal sammenslutning af handelsdrivende og erhvervsfolk.

- Det lød jo spændende, så jeg slog til, og jeg glæder mig til at være en del af den nye og positive udvikling, som Nakskov og hele Lolland er inde i. Det er som en snebold, der ruller, og man fornemmer optimismen overalt i takt med, at mængden af aktiviteter er stigende, lyder det fra Peter Dan Petersen.

Det er ikke første gang, at den 63-årige erhvervsmands ildsjæls-gen får ham til at engagere sig i lokale aktiviteter. Han har været medlem af Nu tæller kun Handlings styregruppe, og hvad formandsposter gælder, så kan i flæng nævnes Erhvervsråd Lolland-Falster, Onsevig Havn og Vindeby Mølle, ligesom han står i spidsen for det årlige event "DM i Fladfisk".

Peter Dan Petersen har netop forladt arbejdsmarkedet. Gennem de seneste 20 år har han pendlet mellem Onsevig og København, hvor han har arbejdet som marketingschef i MAN B&W. Den inkarnerede vestlollik er oprindeligt udlært maskinmester og elsker alt, som har med hav og søfart at gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prøvede kræfter

Peter Dan Petersen tiltrådte som ny formand for NH&E i forbindelse med foreningens generalforsamling 26. juni.

Ud over den nyudnævnte formand består bestyrelsen af prøvede kræfter, nemlig Ronni Hansen, Nettoline/XL Byg, Søren Navne, Ugeavisen Lolland, Peder Poulsen, Helsehuset, Mette Rix, Frederiksdal Kirsebærvin, Charlotte Maegaard Kristiansen, CELF og PeterJørgensen, Meny.

1. og 2. suppleant er Torben Pedersen, Lollands Bank og Klaus Møller.

  • Peter Dan Petersen er glad for livet om bord på sin båd og skal nu også styre skuden for Nakskov Handel & Erhverv som foreningens nye formand. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Peter Dan Petersen og eventmanager i Nakskov, Katrine Hartmann, glæder sig til det fremtidige samarbejde i Nakskov Handel & Erhverv. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket